Jeg var bange for min egen berømmelse

Når Martin Scorsese ringer, tager man telefonen. Det var i hvert tilfælde, hvad Jennifer Lawrence gjorde, da den legendariske instruktørs navn dukkede op på hendes telefon. 

Han havde en god idé til en Jennifer Lawrence-film, for han havde læst argentinske Ariana Harwicz’ Die, My Love fra 2012 i sin bogklub, som består af en lille gruppe filmfolk, der læser bøger med øje for filmatiseringer. 

Han følte sig overbevist om, at hovedpersonen i bogen ville være en perfekt rolle for Jennifer Lawrence. Han havde set hende i Darren Aronofskys surrealistiske Mother! fra 2017, hvor Lawrence spiller hustru til en digter, hvis hjem invaderes af fremmede i noget, der mest af alt ligner et mareridt om jordens undergang. 

Die, My Love – som Ekko holder snigpremiere på i Empire Bio onsdag den 14. januar – er også uortodoks i sin fortællestil. 

Romanen handler om en fødselsdepression og identitetskrise set fra en ung kvindes synsvinkel, og selv om Lawrence ikke selv var midt i en fødselsdepression med sin første søn, som blev født i februar 2022, følte hun straks en forbindelse til historien. 

Det var seks uger, siden hun selv havde født. Hun læste bogen i ét stræk og vidste næsten med det samme, at Scorsese havde ret. Her var en kompleks karakter, der ville være en kæmpe udfordring at give sig i kast med, fordi Lawrence måtte gå linen ud og følge en kvinde helt til randen af et sammenbrud. 

Men hun følte også instinktivt en stærk forbindelse til den unge mor, som var ved at miste besindelsen og kontrollen over sit liv efter en fødsel.

”Det er et meget stærkt portræt og udforskning af en kvinde. Jeg havde aldrig læst noget lignende, og rent følelsesmæssigt havde jeg aldrig før haft en så voldsom reaktion,” fortæller Jennifer Lawrence over Zoom fra et hotelværelse i Los Angeles. 

”Jeg sammenlignede karakteren med kvinden i Cassavetes En kvinde under indflydelse og tænkte på Gena Rowlands portræt, og det var en stor inspirationskilde for mig. Bogen er som poesi, og det var meget svært at forestille sig, hvordan den kunne filmatiseres på grund af den indre dialog, der præger bogen. Men samtidig stod det meget klart for mig, hvad Marty (Martin Scorsese, red.) så i bogen.” 

Dyrisk og skamløs
Jennifer Lawrence tog sin producerhat på. Hendes produktionsselskab Excellent Cadaver, som hun startede i 2018 med Justine Polsky, gik i gang, og Lawrence havde fra begyndelsen skotske Lynne Ramsay på sin radar som en instruktør, der kunne fortolke bogen. 

”Hun er et geni og poetisk,” siger Lawrence, der har set alle instruktørens film siden den forbløffende rå og melankolske debut Ratcather fra 1999, og hun følte sig overbevist om, at Ramsay ville kunne gengive blandingen af det poetiske, dyriske og skamløse i Ariana Harwicz’ fortælling. 

Efter en længere betænkningstid og flere e-mailudvekslinger takkede Lynne Ramsay ja til udfordringen. I samspil med manuskriptforfatterne Enda Walsh og Alice Birch gik hun i gang med at genfortolke historien, og Jennifer Lawrence var tilfreds med resultatet. 

Straks sværere var næste fase, hvor Lawrence skulle forsøge at finansiere en film med et ømfindtligt kvindetema og med censur på sytten år, hvilket begrænsede mulighederne. 

”Det er klart, at alle ønskede at åbne deres pengepung for os. ’Stop, stop. Vi har nok!” siger hun og slår en høj latter op. 

”Til gengæld var det første gang, jeg oplevede, at alle vores stjerneskuespillere sagde ja tak med det samme. Robert Pattinson, Sissy Spacek, Nick Nolte og LaKeith Stanfield var på med det samme.” 

