Filmskolen: Under huden på OnlyFans

”Jeg synes ikke selv, at OnlyFans er hverken rigtig eller forkert. For der er så enormt mange nuancer i mediet, og der er så mange forskellige mikromiljøer.”

Sådan lyder det fra den nyuddannede instruktør, Astrid Söderberg, da vi møder hende en varm juni-morgen på Filmskolen, som hun netop er dimitteret fra.

”Det er klart skidt, at mange unge får rykket deres grænser, men samtidig kan der også opstå meningsfulde fællesskaber. Det er vigtigt, at vi har en samtale om de her platforme, når de er så udbredte. Hvad det gør ved vores samtid?” fortsætter instruktøren alvorligt.

Den rørende og grænseoverskridende afgangsfilm Solo Female følger en gruppe kvinder, som alle laver pornografisk indhold.

Titlen stammer fra en pornografisk subgenre, hvor kvinder optræder alene. Samtidig refererer den til hovedpersonen Mathilde (Rosa Jaranovic), der som enlig, ung kvinde forsøger at navigere i den store, tillokkende OnlyFans-verden.

På platformen, der for alvor blev populær under corona, kan skabere – kaldet creators – sælge abonnementer til fans, som får VIP-adgang til videoer, som ”only fans” kan se.

Hjemmesiden tager et gebyr på tyve procent af abonnementsindtægterne, og det er for de fleste creators en ret god deal i forhold til andre sider med pornografisk materiale.

OnlyFans er blevet vurderet til en værdi af otte milliarder dollars svarende til lidt over 55 milliarder kroner. Det er det samme, som mediegiganten Paramount er værd.

Bedre end nydeligt visitkort
Mathilde søger efter et fællesskab og ender ad omveje med at tilslutte sig en gruppe garvede OnlyFans-skabere. Over en forlænget weekend skal de lave videoer sammen i et hus, som den danske OnlyFans-stjerne Gitte Von G har lejet.

Det er en gylden mulighed for nybegynderen Mathilde, der ikke har nær så mange følgere som de andre. Hun kender derfor heller ikke sine egne grænser så godt, og da weekenden kulminerer i en live-gruppesexscene med to fremmede mænd, kommer Mathilde for alvor på dybt vand.

”Det er vigtigt at tale om OnlyFans og diskutere de risici, der findes ved platformen. Hjemmesiden er jo så sindssygt udbredt, at det ikke giver mening at ignorere den,” siger Astrid Söderberg.

Instruktøren er – ligesom Mathilde – i tyverne. Hun er opvokset i Göteborg i Sverige og kommer ikke fra en opvækst præget af film. Derimod har hun altid været draget af samfundsdebat, psykologi og kulturfænomener. Da hun i gymnasiet faldt over et filmværksted i Göteborg med fokus på debat, slog hun til.

Den græsrodsagtige start på karrieren ledte hende til Den Danske Filmskole i København.

”Mange kender til OnlyFans, men kun få er klar over mekanismerne bag. Samtidig kan jeg spejle mig i Mathilde og hendes ønske om at blive set og lysten til at søge et fællesskab,” forklarer Astrid Söderberg.

Hun mener, at Solo Female repræsenterer hendes stil godt.

”For mig er det vigtigste ved en afgangsfilm, at man skaber noget, man selv kan stå inde for. Afgangsfilmen skal være noget, man gerne vise for sit publikum, for branchen og for resten af verden. Og det har vejet tungere end at lave et nydeligt, filmisk visitkort.”

”Men jeg synes i øvrigt ikke, at jeg har mødt særlig meget skepsis fra Filmskolen, selv om Solo Female er eksplicit i forhold til det seksuelle. Filmskolens bekymring har i højere grad været, hvordan man kunne hjælpe mig og mit hold med at klæde os på til at lave filmen. Lærerne har været enormt støttende.”

Skandinaviens største
Bekymringen er til at forstå. Allerede fra første scene slås tonen an med en intens sekvens, hvor Mathilde guider en veludrustet mand gennem en hed onani-session.

”Vi har lavet et stort researcharbejde og involveret folk fra OnlyFans-miljøet. Det har forhåbentlig gjort, at filmen rummer flere forskellige perspektiver, selv om den primære fortælling handler om Mathilde og hendes rejse.”

Researcharbejdet bestod for Astrid Söderberg i at se et hav af dokumentarer om porno og timer af podcasts med OnlyFans-creators.

