Kuriosa
08. mar. 2014 | 01:36 - Opdateret 08. mar. 2014 | 12:41

Top 10: Racisme på film

Foto | Rudolf Frederiksen
I Far til fire og ulveungerne er der klapsalver til sortsminkede Lille Per og Lille Grethe i teatret, efter de har fremført sangen En sort lille nigger fra Afrika.

En sortsminket Lille Per, folkekære Ib Schønberg, der advarer mod ”avekatte”, og somaliere som de rene zombier. Se klip fra ti film, der har ry for at være racistiske.

Af Kim Pedersen

Filmens skildringer af sorte mennesker har altid udgjort et minefelt af stereotyper, nedladenhed og racisme.

Steve McQueens Oscar-vinder 12 Years a Slave giver langt om længe genoprejsning til afroamerikanere.

Men først efter at de i to timer har lagt ryg til de pisk, Michael Fassbender bruger lige så mange kræfter på, som han gjorde i sexscenerne i samme instruktørs Shame.

Som en del af temaet om udstødte befolkningsgrupper i det nye nummer af Ekko ser vi nærmere på ti film, der måske har racistiske under- eller overtoner.

Blandt filmene er noget så tilsyneladende harmløst som familiefilm, melodrama og Disney. 


Far til fire og Ulveungerne
Instr. Alice O’Fredericks, 1958

I en af historiens mest succesfulde danske franchises istemmer Lille Per og Lille Grethe En sort lille nigger fra Afrika. De er begge blevet sminket sorte og synger, at dyrene i Afrika og ”niggerne” forstår hinanden. Filmens producent Henning Karmark havde nazi-sympatier, og det kan være forklaringen på, at scenen slap igennem.


Farvel, onkel Tom
Instr. Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi, 1971

En frisk ladning slaver ankommer fra Afrika, smurt ind i diarre, omgivet af rotter og kryb. De spærres ind i bure, afluses og kronrages og affordres som svin. Historisk slaveridrama, der svælger i sadistiske hvide racister, blev optaget på Haiti med opbakning fra diktator ”Papa Doc”.


Barken Margrethe
Instr. Lau Lauridsen senior, 1934

Filmen var en af 30’ernes helt store danske filmsucceser. Den stråler af nationalromantik, men undertiden også af racistisk selvglæde. I en berygtet scene i Afrika kommer Ib Schønberg med nedladende udtalelser om de sorte ”avekatte”.


I guder!
Instr. Jamie Uys, 1980

En sort bushman i Kalahari-ørkenen finder en cola-flaske, der er faldet ned fra et fly. Hans stamme bliver dybt anfægtet af objektet, som er det første stykke af den moderne verden, de har set. Den sydafrikanske succeskomedie fremstiller de sorte stammefolk som naive og enfoldige.


Mandingo
Instr. Richard Fleischer, 1975

Saftigt sydstatsmelodrama om det forfaldne gods. Her forlyster herremandens søn sig med sin slavinde og forsømmer sin sexlystne hustru, der til gengæld beordrer den kraftfulde sorte slave ind i soveværelset. Filmen er blevet kaldt en stinker, men også Hollywoods største racefilm.


Den lille rebel
Instr. David Butler, 1935

Shirley Temple er stjerne i et borgerkrigsmelodrama, hvor slaverne er tilfredse med tilværelsen og loyale over for deres hvide herskab. Da dramaet spidser til, er det den ældre slave Uncle Billy, der får selveste Lincoln til at gribe ind. Klippet viser den glade slave, der har rytme.


En nations fødsel
Instr. D.W. Griffith, 1915

Amerikansk films første hovedværk handler om borgerkrigen og tiden derefter, hvor de sortes vildskab modarbejdes af retsindige hvide, der danner Ku Klux Klan. Da den unge hvide kvinde efterstræbes af en sort mand, vælger hun at styrte sig i døden, som er at foretrække frem for at miste sin dyd til en sort.


Dumbo
Instr. Ben Shapesteen, 1941

Disney-film om den søde elefantunge Dumbo, som bliver skilt fra sin mor. En flok sorte krager, der klager over slavearbejdets usle løn, giver et humoristisk billede af den sorte arbejderklasse, men er også blevet kritiseret for at være stereotyp.


Black Hawk Down
Instr. Ridley Scott, 2001

USA’s fejlslagne militæroperation i Mogadishu 1993, hvor de sorte hverken ligner eller lyder som somaliere. De spilles nemlig af amerikanere, der portrætterer dem som rene zombier: en gruppe skræmmende, blodtørstige kriminelle uden legitim ret til at angribe de forsvarsløse, amerikanske soldater.


Manderlay
Instr. Lars von Trier, 2005

Sorte bliver holdt som slaver i 1930’ernes USA – og de bliver ikke glade, da den hvide Grace vil befri dem. Selv om Lars von Triers film gerne vil fremstå anti-racistisk, blev den også kritiseret for at være dybt racistisk. Men måske kan man sige, at Trier med denne film forsøger at bekæmpe racisme med racisme?

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko