Stjerner tager afstand fra Berlinalen

Balladen om den apolitiske Berlinale fortsætter. Tirsdag udsendte en række prominente filmskabere et åbent brev, der i skarpe vendinger kritiserer Tricia Tuttles ledelse for at slå ned på propalæstinensiske støtteerklæringer.

Brevet er signeret af over 80 filmfolk, deriblandt instruktører som Adam McKay, Mike Leigh, Lukas Dhont og Miguel Gomes og skuespillere som Javier Bardem, Peter Mullan, Tatiana Maslany og Tilda Swinton. Sidstnævnte modtog for bare et år siden en æres-Guldbjørn på festivalen.

Og der lægges ikke fingre imellem. I brevet henvises til interne irettesættelser, offentlig afstandtagen og samarbejde med politiet fra festivalledelsen under sidste års udgave, efter at gæster udtalte sig kritisk om Israel.

Jurypræsident Wim Wenders’ udtalelse fra juryens pressemøde om, at kunstnere ”bør holde sig ude af politik”, kommer også for skud. Og festivalledelsen beskyldes for ”institutionel undertrykkelse og anti-palæstinensisk racisme”.

I et interview med branchemediet Screen onsdag kalder Tricia Tuttle kritikken som misinformation og afviser at skulle have forsøgt at censurere filmskabere. ”

Vi genkender ikke det portræt, der præsenteres,” siger festivallederen og tilføjer: ”Vi er i færd med at række ud til nogle af de folk, vi kender, som har skrevet under på brevet, for at sikre os, at de virkelig forstår, hvad de har skrevet under på.”

Forklejnende sidestilling
Det åbne brev fremhæver, at andre filmfestivaler, som dokumentarfestivalen IDFA i Amsterdam, har støttet en kulturel boykot af ”apartheid Israel”, mens Berlinalen end ikke har udsendt en støtteerklæring for palæstinensere under israelsk besættelse.

Tricia Tuttles modsvar kan opsummeres som, at det vil skygge for filmene, hvis festivalen bliver en forsvarer – og ikke blot en platform – for bestemte holdninger.

Festivalens tavshed står i skarp kontrast til dens erklæringer mod Putins Rusland og Iran under præstestyret. Når ledelsen har udtalt sig om Palæstina, har det typisk lignet et forsøg på at forklejne konflikten.

Da Tricia Tuttle i mandags udsendte et notat, hvor hun tager festivalen i forsvar som et åbent forum og bebrejder journalister, at de afkræver kendisser politiske holdninger, nævner hun ganske vist den ”enorme lidelse”, som folk gennemlever i Gaza og på Vestbredden.

Men så fortsætter hun opremsningen ved på lige fod at mindes ofre i Congo, Sudan, Iran, Ukraine og Minneapolis.

Det er samme sidestillingsmanøvre, som den polske producer Ewa Puszczyńska forsøgte under pressekonferencen, da hun frustreret afviste at udtale sig om Gaza. ”Vi kan da også tale om Senegal eller alle de andre krige. Du nævner det største emne, men der er mange andre krige, hvor der bliver begået folkemord,” sagde hun.

Et svar, der formentlig vakte undren i Senegal, der ikke er i krig. Måske hun mente Sudan?

Det er ikke altid lige let at udtale sig klart og gennemtænkt foran et rum fuldt af journalister på jagt efter en spidsvinkling, som Tricia Tuttle også beklager i sit svar.

Ikke desto mindre er der den store forskel til de øvrige nævnte konflikter, at Tyskland – og Vesten i det hele taget – ikke her aktivt leverer våben til aktører, der mistænkes for at begå folkemord.

Som det åbne brev pointerer: ”Trods rigelige beviser på Israels folkemorderiske hensigt, systematiske grusomhed og etniske udrensning bliver Tyskland ved med at supplere Israel med våben, der bruges til at udrydde palæstinensere i Gaza.”

Bodsgerning for holocaust
Selektiv solidaritet klæder dårligt en festival, der siden sin stiftelse under Den Kolde Krig har slået til tromme for ytringsfrihed og demokrati.

Som alle filmfestivaler ser Berlinalen sig selv som et forum for åben debat, hvor verdens undertrykte kan komme til orde, og konflikter kan sættes til debat.

Men Berlinalens udtalelser siden 7. oktober 2023 har gjort det klart, at det i Tyskland ikke er alle konflikter, man ønsker at diskutere.

Landets støtte til Israel ses stadig som en bodsgerning for holocaust. Og som en offentlig kulturinstitution vil Berlinalen for alt i verden styre uden om kontrovers. Men det er ikke let at stille både gæster og bagland tilfredse.

Den politiske virkelighed anerkender Tricia Tuttle i sit svar i det tætteste, hun kommer på at kritisere sit nye hjemland: ”Folk er ved at indse, at statsræson måske holder os fra at have vigtige samtaler om den regering, der i øjeblikket har magten i Israel.”

Alene det vidner om et vist sindsskifte, efter at Berlinalen i årevis har bakket op om den tyske politiske støtte til Israel.

Live-stream afbrudt
Til åbningsceremonien i 2024 var den afgående festivaldirektør Mariëtte Rissenbeek påpasselig med først at fordømme Hamas, og først derefter mindes de civile ofre i både Israel og Gaza.

Men hun og kunstnerisk leder Carlo Chatrian var ikke sene til at fordømme de Israel-kritiske vindertaler fra instruktørerne bag No Other Land som ”upassende”.

Det bør dog bemærkes, at de trods alt programsatte filmen om en palæstinensisk landsbys kamp mod israelske bosættere. Ligesom tyske filmfonde året forinden havde givet støtte til All That’s Left of You, Cherien Dabis’ film om en palæstinensisk familie fra 1948 og til nutiden.

Men efter 7. oktober blev debatvilligheden indskrænket i Tyskland, hvor propalæstinensiske demonstrationer en overgang var forbudte, mens propalæstinensiske synspunkter førte til massiv kritik – som det skete for Berlinalen, da festivalen efter prisceremonien i 2024 blev stemplet som antisemitisk.

Livestream afbrudt
Sidste år holdt den nye festivalleder Tricia Tuttle et minuts stilhed til minde om israelske gidsler på den røde løber. Forinden havde hun advaret mod at bruge sloganet ”from the river to the sea”.

I Tyskland anses det nemlig for at være antisemitisk, og det kan føre til politiforfølgelse at ytre det offentligt. Hvilket er nøjagtigt, hvad der i 2025 skete for instruktøren Jun Li, da han brugte sloganet under premieren på Queerpanorama.

Man kan dårligt bebrejde dem, der sidste torsdag live-streamede konkurrencejuryens pressekonference, at de opfattede Berlinalen som censurerende. Forbindelsen blev nemlig afbrudt netop, da festivalen og juryen blev bedt om at tage stilling til Gaza.

Angiveligt på grund af tekniske problemer, som efter alt at dømme ikke har meldt sig siden.