”Jeg faldt over en podcast med Gitte Von G, som spiller en stor rolle i Solo Female. Hun havde en podcast på 24syv kaldet Pornoprogrammet. Det var virkelig lærerigt at lytte til, for hun er en af Skandinaviens største OnlyFans-creators og et ikon,” fortæller instruktøren.

”Jeg mødtes også med mange creators og interviewede dem for at høre deres oplevelser og tanker om OnlyFans.”

Ninja Thybergs svenske drama Pleasure fra 2021 har også været en inspiration for Astrid Söderberg. Filmen handler om unge kvinder, der på kort tid skal forsøge at slå igennem i den amerikanske pornoindustri. Thyberg endte ovenikøbet med at være konsulent på Solo Female.

”Der findes jo ikke så mange film om porno, men pludselig dukkede Sean Bakers Anora op, så holdningen til sexarbejdere er ved at ændre sig. Hvis man vinder en Oscar, er man inde i varmen,” siger Astrid Söderberg med et smil.

Ind bag kulissen
Ikke alle medvirkende i Solo Female er rigtige OnlyFans-creators.

”Hovedkarakteren, spillet af Rosa Jaranovic, er det ikke, og der er også en cosplayer, som ikke er en del af pornomiljøet. Men udklædning er en stor subgenre på OnlyFans, så det var vigtigt for mig at have en dygtig cosplayer med,” siger Astrid Söderberg.

Den mest komplekse sekvens i Solo Female er gruppesexscenen. På elegant vis teaser filmen længe, at weekenden vil ende med live-indspilningen. Men fordi Mathilde overvældes af indtryk, glider gruppesexen hele tiden i baggrunden. Lige indtil to mænd tropper op.

”Det hele er nøje koreograferet, vi benyttede en intimitetskoordinator og brugte to dage på at øve scenen. De professionelle creators hjalp med at få det til at forløbe, ligesom det gør i virkeligheden.”

”Vi havde en tidsramme på ti minutter for scenen, og vi optog den i et oneshot. Det skulle ligne et live-porno-stream så godt som muligt. Det var en meget speciel dag, og jeg var helt færdig bagefter.”

Kameraføringen ændrer sig til en nærgående håndholdt bevægelse, mens voice-over fra ”kameramanden” beskriver, hvad der kommer til at ske med de liderlige kvinder lige om lidt. Samtidig skraber scenen i lakken af det glansbillede, som porno ofte kritiseres for at være.

”Det var også sjovt at fange alt det, der foregår rundt omkring selve scenen, og gå bag scenen, hvor folk reder hår og måske – ligesom Mathilde – har det svært med, hvad der sker.”

”Det føles godt at komme ind under huden på miljøet. Kvinderne arbejder med OnlyFans, de er venner med hinanden, de er mødre, passer studier og uddannelser. Jeg håber, at publikum kan spejle sig i de menneskelige tematikker og måske sætte sig i en tyveårig kvindes sted og mærke, hvad hun går igennem.”

Porno i biffen
Lige nu vises Filmskolens afgangsfilm på festivalen Generation i København. Publikum kan opleve de kreative visioner på det store lærred og møde Astrid Söderbergs stønnende missekatte-kvinder, der ømt slikker oversiden af deres spytglinsende hænder, mens de kælent knurrer af stenhårde pikke.

Måske er tiden inde til, at porno igen kan opleves i biografen som i 1970’erne og 80’erne.

”Min film har stor musik, flot kameraføring og kostumer, som fortjener et stort lærred. Og jeg håber, at folk vil se den sammen i biografen,” udbryder Astrid Söderberg og stråler mod mig.

”Det er fedt at se den slags sammen, når man normalt ville se det helt alene under dynen på lav volumen. Men vi har talt om, at den nok skal have en aldersgrænse på femten år.”

– Har du set den med dine forældre?

”Ja, og også min lillebror, kæreste og roomie til vores dimission på Filmskolen. Vi sad på én lang række,” siger hun og griner.

”Lad mig bare sige, at vi havde masser at tale om bagefter. Det er også et tema, jeg gerne vil arbejde videre med i min første spillefilm, som godt kan komme til at handle om OnlyFans.”

”Det bliver nok ikke en dogme25-film, for det er svært at lave en film om et internetfænomen, når man ikke har sin computer til rådighed i processen. Men jeg bliver boende i København og laver den nok i Danmark.”