Analyse
12. juli 2020 | 22:03 - Opdateret 13. juli 2020 | 15:38

Lavbudgetfilmene målt og vejet

Foto | Nikolaj Møller
Én film i Filminstituttets lavbudget-initiativ har været en succes på alle parametre: Den skyldige med Jakob Cedergren som politimanden Asger Holm, der forsøger at løse et gidseldrama fra alarmcentralen.

De billige danske spillefilm blev ingen bølgebryder a la Dogme. Men støtteinitiativet har givet så mange skvulp i andedammen, at det må betragtes som en succes.

Af Claus Christensen

I filmaftalen 2015-2018 blev der taget et helt nyt skridt.

Politikerne besluttede, at der skulle ydes støtte til 12-24 spillefilm på et lavt budget. Filminstituttet kunne yde støtte til film, der kostede enten tre eller seks millioner kroner, mens en normal dansk spillefilm har et budget på omkring atten-tyve millioner kroner.

Det var målet, at nye talenter skulle hurtigere i gang efter uddannelsen, og at der blev lavet anderledes film.

Inspirationen kom fra Lars von Trier og Zentropas Dogme-film, der dyrkede begrænsningens kunst og revolutionerede dansk film i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne.

Hvordan er det gået med initiativet? Filmmagasinet Ekko har samlet dets 23 film og undersøgt hver film for billetsalg i ind- og udland, antal priser og anmeldelse i Ekko.

Filmene og deres støttebeløb er bekræftet af Det Danske Filminstitut. Artiklen fortsætter efter skemaet!

Sammenlagt har filmene i gennemsnit solgt 27.495 billetter i Danmark og 37.305 i udlandet. De har vundet én dansk pris og tre priser i udlandet. Endelig har de et stjernegennemsnit på 3,6 ud af 6 mulige.

Én film er støtteinitiativets indiskutable perle, nemlig svenske Gustav Möllers thriller Den skyldige. Den har solgt 821.913 billetter i ind- og udland (herhjemme hjulpet af Biografklub Danmark), vundet 33 priser og fået fem stjerner i Ekkos begejstrede anmeldelse.

Det er den eneste film, der er blevet en succes på alle parametre.

Christian Tafdrups komedie En frygtelig kvinde er tiltagets største publikumssuccesherhjemme med 184.692 solgte billetter, men til gengæld var interessen fra udlandet til at overse, og den måtte nøjes med fire hjemlige priser.

Islandske Hlynur Pálmasons drama Vinterbrødre blev en kritikerdarling (fem stjerner) og vandt flest priser – elleve i Danmark og atten i udlandet – mens publikumsinteressen var begrænset. Selv om den vandt både Bodil- og Robert-prisen, trak den blot 10.413 danskere i biografen og blev faktisk set af flere i udlandet, nemlig 17.469.

Milad Alamis indvandrerdrama Charmøren har solgt otte gange så mange billetter i udlandet som herhjemme, og med tolv priser i udlandet skal den også – samlet set – tælles med blandt de succesfulde.

Talentordning er bedst
De fire film har det tilfælles, at de har fået støtte af Filminstituttets talentafdeling, New Danish Screen, der ledes af Mette Damgaard-Sørensen.

Undersøgelsen viser tydeligt, at lavbudgetfilmene har det bedst på New Danish Screen, som har specialiseret sig i at hjælpe unge talenter gennem en grundig sparring.

Filmene fra New Danish Screen og deres særlige lavbudget-initiativ kaldet Skitsen har i gennemsnit solgt 118.853 billetter, vundet otte priser og fået et stjernegennemsnit på 4,2.

De film, som er støttet på den kunstneriske konsulentordning, har solgt 20.558 billetter, vundet én pris og fået et snit på fire stjerner – altså væsentligt dårligere.

Den kommercielt orienterede markedsordning på Filminstituttet har bidraget med en enkelt film, nemlig Linda P-komedien Undercover, der med 55.190 billetter, nul priser og bundskraberen én stjerne i anmeldelsen må betragtes som initiativets største fiasko.

