Nekrolog
05. apr. 2018 | 19:14

Legendarisk serieskaber er død

Foto | Archieves of American Television
Steven Bochcos sidste tur i manegen blev krimiserien Murder in the First, der kørte fra 2014 til 2016, men uden samme succes som i hans velmagtsdage i 80’erne og 90’erne.

Steven Bochco skabte politiserierne Hill Street Blues og NYPD Blue og var med til at bane vejen for den moderne tv-guldalder.

Af Nicki Bruun

Uden Steven Bochco havde vi måske aldrig fået moderne tv-mesterværker som The Sopranos, Breaking Bad eller hvad din personlige yndlingsserie nu måtte være. 

Det er store ord, men de er fortjente, eftersom Bochco i påsken gik bort af leukæmi i en alder af 74 år. 

Tv-forfatteren og produceren stod i sin karriere bag serier som Hill Street Blues og NYPD Blue, der hver især kendetegner politigenren i henholdsvis 80’erne og 90’erne. 

De revolutionerede begge tv-mediet i en grad, hvor man for alvor kan se, at nutidens serier er blevet inspireret af dramaturgi og filmisk finesse. 

Steven Bochco var med andre ord kraftigt medvirkende til at hæve serieformen fra lettere ugleset underholdning til den højt respekterede kunstform, vi streamer i dag. 

Store skæbner
Steven Bochco blev født af jødiske forældre i New York i 1943. Efter endt uddannelse blev han i 60’erne ansat som forfatter hos Universal Pictures, hvor han høstede en masse erfaring med filmmanuskripter, men også en række tv-serier. 

Allerede i 1969 blev han første gang krediteret som en af serieskaberne bag den lidt undselige læge-dramaserie The Bold Ones: The New Doctors. Men den store succes kom for alvor i 1981, hvor Hill Street Blues – på dansk: Distrikt Hill Street – første gang blev vist på kanalen NBC. 

Over syv sæsoner og 146 afsnit vandt serien adskillige Emmy’er og Golden Globes for historien om en gruppe betjente på en politistation, der kunne ligge i samtlige større byer i USA. 

Med det store persongalleri er serien blevet døbt ”det oprindelige emsembledrama”, der formår at binde mange personers skæbne sammen til en større fortælling. 

Alkohol og bar røv
Da politiserien Hill Street Blues stoppede i 1987, kastede Steven Bochco sig over de to andre store genrer i amerikansk tv-dramatik: advokatserien og lægeserien. 

Trods en noget generisk dansk titel fortalte Advokaterne i hele 171 afsnit ofte medrivende om op- og nedturene på et advokatkontor i Los Angeles. Og i Doogie Howser, M.D. blev den senere tv-stjerne Neil Patrick Harris kendt som et barnegeni, der kan kurere alskens dårligdomme. 

Men det var i politigenren, at Bochco virkelig foldede sig ud. Det beviste serieskaberen, da han sammen med et andet tv-koryfæ – David Milch, der også kendes for HBO-serien Deadwood – i 1993 stod bag NYPD Blue for broadcast-kanalen ABC. 

Serien, der i Danmark fik titlen New York Blues, blev rost for sin barske skildring af betjentene på en politistation i New York. Selv hvis man ikke har set serien, genkender man nok Dennis Franz som Andy Sipowitz, der kæmper med alkoholproblemer og viser sin bare røv i bedste sendetid! 

Det var bestemt ikke hverdagskost på de allemandsejede tv-kanaler i 90’erne, og serien var forgænger for kabel-serier som The Sopranos og The Wire, der havde bedre muligheder for at vise kontroversielle emner. 

Alle er inspireret
I nyere tid fortsatte Steven Bochco som serieskaber, men uden samme succes som i velmagtsdagene. 

Hans sidste tur i manegen blev krimiserien Murder in the First, der kørte i tre sæsoner fra 2014 til 2016. Ligesom danske Forbrydelsen – der som alle andre krimiserier ikke kan undslå sig inspiration fra Bochcos værker – følger serien et enkelt mord fra forbrydelsen og hele vejen gennem opklaringen. Også retssagen blev taget med. 

Men efter mange årtier i branchen var Steven Bochco blevet overhalet af de mange folk, som havde ladet sig inspirere af Bochco på deres vej frem. I et overproppet serielandskab blev der ikke slået meget på tromme for Murder in the First

Det ændrer dog ikke ved, at Steven Bochco er gået bort som et legendarisk navn i tv-branchen, der for altid vil huske hans store bidrag.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko