Cannes Filmfestival 2013

For 66. gang afholdes filmfestivalen i Cannes, Frankrig. Tyve spillefilm er udtaget til hovedkonkurrencen om Den Gyldne Palme. En jury med den amerikanske instruktør Steven Spielberg i spidsen skal finde vinderfilmen i et felt, der tæller både gamle kendinge og et par ukendte outsidere.

Dårlig
Rimelig
God
Bedst
Favorit
Per Juul Carlsen
DR Filmland
Claus Christensen
Ekko (Danmark)
Søren Høy
Viasat Film
Bo Green Jensen
Weekendavisen
Niels Lind Larsen
B.T.
Kristian Lindberg
Berlingske
Christian Monggaard
Information
Nanna Frank Rasmussen
Jyllands-Posten
Kim Skotte
Politiken
Gennemsnit
Jeune & Jolie
Instr. François Ozon
2.6
Heli
Instr. Amat Escalante
2.6
Le Passé
Instr. Asghar Farhadi
3.6
Tian Zhu Ding
Instr. Jia Zangke
2.0
Jimmy P
Instr. Arnaud Desplechin
1.7
Soshite Chichi Ni Naru
Instr. Hirozaku Kore-eda
3.0
Borgman
Instr. Alex van Warmerdam
2.6
Inside Llewyn Davis
Instr. Joel og Ethan Coen
3.2
Wara No Tate
Instr. Takashi Miike
 
1.6
Un Château en Italie
Instr. Valeria Bruni Tedeschi
 
 
1.6
Behind the Candelabra
Instr. Steven Soderbergh
2.3
La grande bellezza
Instr. Paolo Sorrentino
4.0
Only God Forgives
Instr. Nicolas Winding Refn
 
2.5
Grigris
Instr. Mahamat-Saleh Haroun
 
1.3
Nebraska
Instr. Alexander Payne
 
 
3.0
La vie d’Adele – 1 & 2
Instr. Abdellatif Kechiche
 
 
 
 
4.0
The Immigrant
Instr. James Gray
1.7
Michael Kohlhaas
Instr. Arnaud des Pallières
2.6
La Vénus à La Fourrure
Instr. Roman Polanski
 
 
2.4
Only Lovers Left Alive
Instr. Jim Jarmusch
 
 
2.1

* Anmeldelserne fra Cannes er ikke avisernes officielle anmeldelser af filmene. Ved filmenes premiere i de danske biografer anmeldes filmene med avisernes egne karakterskalaer. 

Jeune & Jolie


Instr. François Ozon
Medv. Marine Vacth, Frédéric Pierrot, Charlotte Rampling
Land: Frankrig

Optagelserne var hermetisk lukket for offentlighed og medier, da den franske veteran François Ozon skød sin nye film. Og det er da heller ikke meget, der er sluppet ud om filmen. Kun står det klart, at Jeune & Jolie er et coming-of-age drama om en syttenårig pige, der udforsker sin spirende seksualitet ”gennem fire sæsoner og fire sange” – og at titlen betyder ”Ung og smuk”.

Der er dog grund til at have visse forventninger til filmen. Den produktive Ozon, hvis alsidige filmproduktion ellers svinger vel rigeligt i kvalitet, er nemlig tilsyneladende i god form. Hans Dans la maison, der får dansk premiere senere på året, er af flere kritikere blevet fremhævet som instruktørens bedste siden det internationale gennembrud Swimming Pool fra 2003.

 

Heli


Instr. Amat Escalante
Medv. Armando Espitia, Linda González, Juan Eduardo Palacios
Land: Mexico

Den tolvårige Estala forelsker sig hovedkulds i en ung politielev. Kærligheden er gengældt, og parret vil flygte fra den mexicanske landsby for at blive gift. Hvilket ikke er uden forhindringer i filmen, der kredser om temaer som politikorruption, narko og seksuelt misbrug.

Amat Escalante er med sine 34 år den yngste instruktør i årets hovedkonkurrence. Han var blot 26, da hans debut, Sangre, blev udvalgt til Un Certain Regard i 2005. Her var hans Los Bastardos også med i 2008. En anden Cannes-darling, landsmanden Carlos Reygadas, er co-producer på Heli og en af Escalantes tætteste samarbejdspartnere.

 

Le Passé


Instr. Asghar Farhadi
Medv. Bérénice Bejo, Tahar Rahim, Ali Mosaffa
Land: Frankrig/Iran 

Iranske Ahmad vender tilbage til Paris efter fire års separation fra sin franske kone Marie og deres to børn. Marie ønsker at underskrive de endelige skilsmissepapirer, da hun har fundet en ny mand. Ahmad ser, hvor anspændt forholdet mellem sin datter og ekskone er blevet efter fire år i Teheran og prøver at gøre noget ved sagen ved at blande sig i den nye families hverdag.

Le Passé er Asghar Farhadis første film uden for hjemlandet Iran. Som i den Guldbjørn- og Oscar-vindende Nader og Simin – en separation kredser han dog igen om parforhold og skilsmisse med afsæt i et moderne Iran. 41-årige Farhadi er en af de få centrale iranske filmmagere, der stadig laver film uden direkte undertrykkelse fra styret.

 

Tian Zhu Ding


Instr. Jia Zhangke
Medv. Jiang Wu, Meng Li, Lanshan Luo
Land: Kina/Japan 

Tian Zhu Dinger en multiplothistorie, der baserer sig på autentiske begivenheder, som rystede Kina for nogle år tilbage: tre mord og et selvmord. Filmen følger de fire mennesker – en minearbejder, en migrantarbejder, en receptionist og en fabriksarbejder – og tilsammen bliver det til et portræt af livet i det moderne Kina. 

Bag filmen står 42-årige Jia Zhangke, en af Kinas mest anerkendte instruktører. Han er en del af den såkaldte ”Sjette Generation” af kinesiske filmskabere og begyndte karrieren med film lavet uden om Kinas statsapparat. Hans film skildrer livet og udfordringerne for almindelige kinesere på et tidspunkt, hvor det kinesiske samfund er under omvæltning. Hans Still Life vandt Guldløven på Venedig-festivalen i 2006.

 

Jimmy P


Instr. Arnaud Desplechin
Medv. Benicio Del Toro, Mathieu Amalric, Gina McKee
Land: Frankrig

Den amerikanske indianer Jimmy Picard (Benicio Del Toro) vender traumatiseret hjem til USA fra Anden Verdenskrig, hvor han har kæmpet for den franske hær. Han bliver diagnosticeret med skizofreni, og rådvilde læger søger hjælp hos den franske antropolog og psykoterapeut Georges Devereux (Mathieu Amalric).

Filmen er baseret på en sand historie – og en bog af netop Devereux og er 52-årige Arnaud Desplechins første film på engelsk. Desplechin har slået sit navn fast som en af de mest markante franske instruktører med det drilske og lettere kyniske familiedrama Et juleeventyr (med Catherine Deneuve og hofskuespilleren Amalric) som hovedværket. Desplechin var første gang på Cannes med La Sentinelle helt tilbage i 1992.

 

Soshite Chichi Ni Naru


Instr. Hirokazu Kore-eda
Medv. Masaharu Fukuyama, Machiko Ono
Land: Japan 

En fortravlet forretningsmand opdager, at hans søn i virkeligheden blev forbyttet ved fødslen. Det giver knaster i familieforholdet, og forretningsmanden beslutter sig for at opsøge hans ægte, men helt fremmede søn. 

50-årige Hirokazu Kore-eda er en af japansk films mest centrale instruktører. Hans film har ofte børn i hovedrollerne, og i den mesterlige Nobody Knows følger vi med usentimentalt håndelag, men stigende uro en søskendeflok på fire, der bliver efterladt i en ussel lejlighed af deres flagrende mor. Mere syret var Air Dull om en oppustelig dukke, der får liv og forelsker sig. Den kritikerroste Still Walking fra 2011 var et Ozu-inspireret drama om et par voksne søskende, der besøger deres aldrende forældre.

 

Borgman


Instr. Alex van Warmerdam
Medv. Jan Bijvoet, Hadewych Minis, Sara Hjort Ditlevsen
Land: Holland

Camiel Borgman ankommer til en lille forstad og et hus beboet af en arrogant velbjerget familie og deres danske au-pair, spillet af stjernefrøet Sara Hjort Ditlevsen. Men er Borgman en dæmon, en drøm, eller personificeringen af vores alle sammens værste frygt? Mere står endnu ikke klart, men filmen skulle efter sigende være en mørk og ond fabel.

Forhåbningerne om filmen knytter sig ikke mindst til, at det er første gang i 38 år, at en hollandsk film at bliver udvalgt til hovedkonkurrencen i Cannes. Hvis Borgman skulle gå hen og vinde, kan Danmark også kippe med flaget, for filmen er co-produceret af danske Tine Mosegaard og Mogens Glad for Angel Films med penge fra Det Danske Filminstitut og har udover Sara Hjort Ditlevsen, også Benjamin Boe Rasmussen på rollelisten. Borgman er 60-årige Alex van Warmerdams ottende spillefilm.

 

Inside Llewyn Davis


Instr. Joel og Ethan Coen
Medv. Oscar Isaac, Carey Mulligan, Justin Timberlake
Land: USA

Coen-brødrenes nye film er historien om folk-sangeren Llewyn Davis (Oscar Isaac), der prøver at finde sin stemme i de tumultariske 60’ere. Davis er gået død i forholdet til sin reserverede kæreste (Carey Mulligan), der ynder at give ham verbale tæsk og ikke tror på hans evner som musiker. Davis hutler sig igennem med småjobs, mens han håber på, at han en dag bliver opdaget.

På rollelisten finder man både John Goodman og Justin Timberlake. På billedsiden har Coen-brødrene denne gang allieret sig med fotografen Bruno Delbonnel i stedet for deres faste fotograf Roger Deakins. Det er Coen-brødrenes første film siden western-remaket True Grit i 2010. De vandt Guldpalmen for Barton Fink i 1991 og har været udtaget adskillige gange siden.

 

Wara No Tate


Instr. Takashi Miike
Medv. Takao Osawa, Nanako Matsushima
Land: Japan 

En børnemorder bliver fanget og eskorteret gennem landet af to politimænd. Men turen går knap så fredfyldt som ventet, da hans offers bedstefar udlover en anseelig dusør til den, der formår at dræbe morderen, inden de når frem til fængslet.

Der tegner til at være smæk for skillingen i japanske Takashi Miikes nye film, og der er da heller ikke grund til at forvente andet. Miike er primært kendt for sine blodige samuraifilm (som 13 Assasins) og bestialske, æstetisk labre og kontroversielle horrorfilm (Audition, Ichi the Killer). 52-årige Miike er en af verdens mest produktive instruktører. Alene sidste år lavede han tre film. Det er anden gang, han dyster om Guldpalmen.

 

Un Château en Italie


Instr. Valeria Bruni Tedeschi
Medv. Valeria Bruni Tedeschi, Louis Garrel
Land: Frankrig 

En rig familie bliver tvunget til at sælge deres pompøse hjem i Italien, og vi følger de forskellige medlemmer af den splittede familie – nogle falder fra hinanden, nogle øjner chancen for at starte på en frisk.

Un Château en Italieer årets eneste film i hovedkonkurrencen lavet af en kvindelig instruktør. Valeria Bruni Tedeschi er født i Italien og har fransk-italiensk statsborgerskab. Hun er Carla Brunis storesøster og oprindelig skuespiller – og hun spiller da også selv med i filmen ligesom hendes mand, Louis Garrell. Det er Tedeschis tredje film. Hendes anden, Actrices, blev udtaget til Un Certain Regard-programmet i 2007.

 

Behind the Candelabra


Instr. Steven Soderbergh
Medv. Michael Douglas, Matt Damon, Rob Lowe
Land: USA 

Michael Douglas og Matt Damon spiller henholdsvis den flamboyante showman Liberace og hans 40 år yngre boytoy Scott Thorson i Steven Soderbergh og HBO’s biopic. Liberace indlemmer den smukke teenager i sit Las Vegas-show, og det ekstravagante parforhold holder i fem år.

Filmens bogforlæg er Scott Thorsons egen beskrivelse af sin tid med Liberace. Ingen filmselskaber turde finansiere projektet, da de var bange for at bøssetemaet ville virke anstødeligt, men HBO trådte til, og det er første gang, at en tv-film dyster i hovedkonkurrencen i Cannes. 50-årige Soderbergh har lavet hele 26 film på 24 år og har flere gange erklæret, at han ville stoppe filmkarrieren. Nu skulle det dog være sikkert og vist, at Behind the Candelabra bliver hans sidste. Vinder den Guldpalmen, vil det slutte cirklen – hans første, Sex, Lies and Videotapes, vandt Palmen i 1989.

 

La grande bellezza


Instr. Paolo Sorrentino
Medv. Toni Servillo, Carlo Verdone, Sabrina Ferilli
Land: Italien 

Toni Servillo havde bådet hovedrollen i Paolo Sorrentinos Il Divo og Le conseguenze dell’amore. I instruktørens nye film spiller han den aldrende journalist og forfatter Jep Gambardella. Jep er livstræt livsnyder, der holder grandiose fester, mens han bittert mindes sin tabte ungdom og den store kærlighed, der slap væk.

Det er femte gang, Paolo Sorrentino kæmper om Den Gyldne Palme. I 2008 vandt han Jury-prisen for Il Divo om den italienske politikerlegende Gulio Andreotti, mens han for to år siden skuffede mildt med This Must Be the Place med Sean Penn. I 2009 havde han Thomas Vinterbergs rolle som præsident for Un Certain Regard-juryen.

 

Only God Forgives


Instr. Nicolas Winding Refn
Medv. Ryan Gosling, Kristin Scott Thomas, Vithaya Pansringarm
Land: Danmark/Frankrig 

Britiske Julian (Ryan Gosling) driver en thaiboksning-klub i Bangkok som dække for sine kriminelle aktiviteter. Da hans bror bliver dræbt af den myteomgærdede politimand Chang (Vithaya Pansringarm), presser hans kolde mor (Kristin Scott Thomas) ham til at tage blodig hævn.

Forventningerne er tårnhøje til Nicolas Winding Refn efter den overvældende succes med Drive, der vandt ham instruktørprisen i Cannes. Modsat Drive er Only God Forgives produceret i Europa, primært i et samarbejde mellem Frankrig og Danmark. I Ekko #61 fortæller den 42-årige instruktør, at filmens distributører blev overraskede, da de så filmen – de havde forventet en mere klassisk ”slås-film”, men var glade for det endelige resultat.

 

Grigris


Instr. Mahamat-Saleh Haroun
Medv. Souleymane Démé, Anaïs Monory, Marius Yelolo
Land: Frankrig/Chad 

Den 25-årige Grigris drømmer om at blive danser på trods af et lamt ben. Da hans onkel bliver dødeligt syg, bliver Grigris nødt til at opgive drømmen for en stund og involvere sig i den ulovlige og farlige benzin-handel i landet.

Mahamat-Saleh Harouns film er som oftest politiske og kredser om den ustabile situation i Chad, hvis borgerkrig instruktøren selv flygtede fra til Frankrig i 80’erne. Han er en af de få afrikanske instruktører, der har slået sit navn fast i Cannes. Hans Un homme qui crie vandt i 2010 juryens pris, og i 2011 var han selv jurymedlem. Guldpalmen er ikke blevet vundet af en afrikaner siden 1975.

 

Nebraska


Instr. Alexander Payne
Medv. Bruce Dern, Will Forte, Bob Odenkirk
Land: USA

En fordrukken far tager med sin søn, som han har svigtet, mod Nebraska for at hente en millionpræmie fra en lodtrækning i Alexander Paynes nye film. Undervejs støder de i farens hjemby ind i en hel række folk, som faren skylder penge.

Nebraska er i sort-hvid, og Payne har underspillet filmen ved at udtale: ”Det er bare en lille komedie. Det er ikke noget fancy. Ikke noget alt for ambitiøst.” Man skal dog næppe skue hunden på hårene, og ofte ligger der alvorlige eksistentielle temaer på lur i den 52-årige amerikaners lettilgængelige og sørgmuntre film. The Descendants med George Clooney var nomineret til fem Oscars, og vinfilmen Sideways er i dag en moderne klassiker.

 

La vie d’Adele – 1 & 2


Instr. Abdellatif Kechiche
Medv. Léa Seydoux, Adèle Exarchopoulos
Land: Frankrig/Tunesien 

Femtenårige Adèle tiltrækker en lækker jævnaldrende fyrs beundrende blikke. Problemet? Adèle er mere interesseret i en blåhåret smuk pige, hun har set på gaden. Og pludselig kommer pigen hen til Adèle. 

