Terence Stamp er død

Som filmstjernen i Federico Fellinis mesterlige, 45 minutter lange Poe-filmatisering Toby Dammit fra 1968 sidder Terence Stamp i en gylden Ferrari. Grebet af en ekstatisk, hallucinatorisk dødsdrift ræser han gennem Roms gader, indtil han efter et møde med djævelen omkommer i en grotesk, hovedløs ulykke. 

I Neil Jordans drømmeagtige eventyrfilm The Company of Wolves fra 1984 optræder han i en limousine – denne gang selv som djævelen i en cameo. I begge tilfælde peger hans gestus – håndbevægelsen og kraniet – tydeligt tilbage til Hamlets berømte Yorick-monolog, hvor prinsen reflekterer over død og forgængelighed.

Lad os da mindes Terence Stamp, som sov ind søndag morgen, 87 år gammel. 

Han var den sjældne blanding af filmstjerne og karakterskuespiller med en spændvidde så bred og et talent så uopslideligt, at han bevarede sin betydning i branchen gennem seks årtier. Især mod slutningen af karrieren er det, som om han blev større end nogensinde, og ingen moderne biografgænger har været uberørt af hans elektrificerede hårpragt og glødende blik.

Star Wars-stjerne
Med sit talent for at håndplukke aldrende, britiske koryfæer hev George Lucas ham med ind sin store rumsaga med rollen som Chancellor Valorum i Den usynlige fjende (1999). Hvormed han for alle fremtidige generationer var og er kanoniseret som Star Wars-stjerne. 

Fra denne ikke ubetydelige triumf gik han direkte videre til én, der var langt større: gangsterchefen, der i Steven Soderberghs The Limey (1999) efter sin datters død ankommer til Los Angeles med hævntrang i hjertet og en evne til at stille sin tørst. 

Især 2008 var et stort år med roller i actionfilmen Wanted med Angelina Jolie, Tom Cruises Hitler-attentat-thriller Valkyrie samt komedierne Get Smart med Steve Carell og Yes Man med Jim Carrey. 

Sidst vi alle lagde mærke til ham, var nok i rollen som Silver-Haired Gentleman i Last Night in Soho fra 2021. Det er ikke nemt at nævne en anden skuespiller, der i samme grad som Stamp personificerede 1960’ernes swinging London. 

Grænsepsykotisk passion
Det var da også dér, det hele startede. 

Som det ældste af fem børn blev han født den 22. juli 1938. Faren arbejdede som fyrbøder på en slæbebåd. Der var kun en kort gåtur til teatrene i Londons West End, hvor han debuterede i 1960. 

Men hans talent for at udtrykke store følelser med små midler var skabt til det brede lærred. Det filmiske gennembrud fulgte da også straks efter i Billy Budd (1962), instrueret af Peter Ustinov, der selv spiller hovedrollen som en sadistisk officer. Terence Stamps præstation som sømand på et engelsk krigsskib år 1797 blev Oscar- og Golden Globe-nomineret for bedste mandlige birolle. 

En blændende præstation i denne periode er også sommerfuglesamleren i William Wylers thrillerdrama Offer for en samler (1965), der kidnapper en ung studine, spillet af Samantha Eggar. I kølvandet på storfilmen Ben-Hur ville han vise, at han også kunne tryllebinde publikum med to personer i et lille rum. Og Stamp var med sin underspillede, grænsepsykotiske passion et fund til opgaven. 

Kort efter spiller han over for Julie Christie, som blev en af hans celebrity-kærester, i John Schlesingers historiske drama Far from the Madding Crowd fra 1967. 

Men nu var også Italiens store arthouse-instruktører opmærksomme på ham. Fellini er allerede nævnt, og selv om Toby Dammit (et afsnit i antologi-filmen Histoires extraordinaires) ikke er Fellinis mest kendte værk, kan det i kvalitet konkurrere med hans bedste. Et vildt syretrip med instruktør og hovedrolleindehaver i overhalingsbanen. 

Nu Stamp alligevel var i Rom, kom han også til at spille over for Silvana Mangano i et af Pasolinis store værker, Teorema fra 1968. 

Superskurk og humor
Efter nogle stille år, hvor branchen totalt glemte hans eksistens, fik Stamp endnu en stor rolle, som alle lagde mærke til: superskurken General Zod fra planeten Krypton. 

Zod introduceres i åbningssekvensen i Richard Donners Superman (1978), filmhistoriens første store, gennemført velfungerende superheltefilm, og vender tilbage som hovedskurk i fortsættelsen Superman II (1980), som dominerer med underspillet humor og satanisk udstråling. 

Et nyt ungt publikum var dermed på fornavn med Terence Stamp, hvis filmarbejde i 1980’erne bød på mindeværdige roller i horrorfilmen Link (1986) og sci-fi-komedien Alien Nation. 

Han var også perfekt placeret som englænder i Det Vilde Vesten i lømmelfilmen Young Guns. Sidstnævnte blev en overraskende stor kommerciel succes, der grundlagde westerngenrens comeback. Uden Young Guns havde Hollywood næppe finansieret Kevin Costners storfilm Danser med ulve (1990). 

Sørgende transkvinde
Men hvis nogen troede, at de efterhånden vidste, hvor de havde Terence Stamp, måtte de tro om igen. 

Han hev tæppet væk under alle forestillinger, da han til tordnende universelt bifald boblede tilbage til overfladen over for Hugo Weaving og Guy Pearce i dragqueen-filmen Ørkendronningen Priscilla (1994). 

Heri leverer Stamp en gribende præstation som midaldrende, sørgende transkvinde og veteranskuespiller, der slutter sig til en showturne og omdanner filmen fra en gag-parade til et ømt drama om at gå alderdommen i møde med værdighed trods tab. 

Hvad angår årsagen til denne nekrolog, kender vi endnu ikke dødsårsagen, men ved blot, at et af filmhistoriens store navne er gået bort. Og at Terence Stamps store præstationer vil leve videre i mange film, vi og kommende generationer vil se og gense.