Værste Berlinale for Danmark i 25 år

Den 12. februar løber en af verdens største filmfestivaler, Berlinalen, af stablen for 76. gang. Normalt er det tid til, at Det Danske Filminstitut på deres hjemmeside praler med de mange danske indslag på festivalen.

Men denne gang har der været komplet tavshed, og det har sin ærgerlige årsag.

For første gang i 25 år er der nemlig ikke en eneste decideret danskproduceret spillefilm, dokumentar eller serie med i programmet og heller ingen danske instruktører.

Danmark har ellers i dette årtusind været velrepræsenteret i Berlin, selv om en dansk film aldrig har vundet Guldbjørnen. Sidste år viste Frelle Petersen og Jeanette Nordahl henholdsvis Hjem kære hjem og biografaktuelle Begyndelser frem i sideprogrammet Panorama.

I 2021 havde Danmark også et svagt år, men Robin Petrés dokumentar Fra det vilde hav var trods alt med i ungdomsprogrammet Generation 14plus.

I 2007 var der ingen danskproducerede film med, men til gengæld var danske Bille August i hovedkonkurrencen med sin primært belgiske Nelson Mandela-dokumentar Goodbye Bafana.

Vi skal i realiteten helt tilbage til år 2000 for at finde et år med mindre dansk deltagelse end 2026, hvor to film med en mindre dansk co-produktion er de eneste repræsentanter for kongeriget.

Den ene er No Good men, som er udvalgt til festivalens åbningsfilm. Afghanske Shahrbanoo Sadat har instrueret det tyske drama om spirende kærlighed midt i Talebans overtagelse af Kabul. Den danske producer Katja Adomeit og hendes selskab Adomeit Film er med på holdet.

Den anden er Lust, som er udtaget til sideprogrammet Forum og instrueret af bulgarske Ralitza Petrova. Danske Katrin Pors og Eva Jakobsen fra Snowglobe Film har været med til at producere filmen om en kvinde, der genfinder sit forsvundne begær.

Mulighedernes kunst
Ekko har spurgt Filminstituttets internationale afdelingschef Jacob Neiiendam, om instituttet er skuffet over det danske fravær på Berlinalen.

”Det vil altid være mulighedernes kunst, og det er jo festivalens beslutning, hvad de tager med. Vi tager selvfølgelig bestik af det, men i Berlins tilfælde er vi også opmærksomme på, at det kun er andet år, at festivalen afvikles med det nuværende programhold,” siger Jacob Neiiendam over telefon.

– Går det nye programhold i en anden retning?

”Det er nok for tidligt at sige, men Berlinalen har været under rimelig stor omvæltning, og den forrige programledelse var der også kun i få år. Så der har ikke været en konsistent programprofil. Selv om vi sidder med en fantastisk film, er det ikke sikkert, at den passer ind i det puslespil, de lægger.”

”Det er modigt af festivalen at vælge No Good Men som åbningsfilm, for den er jo en relativt lavbudgetfilm og sender et signal om at gøre noget andet, end man plejer. Festivaler har ellers ofte sponsorer på besøg til åbningsfilmen, som derfor skal være letfordøjelig. Jeg har stor respekt for at gå i en anden retning.”

Sidste år fik Berlinalen kras kritik for valget af Tom Tykwers Das licht, der af blandt andre Ekkos udsendte blev set som et knæfald for tyske politikeres ønske om mindre politik på festivalen.

Skal ikke tækkes festivaler
– Skal Filminstituttet tænke over, hvilke typer af film festivalerne går efter, når der gives støtte?

”Nej, det ville være kortsigtet, og sådan fungerer vores støttesystem overhovedet ikke,” svarer afdelingschefen.

”Vi, der sidder med promovering, har ingen indflydelse på, hvad konsulenterne giver støtte til. Det tager lang tid at lave film, og selv om man er flavor of the week, når produktionen sættes i gang, kan dagsordenen være radikalt anderledes to år senere, når filmen er færdig. Hvis vi begynder at lave film for at tækkes Berlin, er man da helt sikkert tabt.”

– Sidste år blev Det andet offer ikke valgt til Berlinalen, selv om den siden da er blevet rost til skyerne og nu har vundet en Robert. Har Filminstituttet fået et dårligere forhold til festivalen de seneste år?

”Det vil jeg overhovedet ikke mene. Det er nye folk, så det er også nye forbindelser, men det er jo filmen, det handler om, lige meget hvor gode forbindelser vi har,” forklarer Jacob Neiiendam.

”Vi er altid meget interesserede i at høre, hvorfor noget er blevet valgt fra. Det kan vi bruge til noget. Da Det andet offer blev sendt afsted, havde Berlinalen allerede valgt Petra Volpes Nattevagt, som foregår på en hospitalsvagt med en sygeplejerske i hovedrollen. Vores gode brik passede ikke ind i puslespillet. Samtidig handler Det andet offer så specifikt om en dansk situation eller måde at arbejde på i det danske sundhedsvæsen, at den bliver modtaget forskelligt alt efter, hvem der ser den.”

– Er niveauet for dansk film lavere i år?

”Det kan man ikke konkludere baseret på Berlinalens program. Vi har jo gjort os gældende på andre festivaler allerede i år. Paradis vandt hovedprisen i Göteborg, hvor Vægtløs vandt to andre priser, og Andreas Dalsgaards dokumentarserie The Oligarch & The Art Dealer har netop været på Sundance, hvor nåleøjet er superlille. Der er ingen grund til at være urolig.”