Producer: Kønsregnskabet har et formål

”Kvindelig sound designer søges til kortfilmen Body Armor Movie.”

Sådan lyder et opslag fra 7. juli i Facebook-gruppen Find Dit Film Crew, hvor man kan søge om medvirkende og filmarbejdere til et projekt.

Opslaget har fået et par forundrede kommentarer fra mænd. Hvorfor skal det være en kvindelig sound designer?

Baggrunden er, at Det Danske Filminstitut fra 1. marts har indført en obligatorisk selvangivelse, hvor producenten skal opgøre kønsfordelingen på alle centrale funktioner på holdet samt de medvirkende. Selvangivelsen skal afleveres, når der ansøges om produktionsstøtte.

”Selvfølgelig er det politisk ukorrekt af mig at lave et opslag, hvor jeg specifikt søger en kvinde. Men efterhånden er det i filmbranchen blevet normalt at søge efter en kvinde eller en mand til en opgave på en filmproduktion,” siger producer Gabriela Uweis, der har lavet oplaget.

”Det er indtil nu ikke et krav, at der skal være kvinder med på produktionen, men mellem linjerne synes jeg, at Filminstituttet lægger stor vægt på det – også når de skal tage stilling til, om projektet skal have støtte. Idéen med sådan et skema må vel være, at vi skal arbejde på at have en ligelig kønsfordeling i vores film,” fortsætter produceren.

Svært at fremme ligestilling
Filminstituttets direktør Claus Ladegaard har udtalt, at kønsopgørelsen ikke indgår i vurderingen af, om der skal tildeles støtte.

Men Gabriela Uweis hæfter sig ved, at begrebet ”mangfoldighed” står side om side med ”kunstnerisk kvalitet” i Filminstituttets Vilkår for støtte til kort fiktion.

Samtidig har hun læst Ekkos artikler om spillefilmkonsulent Silje Riise Næss, der går målrettet efter at fordele støtten ligeligt mellem mandlige og kvindelige instruktører.

”Jeg har været i branchen i ti år, og det har været svært at fremme ligestillingen. Jeg har været til flere ansættelsessamtaler, hvor jeg har været den eneste kvinde over for femten mænd,” siger 34-årige Uweis, der har produceret Ivan Elmers spillefilmdebut Tågesyn og var line producer på Anders Walters Oscar-vindende kortfilm Helium.

”Derfor er det dejligt, at der nu er kommet fokus på kønsfordelingen, men det giver også nogle udfordringer for os.” 

Opbakning fra mænd
Gabriela Uweis har besluttet ikke at søge dokumentar- og kortfilmordningen på Filminstituttet til Body Armor som kortfilm, da hun og instruktøren Simon Mølvig vil arbejde på at gøre det til en spillefilm.

Uweis understreger, at hun ikke med opslaget har villet bryde ligebehandlingsloven, der siger, at man ved annoncering ikke må søge et bestemt køn. Havde det været et spillefilmprojekt med rigtige kontrakter – og ikke en kortfilm, hvor folk arbejder gratis i et frivilligt team – ville hun have udformet opslaget anderledes.

Men hun er i dag glad for, at annoncen har skabt en debat og dermed øget opmærksomheden på kønsfordelingen.

”Reaktionen har været meget blandet. Der har været en del, som har støttet opslaget, faktisk også mænd. Men det mest sigende er, at mange almene filmarbejdere ikke har sat sig ind i, hvad der foregår. De kender slet ikke til selvangivelsen og har en tendens til at gå panik, når de opdager, hvor stor en betydning Filminstituttet tillægger den,” siger Gabriela Uweis.

”Det bekymrer mig lidt. For når jeg sidder og udfylder selvangivelsen, har jeg en fornemmelse af, at jeg over for Filminstituttet bliver nødt til at redegøre for en ligevægt mellem kønnene af en eller anden art. Om et år er 50/50-kønsfordeling måske blevet et krav. Derfor er det vigtigt, at filmskabere begynder at blive bevidste om det her.”

Netværket udvidet
Af Filminstituttets nylige Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film fremgår det, at tonemestre – det danske ord for ”sound designer” – er et af de mest mandsdominerede erhverv. 95 procent er mænd, og kun fem procent er kvinder.

Alligevel har Gabriela Uweis efter annoncen fået henvendelser fra adskillige kvindelige tonemestre – også nogle fra Sverige.

Hun har også fået henvendelser fra flere mandlige tonemestre og endnu ikke besluttet, om jobbet skal besættes af en kvinde eller en mand.

”I mange år har jeg gerne ville have fat i kvindelige sound designere. Jeg har tænkt, at der da må være nogle derude. Det har egentlig ikke noget med kønnet at gøre, men lysten til at blive inspireret på en ny måde. Opslaget har hjulpet mig med at udvide netværket.”