Der er ingen genveje til succes.

Castingen af verdensstjernen Nikolaj Coster-Waldau i Jens Dahls thriller 3 ting var ikke i stand til at give filmen et internationalt liv, og trods en håndsrækning fra Biografklub Danmark solgte den herhjemme blot 65.083 billetter.

Fornyende filmkunst
Ambitionen om at fremelske anderledes film er blevet indfriet, for flere værker har regulært udvidet filmsproget.

Vinterbrødre er med sit kridhvide, kalkmine-univers så langt fra dansk køkkenvaskrealisme, man kan forestille sig.

Det samme kan siges om Annika Bergs stiliserede collageværk Team Hurricane, der blander fiktion, dokumentar og punkæstetik i skildringen af en gruppe unge kvinder, som nægter at lade sig indpasse i normalsamfundets rammer.

Frelle Petersen blander også fiktion og dokumentar i sit nærstudie af et landmandsliv i Onkel, der overraskede med 45.451 solgte billetter og seks priser – fem af dem i udlandet.

Det samme antal priser i udlandet har Rasmus Kloster Bro indkasseret for Cutterhead, der ligesom Den skyldige udnytter det lave budget til at berette historien i én location: en luftsluse tyve meter under jorden.

Mads Brüggers vind og skæve Kina-eventyr Sankt Bernhard Syndikatet og Kasper Kalles historiske karetfilm Christian IV er ligeledes innovative, selv om de hverken faldt i publikums eller kritikernes smag.

Men det er eksperimentets ret at mislykkes.

Derimod har Josefine Kirkegaards Lifeboat og Jacob Tschernias Uro tilsyneladende ikke fået hjælp til at møde publikum. Det minder mere om talentafvikling end -udvikling.

Tre af titlerne er børnefilm. Kaptajn Bimse og Nabospionen formåede ikke at få målgruppen i tale, mens Villads fra Valby med næsten 87.000 publikummer blev den tredje mest sete af lavbudgetfilmene. Ingen af filmene kan siges af have bidraget med den store fornyelse af filmsproget.

Blandet landhandel
Initiativets vigtigste succesparameter var at hjælpe unge instruktører i gang med spillefilmkarrieren.

Det er lykkedes med, Hlynur Pálmason, der allerede har lavet sin anden spillefilm (En hvid, hvid dag), og Christian Tafdrup, som er gået i optagelse på en satirisk familiegyser med arbejdstitlen Benelux.

For Gustav Möller, Annika Berg og Puk Grasten (racedramaet 37) er vejen til toeren øjensynligt længere, men det er talenter, der må formodes at sætte deres præg på dansk film i dette årti.

En række nye selskaber har også set dagens lys, for eksempel Ademoit Film (Team Hurricane), Good Company Films (Charmøren) og Spring under Nordisk Film (Den skyldige).

En revolutionær bølgebryder som Dogme-bevægelsen er lavbudgetfilmene ikke blevet. Vi er langt fra de glade dage, hvor Lone Scherfigs Italiensk for begyndere solgte 828.730 billetter i Danmark og 2,8 millioner i udlandet, og man kunne stoppe folk på gaden og få dem til at opremse Dogme-reglerne.

Lavbudgetfilmene har nok savnet et fælles brand som det, Lars von Trier skabte med Dogme-manifestet. Det kunne have båret nogle af de mindre profilerede film frem. Men initiativet har ikke desto mindre leveret nogle skvulp i andedammen, som har været velgørende og fremskyndet karrieren for en generation af spillefilmtalenter.

Initiativet stoppede i 2018. Filminstituttet har dog stadig mulighed for at støtte lavbudgetfilm, så længe det sker under ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Som forventet har det været en blandet landhandel, men der er lavet tilstrækkeligt mange gode og gennemslagskraftige film til, at initiativet må siges at have været en succes.

Trailer: Den skyldige

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko