Interview
18. nov. 2022 | 12:58

Han vil give sig selv til dansk film

Foto | Søren Kahr
I Bjørn på Langeland møder hovedpersonen under sin sommerferie en gruppe unge, hvis fællesskab hjælper ham med at blive klogere på, hvem han selv er.

”Det er vigtigt at udvide forståelsen af, hvordan maskulinitet kan se ud,” siger Joachim Morre, der i årets løb har fået tre kortfilm på Ekko Shortlist og opnået en nominering ved prisfest.

Af Astrid Maan Thomsen

I en travl sidegade på Vesterbro sidder instruktør Joachim Morre i det produktionsselskab, isaac production, han startede i 2016 sammen med to venner.

Han flyttede i sin tid til København fra Djursland, og nu er Morre centrum i en kerne af mennesker, som lever en kreativ tilværelse fyldt med alverdens produktioner af kortfilm, kampagner og musikvideoer.

Den unge instruktør er særdeles aktiv og har det forgangne år fået hele tre film optaget på Ekko Shortlist: periodedramaet Min søster og prinsen, venskabsdramaet Drengevenner og coming of age-filmen Bjørn på Langeland.

Sidstnævnte er nomineret for bedste manuskript ved Ekko Shortlist Awards 2022, og det glæder instruktøren, der har knoklet for at komme ind i den danske filmbranche.

”Jeg vil gerne give mig selv til dansk film. Jeg stræber virkelig efter at være ærlig, og så prøver jeg at fastholde det personlige og intime i mine film. Og for mig er det personlige og politiske ofte tæt forbundet,” siger Joachim Morre.

Hans tre seneste film viser instruktørens udvikling både privat og professionelt.

”Den første af dem, Min søster og prinsen, er en ret vred film. På en måde er det jo en systemomvæltende film, hvor vreden rettes mod mænd.”

”Filmen var virkelig vigtig for mig at lave, men repræsenterer noget, jeg har bevæget mig videre fra siden. I stedet har jeg på mine seneste projektet forsøgt at arbejde med en mere opbyggelig og omsorgsfuld maskulinitet.”

Den maskuline identitet
Drengevenner og Bjørn på Langeland tager ganske rigtigt fat i spørgsmålet om den maskuline identitet. Det spørgsmål har instruktøren tænkt en hel del over.

”Jeg vidste, hvad jeg ikke ville være, og nu gjaldt det om at finde ud af, hvad jeg ville være. Jeg gik fra slotte i 1600-tallet og rykkede helt tæt på mig selv,” siger Joachim Morre.

”Jeg selv og mange af mine venner bruger meget energi på alt det, vi ikke vil være og gøre. Vi bliver nødt til at have en samtale om, hvad der skal stå i stedet for. Mine film giver ikke svar på det, men jeg synes det er vigtigt at udvide forståelsen af, hvordan maskulinitet kan se ud.”

I Drengevenner optræder titlens mænd med en intimitet, som de fleste måske snarere forbinder med en flok veninder i en romantisk Hollywood-film. Det var instruktøren helt bevidst omkring, og han ville vise sit eget liv på en måde, som han ikke har set skildret før.

Med Bjørn på Langeland fortæller instruktøren historien om en ung mands møde med noget, han har savnet og længtes efter. Teenageren Bjørn er i sommerhus med sin mor. Da nogle lidt ældre unge flytter ind ved siden af, starter en uforglemmelig sommer, hvor Bjørn må overveje, hvem han er.

”Filmen handler om mandlige forbilleder og rollemodeller. Det er så nemt at blive påvirket til at være på en bestemt måde. Det, der gør Bjørn til en helt for mig, er, at han tager stilling, siger fra og forsøger at forme sin egen identitet i stedet for bare at følge sine omgivelser.”

”Det tror jeg er vigtigt. At vi tager aktivt stilling og sorterer de ting fra, vi ikke vil være – frem for ukritisk at efterligne og kopiere andre.”

Nej tak til skurke
Det kunne lyde, som om Joachim Morre går efter at starte en ny, ungdommelig bølge med fokus på seksualitet og identitet. Men han er med egne ord ikke en, der stiller sig op på en ølkasse og råber svar ud til folket.

”Jeg er mere på hjemmebane og mere ærlig, når jeg opholder mig i det undersøgende univers, som især Drengevenner og Bjørn på Langeland repræsenterer,” forklarer han og fortsætter:

”Jeg vil gerne skabe nogle søde og omsorgsfulde karakterer, der prøver at passe på hinanden. I mine to seneste film har jeg ingen skurke med, fordi der kan være vildt meget drama uden antagonister. Der findes jo allerede sindssygt meget drama inden i os alle, og det er netop den suspense og sårbarhed, som jeg lægger mig op ad i mine film.”

Joachim Morre bruger både sig selv og sin vennegruppe i sine film, fordi han på den måde kan komme nærmest en ægte sandhed.

”I min venskabsgruppe er følelser og fællesskab det vigtigste. Nogle gange kan jeg godt klandre mig selv for at leve et lidt for alvorligt liv og tænke for meget på mine projekter. Men jeg har sjældent en følelse af at være en dårlig ven, For jeg ved, at mine relationer og mennesker jeg elsker, betyder mere.”

Kortfilm tages alvorligt
Joachim Morre har udviklet sig som filmskaber med sine tre seneste film, men lige nu er instruktøren stadig optaget af de samme tematikker, som han udforsker i Drengevenner og Bjørn på Langeland.

Han drømmer om at lave en spillefilm, men indtil da får han stadig en masse ud af at lave kortfilm.

”Kortfilm er den perfekte måde at udvikle sig på som filmskaber. Faktisk har jeg et stærkere forhold til kortfilm som medie end tv-serier,” siger Joachim Morre.

”Det er også derfor Ekko Shortlist er så vigtig for en som mig, der arbejder i sin egen bane og ikke går på en institution, som kan lave store visninger. For mig har Ekko Shortlist en kæmpe betydning,” fortsætter instruktøren.

”Til Ekko Shortlist Awards bliver der virkelig sat spotlight på det mest spændende indenfor dansk kortfilm. Filmene bliver taget alvorligt, og det er lige meget, hvor man kommer fra. Her er det værket, der taler.”

Kommentarer

Joachim Morre

Født 1993 på Djursland.

Kandidat i Film- og medievidenskab i 2020.

En af grundlæggerne af produktionsselskabet isaac i 2016.

Har fem kortfilm på Ekko Shortlist: Bjørn på Langeland, Min søster og prinsen, Drengevenner, Stakler og Lala.

Nomineret for bedste manuskript med Bjørn på Langeland ved Ekko Shortlist Awards 2022.

© Filmmagasinet Ekko