Timothée spiser mennesker

Man skal aldrig undervurdere en Hollywood-stjerne. Og spørger man et ungt publikum, fås de for tiden ikke meget større end Timothée Chalamet. 

Fredag morgen startede køen til Luca Guadagninos kannibalfilm Bones and All, hvor han spiller den sexede, farlige forfører Lee, allerede ved vaporettoen. 

Her stod mindst dobbelt så mange festivalgæster som vanligt parat til at sejle til den første pressevisning på Lidoen. 

Og dagen igennem stimlede folk og fans i alle aldre sammen ved hver en kajplads i nærheden af festivalpladsen. Mange havde plakater og sprittusser parat, i håbet om at den 27-årige verdensstjerne vil lægge til netop på det sted før den officielle verdenspremiere om aftenen. 

Her var lige så travlt sidste år med Dune. Men begejstringen virker mere dirrende i år, og man forstår hvorfor: Bones and All genforener ham nemlig med den instruktør, der med Call Me By Your Name gjorde Chalamet til en stjerne. 

Indsmurt i blod
I den film spiller han den følsomme, syttenårige Elio, der med hjertet i halsen springer ud i at udforske sin seksuelle identitet. 

Bones and All handler om den attenårige Maren. Hun spilles med skrøbelighed og vildskab af Taylor Russell, der efter denne film står foran et gennembrud. 

I åbningsscenen maler Maren negle sammen med en flok veninder hos naboen i en kønsløs trailer park et sted i det amerikansk rustbælte. 

Da veninden viser sine negle frem for Maren, griber hun fat om hånden og kærtegner en finger, før hun kommer den i munden. Og begynder at gnave! 

Sulten efter menneskekød er en trang, hun ikke kan kontrollere. Hendes far kender rutinen, da hun vender hjem med ansigtet smurt ind i blod, men da Maren næste morgen vågner op på et anonymt motelværelse, er hun alene. 

På bordet ligger en kuvert med nok kontanter til en busbillet. Der er også Marens fødselsattest med en adresse på den mor, hun aldrig har kendt, samt et kassettebånd, hvor faren undskylder, men hun vil aldrig se ham igen. 

Deler et måltid
Maren beslutter sig for at opsøge sin mor. Hun kommer dog ikke langt, før hun bliver råbt an af en lurvet vagabond med fjer i hatten og en cowboyvest fyldt med badges fra et liv på farten. 

Han hedder Sully og er også kannibal. Han kunne lugte hende på afstand. Og den evne vil hun også udvikle med tiden, forsikrer han og insisterer på at være hendes ven. I et hus i nærheden har han snart middagen parat. 

På første etage ligger en ældre dame nemlig og gisper efter vejret. Han fandt hende sådan, insisterer han, for Sully dræber ikke mennesker. Han spiser dem bare. Og i sin taske har han et langt reb af menneskehår fra alle sine mange måltider. 

Mark Rylance er genial i rollen, fjumret, men tilpas foruroligende til, at Maren stikker af. Så snart hun har tørret sig om munden. 

God nok på bunden
Det er her, Timothée Chalamet kommer ind i billedet. 

Han spiller den piltynde kannibal Lee, der modsat Maren stadig har kontakt til sin familie og af og til kører hjem i de skrotbunker af biler, som han har stjålet fra sine ofre. 

Lee er en farlig skikkelse med sin store mund og orange highlights, der har affundet sig med afhængigheden af menneskekød, selv om han prøver at holde sig til randsamfundets røvhuller og eneboere. 

I en afgørende scene giver han endda sit offer et handjob, før han skærer halsen over på ham. 

Han er en bad boy, men god nok på bunden. Så han og Maren slår følgeskab og danner efterhånden par. Usikre, sårbare og skamfulde over deres afhængighed – og over måden, den får dem til at skade andre mennesker på. 

Lugten af kannibalisme
Nøjagtigt hvordan en kannibal lugter, får vi aldrig præciseret. Men jeg forestiller mig, at de har omtrent samme dunst som svindlerfamilien i Bong Joon-hos Parasite. 

På nogle punkter minder Bones and All om Call Me By Your Name. Begge er sanselige, smukke film, der udfolder en følsom ungdomshistorie i form af en sommerforelskelse midt i 1980’erne. 

Men Elio gennemlever sin stormforelskelse og hjertesorg i et privilegeret akademikerhjem, mens Maren hustler sig igennem på den absolutte bund af Ronald Reagans Amerika. 

Fattige mennesker æder hinanden. ”Bones and all” (rub og stub), som Michael Stuhlbarg formulerer det i rollen som bondeknoldskannibal i en grum nattescene om et lejrbål. 

I Call Me By Your Name var det også ham, der gav den unge Elio nogle vise ord med på vejen. Der er et før og et efter, når man spiser et andet menneske, siger han. Og griner. 

Foruden at være hårrejsende gysergods får instruktøren en elastisk metafor ud af filmens blodige kannibalisme, der her involverer fattighed og det at skade andre mennesker. Efter at have forvildet sig ind i kunstgyset med Suspiria er Luca Guadagnino tilbage på toppen.