Du har et større mod end de fleste
Gode producere vurderes ikke på, hvad de siger nej til, men på hvad de tør sige ja til. Og du, Christian Lønhart, har det med at sige ja til projekter, som de færreste ville have modet til at kaste sig ud i.
Da nogen foreslog, at førsteårsfilmen på Super16 skulle optages som ét langt take på en psykiatrisk afdeling, sagde du ja. Resultatet – Et eksempel: Dem på gulvet – rystede alle og vandt Ekko Shortlist Awards og en række andre priser.
Da midtvejsfilmen blev tænkt som en sci-fi-dystopi på en losseplads på Amager med udelukkende børn og dyr i castet, sagde du igen ja – og Wild Child er en af de mest originale film på Ekko Shortlist.
Du har vist et initiativ med etableringen af Isaac Production, og få kan matche din flittighed eller spændvidden i dine projekter. Det giver næsten sig selv, at du er blandt producerne bag den eksperimenterende kortfilm Unfold, hvor tre filmhold skaber hver deres del ud fra et musikalsk udgangspunkt.
Du har sagt, at du ikke vil lave film for blot at lave film. Du vil forandre noget i folk og i verden. Det mærkes tydeligt i de værker, du lægger kræfter i. Du er en markant repræsentant fra en generation af filmproducere, der ikke stiller sig tilfreds med kunst for kunstens skyld.
Derfor fortjener du Producer Prisen. Vi glæder os til at se, hvad du siger ja til næste gang.
Ekko Shortlist Awards

Prisuddeling for danske filmskabere og deres kortfilm på Ekko Shortlist.
Startede i 2014 og fandt i år sted for tolvte gang 25. november i Brement Teater.
Ekko Shortlist og Ekko Shortlist Awards er støttet af Det Danske Filminstitut og Producent Rettigheder Danmark.
Streamingtjenesten og prisfesten er sponsoreret af Producentforeningen, FAF, Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Dansk Komponistforening, ANIS, FILM&TVGruppen, Danske Scenografer, SF Studios, Peter Aalbæk Jensen, Polar Studios og Royal Guld.


Kommentarer