Den 52-årige, fransk-tunesiske Abdellatif Kechiche er skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør. Han slog igennem med den varme og humoristiske Couscous fra 2007 om en 60-årig afrikansk indvandrer på den franske middelhavskyst. Han har tidligere behandlet spirende seksualitet i Games of Love and Chance fra 2003.

 

The Immigrant


Instr. James Gray
Medv. Marion Cotillard, Joaquin Phoenix, Jeremy Renner
Land: USA 

En polsk kvinde prøver lykken i USA i starten af 1900-tallet. Hendes søster bliver dog stoppet på Ellis Island, og kvinden må tjene til dagen og vejen på varieté og kabaret-teater i New York. Da hun møder en tryllekunstner, får hun håb om at kunne blive genforenet med sin søster. Marion Cotillard har hovedrollen, og også Jeremy Renner og Joaquin Phoenix er med.

Det er fjerde gang, Phoenix spiller med hos James Gray, der er en lidt overraskende Cannes-darling. The Immigrant – hans femte film – er hans fjerde i hovedkonkurrencen. Han brød igennem med barske gangsterdramaer, men hans store kritikergennembrud har ladet vente på sig. Heller ikke hans seneste, Two Lovers, gjorde stor væsen af sig.

 

Michael Kohlhaas


Instr. Arnaud des Pallières
Medv. Mads Mikkelsen, Melusine Mayance, Bruno Ganz
Land: Frankrig/Tyskland 

Mads Mikkelsen har titelrollen som en familiefar og hestehandler, der i Frankrig i det 16. århundrede får stjålet sine heste og beslutter sig for at gøre noget ved uretfærdigheden – med vold, magt og en mindre oprørshær.

Michael Kohlhaas er en filmatisering af Heinrich von Kleists lille roman fra 1811, der i øvrigt tidligere er blevet filmatiseret af Volker Schlöndorff i 1969. 51-årige, franske Arnaud des Pallières nye udgave har ud over Mads Mikkelsen to andre af Europas bedste skuespillere på rollelisten: tyske Bruno Ganz og franske Denis Lavant. Det er første gang, des Pallières har en film med på Cannes-festivalen. Mads Mikkelsen har ifølge Information udtalt, at rollen som Kohlhaas er en af de vildeste, han har spillet.

 

La Vénus à La Fourrure


Instr. Roman Polanski
Medv. Emmanuelle Seigner, Mathieu Amalric
Land: Frankrig 

Roman Polanski har tilsyneladende begået en vaskeægte metafilm: En teaterinstruktør er frustreret over, at han ikke kan finde en hovedrolleskuespillerinde til sit nye stykke, en opsætning af en bog, hvorfra begrebet ”masochisme” opstår. Pludselig kommer en ny skuespiller til casting og begynder at manipulere med instruktøren, nøjagtig som i bogen. Det bliver indledningen til et konstant skiftende magtspil.

La Vénus à la fourrure er baseret på et teaterstykke af David Ives og har kun to skuespillere på rollelisten: Polanskis kone Emmanuelle Seigner og Mathieu Amalric, der også er med i en anden film i hovedkonkurrencen, Jimmy P. 79-årige Polanski, der måske nok har sine største mesterværker bag sig, er i fin form og fortsætter med at lave intime film i små, klaustrofobiske rum, som han gjorde i sin forrige, kammerspillet Carnage, der også var baseret på et teaterstykke.

 

Only Lovers Left Alive


Instr. Jim Jarmusch
Medv. Tilda Swinton, Tom Hiddleston, John Hurt
Land: USA/England/Tyskland

Der var næppe nogen, der ville have gættet, at Jim Jarmusch nogensinde skulle komme til at lave en vampyrfilm, men det er ikke desto mindre det, han nu har gjort. Tom Hiddleston spiller en undergrundsmusiker – og vampyr – der bliver genforenet med sin elsker (Tilda Swinton) gennem flere århundreder. Stortalentet Mia Wasikowska og veteranen John Hurt er også på rollelisten.

60-årige Jarmusch satte tonen for 80’ernes og 90’ernes tilbagelænede og cool indie-produktioner med film som Stranger Than Paradise og Down by Law. Han har dog ikke for alvor været i hopla siden Ghost Dog fra 1999, men plottet i Only Lovers Left Alive lyder så tilpas langt ude, at det sagtens kan være hans kunstneriske comeback.

© Filmmagasinet Ekko