Konfronteret med angsten
Jennifer Lawrence blev selv en stjerne i filmuniverset som nittenårig, da hun slog igennem med Winter’s Bone i 2010. 

Her spiller hun den fattige teenager Ree Dolly, der prøver at redde sin familie fra økonomisk ruin ved at finde sin forsvundne far i Ozarks barske undergrundsmiljø i staten Missouri. Lawrence fik stor anerkendelse for sin præstation som kvinden, der tager sig af både sine søskende og mor og på trods af sin unge alder viser sig fra en moden og moderlig side. 

Snart fik Lawrence en muselignende status for David O’Russell, der gav hende roller i flere af sine film: Silver Lining’s Playbook, American Hustle og Joy. 

Hun har til dags dato været nomineret fire gange til Oscars og vundet én for Silver Lining’s Playbook i 2013. Samtidig har hun bevist sit kommercielle værd i rollen som Katniss Everdeen i den populære Hunger Games-filmserie. 

Men for nogle år siden havde Lawrence fået nok. 

Hendes berømthed var begyndt at gå hende på, og hun brød sig ikke om det image, hun havde fået i offentligheden – og som hun med sin rapkæftede og ironiske optræden selv havde været med til at skabe. Arbejdsmæssigt var hun udbrændt og træt af sig selv. 

Så da hun fik sin første søn, besluttede hun sig for, at det var den helt rette tid at holde en pause. 

”Jeg havde ganske enkelt brug for at blive nulstillet. Så enkelt er det, og jeg er særdeles heldig, at jeg fik mulighed for det. Desuden portrætterer jeg mennesker, så det er vigtigt at være et menneske, der oplever verden, og det havde jeg ikke rigtigt haft tid til eller mulighed for.” 

”Jeg var så bange for min egen berømthed, at jeg modarbejdede mig selv og mine muligheder for at leve livet. Men da jeg endelig stod ansigt til ansigt med min angst, kunne jeg frigøre mig fra den.” 

Nyt syn på verden
Hun besluttede sig også for at være mere forsigtig, når hun taler med pressen, og traf en bevidst beslutning om at tone sin tidligere bramfrihed ned.

I et interview med The New York Times indrømmede hun, at hun fortrød mange af sine tidligere udtalelser og handlinger. Hun brød sig ikke om at læse sine egne ord, som hun fandt direkte irriterende. 

Som hendes eksalterede og til tider lettere berusede optrædener på den røde løber og ved prisuddelinger. Eller da hun i et interview erklærede, at hun ”skider i bukserne hver eneste dag” for at understrege, at hun er et helt almindeligt menneske. Netop den udtalelse fik Ariana Grande til at lave en rammende parodi på hende i det amerikanske satireprogram Saturday Night Live. 

Selv om hun måske overdriver lidt, er det tydeligt under vores samtale, at hun nu vælger sine ord mere omhyggeligt end tidligere. Hun erkender, at berømmelsen på et tidspunkt havde udviklet sig til en hæmsko. 

”Jeg var bange for at være ude blandt store menneskemængder. Jeg var bange for at blive fotograferet. Jeg var bange for mennesker … Jeg var i det hele taget bare bange,” siger hun ærligt fra hotelværelset. 

I dag fylder Jennifer Lawrence 35 år. Hun er gift med kunstgalleridirektøren Cooke Maroney, som hun mødte, da hun ønskede at investere i kunst. Parret blev gift i 2019, og tre år senere blev Lawrence mor til sønnen Cy. I begyndelsen af 2025 fik de endnu en søn. 

Hvordan oplever hun selv, at hun har forandret sig i de femten år siden sit store gennembrud? 

”Jeg er blevet ældre og mere moden. Det at blive gift og få børn ændrer ens perspektiv på alting. Jeg tænker, at jeg nok også ville have udviklet mig og blevet mere moden, selv om jeg ikke havde fået familie og børn. Men det ændrer fuldkommen ens syn på verden, når man bliver mor.” 

