”Nogle folk kommer til at slå sig på min film”

Selma Sunniva vandt i 2023 Ekko Shortlist Awards med sit rystende drama Et eksempel: Dem på gulvet, som også hentede både en Robert og hovedprisen på Odense Filmfestival. 

Sammen med Bodil-vinderen Zinnini Elkington regnes hun blandt landets største filmtalenter, og forventningerne til hendes første spillefilm, Pigedyr, er derfor høje. I filmbranchen går rygterne da også på, at filmen er så stærk, at den kan lande på en stor festival – måske endda i Cannes til maj. 

Pigedyr handler om en teenagepige ved navn Sara. Hun udforsker sin egen seksualitet og begær i det, der bedst kan beskrives som en moderne Lolita-fortælling – vel at mærke fortalt fra pigens synspunkt.

Filmen er baseret på Cecilie Linds roman med samme titel og er ligesom Vladimir Nabokovs originale værk kontroversiel, idet den skildrer seksuelle forhold mellem en meget ung pige og ældre mænd. 

”Der er nok nogle, der kommer til at slå sig på den her film, ligesom det også var tilfældet med Cecilies bog,” siger Selma Sunniva, da hun onsdag fortæller om processen med at omdanne et litterært værk til filmkunst. 

Det sker i en propfyldt biografsal i Odense under festivalen OFFSprings branchekonference. 

”Da jeg sagde ja til projektet og læste bogen, var det meget tydeligt for mig, at Sara er passiv. Hun er forsigtig og en lille mussepige,” fortæller 31-årige Selma Sunniva. 

”Jeg var selv helt anderledes som ung. Så jeg skulle også se min egen misogyni i øjnene, fordi jeg umiddelbart tænkte, hvorfor Sara ikke bare siger fra.” 

Tæt op ad bogen
Manuskriptet er skabt i samarbejde med Sissel Dalsgaard Thomsen, der kom frem med Ekko Shortlist-dukkefilmen Venus, som handler om en kvindes seksuelle opblomstring i en swingerklub. 

”Hele den her film er det modsatte af ydmyg, og det var meget vigtigt for mig, fordi det handler om en ung pige. Det skulle ikke være for blidt – det måtte gerne være for meget,” siger Selma Sunniva. 

I forbindelse med filmatiseringen har hun fået frie tøjler af Cecilie Lind, men ambitionen har været at holde sig tæt til bogens univers. 

”I forhold til mange andre filmatiseringer tror jeg, at vi har lænet os langt mere op ad bogen, end folk normalt er vant til. Når det er sagt, skal historien også fungere som film. Så i sidste ende er det nok 50/50,” siger instruktøren. 

Netop arbejdet med at omsætte skrift til film fik hende til at reflektere over hovedkarakteren og sine egne første reaktioner på Sara. Arbejdet med karakteren, som spilles af 21-årige Rebecca Ellen, har været en særlig udfordring. 

”Det var både spændende og svært, fordi jeg er et af de få mennesker, der ikke har seksualiseret autoriteter. Dem har jeg for det meste bare haft problemer med. Men jeg kan godt selv relatere til, hvordan man var i den alder,” siger Selma Sunniva.  

En erotisk nadver
I biografsalen viste Selma Sunniva udvalgte klip fra filmen, som ved første øjekast både fremstår humoristisk og provokerende.

Fælles for scenerne er en næsten drømmende tone og æstetik. Selma Sunniva beskriver selv filmen som en form for ophøjet virkelighed, hvor en voice-over, symbolik og billeder konstant glider over i hinanden.

I filmens åbningsscene befinder Sara, der på det tidspunkt er tretten år, sig i haven ved sit barndomshjem. Iført en blomstret, hvid kjole fortæller hun på lydsiden – taget direkte fra romanen – at hun voksede op i et hus med lange grønne gardiner.

Det stemmer dog ikke helt overens med det, publikum får at se. På den måde understreger filmen, at Saras virkelighedsopfattelse ikke nødvendigvis svarer til det, der rent faktisk sker.

Sara fortæller, at hun blev født i et badekar og ”gled ud”, netop som det i filmen begynder at regne. Hun kravler rundt på alle fire i græsset efter et pindsvin, stikker sig på piggene, og blodpletten forvandles pludselig til en rubin. 

I et andet klip er Sara og hendes bedste veninde Rosa til konfirmationsforberedelse hos præsten, som pigerne kalder Dario. Han spilles af Thure Lindhardt. Da Sara skal modtage nadveren, åbner hun munden forførende og lader ham lægge oblaten direkte på hendes tunge, mens hun fastholder hans blik. 

Bagefter spørger hun: ”Kan jeg få én mere?” Dernæst lader hun vinen løbe ned i sin kavalergang, mens hendes fortællerstemme siger: ”Jeg ville ønske, han kunne se de djævlehorn, jeg gror i panden.” 

Langsom fordærvelse
I et tredje klip bliver Saras digt – som er skrevet til filmen af Cecilie Lind – fremhævet i dansktimen.

Da Sara begynder at læse højt, forvandler scenen sig til et surrealistisk skoleteater, hvor sortklædte assistenter fjerner bordet foran hende og placerer hende i skarpt rampelys, mens en snemaskine går i gang. 

Et rosenbed dukker op. Sara plukker en rose og spiser den. Derefter kravler en skabning ind på scenen. Det er en nøgen version af hende selv med gevir. Den slikker hende på benet, inden der prompte klippes tilbage til det grå klasselokale, hvor en af eleverne køligt siger ”vildt nok”. 

Selma Sunniva fremhæver Sara som en stille og tilsyneladende passiv pige, der længes efter at blive set. 

”En grundlæggende konflikt er, at Sara gerne vil ses og flirtes med. Hun vil måske også gerne have et kys. Men det tolker mænd som et samtykke til penetration,” forklarer Selma Sunniva. 

”Fordi hun ikke kommer fra et hjem, hvor man lærer at snakke om tingene, tager hun det som noget naturligt. Hun undlader at sætte spørgsmålstegn ved det. Stille og roligt bliver hun fordærvet uden selv at lægge mærke til det.” 

Pigedyr tegner til at blive en bemærkelsesværdig film. I øjeblikket er efterarbejdet i gang, og den danske biografpremiere forventes til efteråret.