Sådan skriver du en tv-serie

Tv-serier og film er to meget forskellige medier. Tv-serien er ikke – som nogen tror – bare en lang serie af enkeltstående film, eller en meget lang film i flere afsnit.

Hvert medie kræver noget forskelligt på næsten alle fronter, og det er ikke givet på forhånd, at den, der kan skrive en god film, også kan skrive en god tv-serie – eller omvendt.

Film bliver ofte skrevet af meget få personer – én eller to forfattere. En tv-serie er altid et gruppearbejde og bliver skrevet af typisk ti forfattere, der alle arbejder sammen omkring et stort bord – også kaldet et Writers’ room.

Arbejdet ledes af en hovedforfatter, der skal have styr på, hvordan man udvikler afsnit.

TV Show Bible
Da en tv-serie bliver skrevet af mange forfattere, er det afgørende, at hver forfatter forstår alt, hvad der kan vides om serien: karakterer, univers, afsnittenes historie og struktur med mere.

Alle disse informationer sammenfattes i en såkaldt TV Show Bible, som sikrer, at alle nutidige og fremtidige forfattere på serien skriver i samme ånd, med samme formål og efter samme idé.

En TV Show Bible fungerer også som et salgsdokument. Det er denne bibel, der sælger serien til tv-stationer, inden man begynder at skrive selve serien, og derfor er dette dokument et af de mest afgørende for skabelsen af hele serien.

Så hvis du gerne vil skrive en tv-serie, er du først og fremmest nødt til at vide, hvordan du skriver en TV Show Bible.

Spillefilmens akter
Alle, der har set en spillefilm, kender mønstret: I de første ti minutter bliver hovedkarakteren og hendes univers præsenteret.

Ti minutter inde i filmen sker der et eller andet uforudsigeligt, som giver helten et problem. I de næste femten minutter forsøger hovedkarakteren uden held at løse problemet, men langt om længe finder hun en mulig vej til at løse problemet.

Men denne nye vej vil ændre hele hovedkarakterens kurs dramatisk og radikalt. Nu er vi ved det såkaldte første vendepunkt i historien, der også er slutningen af første akt.

I anden akt – konfliktens akt – bruger hovedkarakteren næsten en time på at kæmpe mod den modstand, der møder hende i kampen for at finde problemets løsning, som hun så endelig forstår i anden akts vendepunkt (cirka 90 minutter inde i historien).

Tilbage står nu kun, at hun konfronterer sig selv med problemet i tredje akt – også kaldet konfrontationens akt.

Vendepunkter
I et afsnit af en tv-serie er tre akter et absolut minimum, og de fleste afsnit er enten fire eller fem akter lange.

Tv-dramaturgien trækker på den romerske digter Horats, der også var en inspirationskilde for den meget senere Shakespeare. Horats talte om, at alle dramatiske handlinger udvikler sig naturligt gennem fem akter.

En karakter foretager en handling, og det er denne handling, som vi ser, indtil handlingen vender. Når den gør det, er der tale om et vendepunkt, og dermed bliver det tid til, at en ny handling sættes i gang.

E.T. starter således med, at et rumvæsen bliver tvunget på flugt af videnskabsfolk. Forfølgelsen fortsætter, indtil drengen Elliot giver E.T. husly. Dermed slutter første akt, idet handlingen er vendt fra usikkerhed til sikkerhed.

Horats beskrev de fem akter som værende: krise, stigende spænding, klimaks, katastrofe og afsløring.

I USA, hvor modellen er en industriel norm, bliver hvert vendepunkt brugt i forhold til reklamepausen. Her er forfatterne nødt til at tænke vendepunkter som cliffhangers – en helt særlig form for vendepunkt – så publikum hænger på, efter reklamepausen er forbi.

Under alle omstændigheder kræver det, at forfatterne er meget fortrolige med, hvordan man skriver i mere end tre akter.

Holdbare karakterer
De fleste film er skrevet som en enkeltstående, afsluttet historie og dermed med et budskab. Det er ofte hængt op på, hvordan en historie slutter.

Hvis en bankrøver bliver fanget til sidst, forstår vi, at ”forbrydelser betaler sig ikke”. Men lykkedes det hende at undslippe med formuen, så betaler forbrydelse sig åbenbart.

En tv-serie er sjældent tænkt til at skulle stoppe. Forfattere såvel som producenter håber altid, at en serie kan fortsætte uendeligt. Derfor har serielle historier ikke noget egentligt budskab, som filmen har.

I tv-serien er det derfor ikke selve historien, der er det væsentlige. For man skal i en god serie sagtens kunne gå glip af et afsnit eller to og alligevel følge med. Det kan man, fordi omdrejningspunktet i en tv-serie ikke er historien, men selve karakterens udvikling.

Udvikling af holdbare karakterer er derfor en af de mest afgørende faktorer for at kunne skrive en tv-serie.

Menneskelige koncepter
Når man ser en film, skal historien kun holde i en enkelt film. Hvis det var en dårlig film, ser man den ikke igen og tænker ikke mere over det.

I en tv-serie ville dette være fatalt. De er struktureret sådan, at hvert afsnit skal skabe en stor nysgerrighed for næste afsnit, så man får lyst til at se alle afsnittene.

Tv-serier er baseret på ikke bare at fortælle en enkelt historie, men derimod et helt koncept, som holder publikum sultne fra første til sidste afsnit. At forstå, hvordan man udvikler koncepter, er derfor altafgørende for, om en tv-serie holder eller ej.

Det er blot nogle af de mange forskelle, der kendetegner skriveprocessen i en tv-serie.

At skrive serier kræver, at du ved, hvordan du skriver koncepter og tv-bibler, hvordan du strukturerer i fire og fem akter, at du kan udvikle episoder og holde dig til formatet.