En lille boble
Jennifer Lawrence var gravid med sit andet barn, da hun begyndte optagelserne af Die My Love i Calgary, Canada. Hun var fire måneder henne, hvilket i starten gjorde hende nervøs for, hvordan det ville påvirke hendes præstation som Grace. Men hurtigt opdagede hun, at graviditeten faktisk blev en stor fordel.

”Jeg befandt mig i en næsten dyrisk tilstand og følte mig hundrede procent fokuseret og engageret. Jeg oplevede mine primale drifter ligesom Grace, og jeg var utroligt taknemmelig over for mit barn – han hjalp mig til at finde vej til hende,” fortæller hun. 

Hun havde ikke som Grace problemer med at knytte sig til sit spædbarn. Der var heller ingen fødselsdepressioner i første omgang, og hun var ikke selv på randen af at blive vanvittig, som det er tilfældet med Grace i filmen. 

”Alligevel havde jeg følelsen af, at verden omkring mig var helt forkert. Den er så voldelig, og det hele føltes uoverskueligt. Jeg kunne slet ikke acceptere, at en dag ville komme, hvor jeg måtte vende tilbage til arbejdet og efterlade mit barn,” siger Lawrence. 

”Verden er skræmmende, og når man lige er blevet mor, er man meget følsom og fuld af kærlighed til sit barn. Man befinder sig i en lille boble, hvor alt udenfor føles som en brutal verden. Det er præcis den situation, Grace befinder sig i. Jeg synes faktisk ikke, der er noget galt med Grace – det er verden, der er noget galt med.” 

Alt blev vendt på hovedet
I filmen spiller Robert Pattinson Graces kæreste, Jackson. Parret har fundet et lille, faldefærdigt hus i Montana, hvor de ønsker at starte deres familie.

De har et nært forhold til hans forældre, spillet af Sissy Spacek og Nick Nolte, men Grace har ingen familie i området og har svært ved at finde sin plads. Som forfatter kæmper hun desuden med skriveblokering.

Efter at de får barn, begynder forholdet mellem de to at blive mere ustabilt og problematisk. Begge tyer til alkohol inden solnedgang, og selv om de elsker deres barn, kæmper de med at tage ansvar som forældre.

”Mit eget private forhold er det modsatte af det, der sker i filmen – og det samme gælder for Rob. Men jeg kunne bruge mine egne erfaringer til at skabe et usundt og giftigt forhold på lærredet. Selv om vi vendte alt på hovedet, var det en stor hjælp at have et referencepunkt i form af ens eget forhold,” fortæller Lawrence. 

Pinlige dansescener
Både Jennifer Lawrence og Robert Pattinson har let ved at blive generte, men instruktør Lynne Ramsay var forberedt – og havde en række øvelser klar til at bryde isen.

Allerede da de ankom til settet, blev de sat til at danse sammen. Ikke almindelig dans, men interpretive dance, hvor man gennem bevægelser fortolker begreber og stemninger. 

Ifølge Lawrence betød det, at de to skuespillere hurtigt var fuldstændigt afvæbnede og dermed også klar til at gennemføre en nøgen slåskamp foran kameraet. Hun indrømmer dog, at hun indimellem kæmpede med lysten til at ”trække maven ind”. 

”Som gravid havde jeg svært ved at holde op med at trække maven ind, men det var stadig langt nemmere end at stå over for Rob og fortolke, hvordan et træ føler og bevæger sig. De danseseancer, Lynne udsatte os for, var virkelig pinlige,” fortæller hun. 

For mange biografgængere er Jennifer Lawrence og Robert Pattinson stadig uløseligt forbundet med ungdomsfilmserierne The Hunger Games og Twilight-sagaen. Lawrence fik en enorm fanskare som Katniss Everdeen, mens Pattinson blev verdenskendt som den romantiske vampyr Edward Cullen. 

”Jeg kan godt frygte, at nogle fra det publikum skynder sig i biografen og bliver slemt skuffede. Die My Love er ikke ’Twilight meets The Hunger Games’. Det er en helt anden type film, så de skal nok lige sætte tempoet ned på vej derind,” siger Jennifer Lawrence med et grin.