Jeg vil lefle for publikum

Brasilianske Carlos Augusto de Oliveira kom til Danmark for elleve år siden for at studere. Han blev i landet og har langsomt fået stablet en karriere som filminstruktør på benene. Sidste uge kunne han sætte en milepæl i karrieren, da der var premiere på instruktørens første spillefilm Rosa Morena, som er den første dansk-brasilianske co-produktion nogensinde.

I filmen følger vi Thomas (Anders W. Berthelsen), der har en drøm om at blive far. Men de danske myndigheder har ikke villet lade den enlige, homoseksuelle mand adoptere. I São Paulo Brasilien, hvor han besøger en ven, findes der dog andre, mere lyssky veje til faderskab - som for eksempel at betale en fattig, gravid og enlig kvinde for at sætte éns navn på dåbsattesten.

Den dybest set velmenende Thomas opdager hurtigt, at det ikke er helt så nemt, som det lyder. Især fordi mødet med brasilianerne bliver alt andet end det forventede, fortæller Oliveira, der er uddannet på den alternative filmuddannelse Super16.

Gråzoner
"Det er i høj grad en film om brasilianerne. Og om forholdet mellem industrilandene og udviklingslandene. Og om det er rigtigt af mennesker at bruge hinanden til at opnå noget. Men jeg giver ikke læserne et svar. Jeg stiller nogle spørgsmål og lader det være op til publikum selv at finde svarene."

- Hvem fandt på idéen til filmen?

"Morten Kirkskov fandt på den grundlæggende idé: En mand tager til Sydamerika for at købe et barn. Det var den idé, han kom med, og derfra har vi så udviklet historien i fællesskab. Så jeg føler meget, at det har været et samarbejde."

"Men fra start kunne jeg faktisk ikke lide idéen. Som brasilianer blev jeg vred og forarget over idéen om at skabe en dansk helt, der tager til Brasilien og kommer hjem med det, han kom efter. Men så tænkte jeg over de etiske gråtoner, om hvorvidt det er rigtigt eller ej, og i hvilke situationer det ville være acceptabelt. Det fandt jeg meget interessant."

En anderledes rytme
"Det jeg godt kan lide ved Thomas er, at han gør en masse forkerte ting, som han ikke burde gøre. Han er ikke fuldstændig ærlig hele tiden, og han kunne have udviklet sig til en knap så elskværdig karakter. Men han tror på mennesker, og det redder ham. Han er dog samtidig heller ikke naiv, for han ved, hvad han vil have og skal nok få det."

- Hvad vil du gerne sige med filmen?

"Mere end alt andet vil jeg bare gerne have, at publikum bliver underholdt. Jeg har ikke en bestemt morale med filmen, men det har været vigtigt at få folk til at tænke over, at man som enlig mand ikke kan få lov til at adoptere et barn i Danmark."

- Hvad fokuserer du særligt på, når du laver film?

"Karaktererne. Jeg er ikke så fokuseret på plottet. Jeg synes, at plottet er noget, der kommer ud af karakteren og situationen. Det første, der interesser mig ved en film, er karaktererne, og hvad deres situation er."

- Hvilke forskelle er der på en dansk filmproduktion og en brasiliansk?

"Der er ikke så stor forskel, for teknikerne og filmskaberne er de samme i hele verden. Der hvor forskellen ligger er i folks personlighed. Danskere er meget forskellige fra brasilianere. Den største forskel er nok rytmen."

"Brasilianere har en lidt langsommere rytme, men får altid en masse ud af den tid, de har. Danskere er måske nok en smule mere fokuserede eller optagede af det arbejde, de laver lige nu og her. Det er nok den største kulturforskel."

En dejlig form for åbenhed
- Hvorfor kom du til Danmark?

"Jeg kom for at studere Film- og medievidenskab på Københavns universitet. Jeg skulle kun være blevet der i et år, men jeg kunne godt lide landet, så jeg blev ved med at udskyde min hjemrejse med endnu et år. Jeg kunne lide den danske kultur, og måden folk opførte sig på. Her er en dejlig form for åbenhed."

- Ser du dig selv som en dansk eller en brasiliansk instruktør?

"Brasilianer, helt sikkert. Jeg ser slet ikke mig selv som dansk. Men jeg synes heller ikke, at det er et problem for en brasilianer at bo i Danmark, for danskere kan være meget åbne for udlændinge. Det kan faktisk åbne nogle døre, at man er udlænding."

- Hvordan?

"I et lille land som Danmark kan man godt lide, når nogen kommer ude fra og viser noget, man ikke har set før. Jeg får ofte fortalt, at mine kortfilm og Rosa Morena ikke ser særlig danske ud. Det tager jeg som et kompliment."

Publikumsleflen
"Jeg møder ofte folk, som ikke synes, der er noget at lave film om i Danmark. Det er jeg ikke enig i. Jeg synes, der er mange ting, man kan lave film om, der er bare ikke så mange, som tør gøre det. Så man ender med at lave film om de samme emner igen og igen."

- Har du prøvet at få af vide, at du ikke burde lave en film om et emne?

"Ja, men de siger det ikke direkte. Men de får alligevel givet et klart indtryk af, at nogle projekter ikke vil kunne få støtte. Så må man bare komme videre til et andet projekt, der vil kunne trække et større publikum?"

- Lefler du for publikum?

"Det vil jeg gerne. Men min teoretiske erfaring og de film, jeg kan lide at se, lefler ikke for publikum. Så jeg vil gerne være både og. Jeg synes, at der er en overfladiskhed i film, der lefler for sit publikum. Når jeg siger, at jeg vil lefle for publikum, så tænker jeg på Stanley Kubrick. Alle hans film var publikumssucceser, men også meget intellektuelle og komplekse."

- Du tog til favelaen i São Paulo for at researche. Hvad fik du ud af det?

"Jeg lærte meget om, hvad der bringer mennesker ud i en situation, hvor de er villige til at sælge deres barn væk. Hvorfor de gør det. Så jeg brugte fire-fem måneder i den værste del af São Paulo. Det var forfærdelig at opleve. Man føler sig snavset hele tiden, når man er der, både fysisk og psykisk. Det var rigtig tungt."

Lokalstyre og narkobosser
- Hvordan var det at tage et filmhold med ind i favelaen?

"I filmen har vi lavet favelaen en smule mere hård end det område, hvor vi faktisk filmende. De fattigste områder er virkelig farlige, og man skal virkelig passe på, hvis går derind. Nogle af de andre områder er lidt mindre farlige, og man har større frihed til at bevæge sig rundt."

"Men man skal have lov af de lokale til at være der, og de lokale inkluderer narko-bosserne. Det er dem, der har magten i områderne. Men man behøver ikke at spørge dem om lov direkte. Man går til lokalsamfundet og forelægger dem éns ærinde, og hvis de kan lide idéen, hvilket de kunne i Rosa Morena s tilfælde, så støtter de en. Så hvis nogen vil stjæle fra dig, får de problemer med lokalsamfundet."

"Det fantastiske ved at arbejde i favelaen er, at alle vil hjælpe. Alle har en historie at fortælle eller en cykel, de vil låne ud."

"I slutningen af filmen er der en gammel mand, som råber efter Anders W. Berthelsen. Det var faktisk naboen til det sted, hvor vi optog. Han ville bare så gerne være med, så han dukkede op på flere andre locations rundt omkring i byen. Mange havde aldrig været i fjernsynet eller på film. Så de ville gerne være en del af noget."

- Hvad med sprogbarriererne imellem skuespillerne?

"Jeg synes ikke, at det var svært. Men de fleste brasilianere taler ikke engelsk, og Anders taler ikke portugisisk. Men de lærte at forstå hinanden som skuespillere ved hjælp af fagter og lignende."

"Anders lærte at udtale sine replikker rigtigt. Men der er faktisk meget i filmen, som blev improviseret frem. Og så kunne Anders finde på at spørge, hvordan man siger sådan og sådan på portugisisk. Så han var super god på trods af sprogproblemerne."