Instruktør undersøger det værst tænkelige

Døden spiller en central rolle i Samanou Acheche Sahlstrøms film.

I spillefilmdebuten I dine hænder fra 2015 har Peter Plaugborg rollen som en ung mand, der på grund af smerter og gener med en sygdom vælger at rejse til Schweiz og gøre brug af aktiv dødshjælp.

Nu er den 36-årige fransk-danske instruktør klar med sin næste film, Til vi falder, der har biografpremiere i dag.

Her spiller Dar Salim og Lisa Carlehed ægteparret Adam og Louise, der vender tilbage til Tenerife for at lukke sagen om deres søn, som forsvandt på en ferie flere år tidligere. Sønnens forsvinden har sat sig som en kile i deres kærlighed, og de to prøver hver for sig at bearbejde sorgen.

Filmen er nærmest ved at blive sprængt af indre følelser og konflikter.

”Jeg bruger en del tid på at udtænke film. Historier og plot dukker ikke naturligt op. Jeg går mere rundt med nogle temaer oppe i hovedet, som jeg får lyst til at undersøge,” fortæller Samanou Acheche Sahlstrøm, der drages mod de dystre emner.

”Det er ikke, fordi alle mine idéer opstår af frygt, men det er et tilbagevendende tema. Som far til to børn er det naturligt at frygte: ’Hvad hvis der skete dem noget?’”

Personlig sorg
Til vi falder tager fat i det nok hårdeste emne, som enhver forælder kan forestille sig: At miste sit barn.

Men Samanou Acheche Sahlstrøm lykkes ifølge Ekkos anmelder forbløffende godt med at forløse historien om et ægtepars traume, der plasker rundt i bølgerne ved Middelhavets brusende vand.

”En film, der giver indsigt i den skrøbelige tilstand, hvor alt er vendt på vrangen,” skriver Samina Yasmin Jakobsen og giver fem stjerner til filmen, hvor instruktøren ændrede sin arbejdsmetode.

”Med I dine hænder gik jeg mere journalistisk til værks og lavede research på alle mulige måder. Men sorg er et meget personligt emne, som vi reagerer helt forskelligt på. Det er ikke en logisk rationel eller dramaturgisk rigtig størrelse, så jeg følte, at jeg denne gang kunne tillade mig at gå mere ind i mine egne tanker,” siger Samanou Acheche Sahlstrøm.

”Jeg har ikke talt med pårørende eller folk i sorgcentre, og jeg er så heldig, at jeg ikke har oplevet at miste et barn. Til gengæld begyndte jeg at tænke på, hvad man stiller op med sådan et tab,” fortsætter instruktøren.

”Min kone og jeg har skabt nogle børn, som vi har lagt et stykke af vores kærlighed i. Så hvis de ikke var der mere, hvad sker der så med det stykke kærlighed. Kan vi blive ved med at elske? På den måde blev det at miste et personligt projekt.”

Voksen på dansk
Samanou Acheche Sahlstrøms eksotiske navn skyldes, at han er født i en lille fransk by i Jurabjergene på grænsen til Schweiz.

Efter at være blevet student i 2000 rejste han først til England for at arbejde og finde ud af, hvad livet havde at tilbyde ham. Filmdrømmen blev først for alvor vakt, da kærligheden førte ham til Danmark, hvor han hørte om Zentropas småtte-uddannelse. Her blev han Lars von Triers lærling, og undervejs giftede han sig med produceren Katrine Sahlstrøm, som han har to børn med.

Han blev i 2007 optaget på Den Danske Filmskole i en årgang, hvor også Ali Abbasi, Isabella Eklöf og Milad Alami var med til at tegne, hvad Ekko i 2011 døbte ”årgang ekstrem”.

Sahlstrøms afgangsfilm Les amours perdues – der kan ses på Ekko Shortlist – foregår i Paris, hvor det lykkedes instruktøren at få de franske stjerner Emmanuelle Béart og Denis Lavant til at spille et ulykkeligt par.

Også I dine hænder og Til vi falder foregår meget af tiden i udlandet, men ikke desto mindre føler Samanou Acheche Sahlstrøm sig helt integreret i den danske filmbranche. Faktisk er han i dag langt mere dansk end fransk.

”Jeg har ikke været voksen i Frankrig, fordi jeg flyttede som attenårig. Det er måske svært at bedømme min franskhed, men det er uden tvivl en del af mig, selv om mit filmiske fundament er dansk,” fortæller instruktøren.

”Men jeg snakker meget med mennesker, jeg ikke kender – og det er måske ikke så dansk. Jeg opfordrer mine børn til at gøre det samme ved at sige, at det værste vi kan gøre er at ignorere hinanden.”

Følelser i forgrunden
Til vi falder handler dybest set ikke om, hvad der er sket med sønnen Lucas, men hvordan tabet påvirker hans forældre.

Til gengæld er Samanou Acheche Sahlstrøm ikke bange for at ramme hovedet på sømmet med metaforiske billeder, hvor de slikker hinandens sår. Og meget kontante replikker som: ”Hvis vi går fra hinanden, dør han.”

”Det var vist den første replik, jeg skrev, og jeg er enormt glad for direkte replikker,” siger Samanou Acheche Sahlstrøm.

”Der er også en scene i midten af filmen, hvor han siger: ’Jeg ville ønske, at det var dig, der var forsvundet. Det ville være meget nemmere.’ Min mor sagde engang til mig, da vi snakkede om at miste, at hun ville komme sig over at miste min far, men aldrig at miste sine børn,” fortæller instruktøren, der ville have følelserne frem i forgrunden.

”Meget tidligt snakkede vi om, at man godt må slå sig på en scene eller en karakter. Man må godt slå sig, når man ser film, og det kan ske, hvis der leveres en replik uden omsvøb.”

”Det er befriende, når karakterer nogle gange faktisk siger, hvad de mener. Jeg oplever, at danskere generelt er meget åbne og siger tingene, som de er. Men når det gælder intimitet, kan snakken godt være knap så direkte.”