Nyhed
11. jan. 2018 | 13:42

Filmskolen bliver en femårig uddannelse

Foto | Den Danske Filmskole
Den Danske Filmskole blev grundlagt i 1966 og har siden 1998 ligget på Holmen i København. Filmskolen går store forandringer i møde, hvis rektor Vinca Wiedemanns planer bærer frugt.

”Høj arbejdsløshed er den største udfordring,” siger rektor Vinca Wiedemann, der på sigt vil gøre Den Danske Filmskole til en kandidatuddannelse. Allerede fra 2019 skal uddannelsen vare fem år og optage elever årligt.

Af Claus Christensen og Nicki Bruun

Store ændringer er på vej til Den Danske Filmskole, der er blevet kaldt en af verdens bedste.

Skolens rektorat har ansøgt Kulturministeriet om, at uddannelsen udvikles til en bachelor- og kandidatuddannelse, som det er tilfældet på Kulturministeriets øvrige kunstneriske uddannelser.

Den samlede uddannelse skal på Filmskolen i fremtiden vare fem år, altså ét år længere end den nuværende fireårige uddannelse. Planerne om en bachelor- og kandidatuddannelse på Filmskolen har dog længere udsigter og er en måde at tilpasse sig et forandret uddannelsesmiljø, hvor EU’s Bologna-aftale har systematiseret regler for uddannelse.

”Vi skal være en kunstnerisk, praksisbaseret uddannelse – det hedder en BFA og MFA, henholdsvis en Bachelor og Master of Fine Arts. Alle spørger, om vi skal til at være et universitet, men jeg sammenligner med Scenekunstskolen og Konservatoriet, hvor fokus er på den kunstneriske praksis,” fortæller rektor på Den Danske Filmskole, Vinca Wiedemann.

”Vi har fået en principgodkendelse af Kulturministeriet, men jeg forventer, at der går mange år, før vi kan blive godkendt som bachelor- og kandidatuddannelse. I første omgang er vi blevet principgodkendt til at blive en femårig uddannelse. Det arbejder vi målrettet på at kunne blive fra 2019.”

”På Scenekunstskolen tog det ti år at udvikle bacheloruddannelsen. For at blive akkrediteret skal man kunne dokumentere et højt vidensgrundlag, som de studerendes undervisning skal opbygges af.”

Fra seks til tre elever
Den planlagte overgang til en bachelor- og kandidatuddannelse fra 2019 har gjort nogle nuværende elever nervøse for, at den kunstneriske proces bliver erstattet af skriftlige eksaminer og fokus på karakterer.

Rektoren kan dog afvise, at Den Danske Filmskole bliver en uddannelse, hvor endemålet er at få 12 for sit eksamensprojekt.

”Der er ikke planer om at indføre karakterer. Fundamentet i bachelorprojektet bliver det, som i dag hedder midtvejsfilmen, og for kandidatprojektet er det afgangsfilmen,” siger Vinca Wiedemann.

”Vi kunne godt sige, at vi ville fortsætte som en fireårig uddannelse, men vi skal leve op til alle kravene om viden og kompetencer. Hvis Danmark ikke får en kandidatuddannelse i at lave film, så har vi et problem. Vi vil ikke være et af de eneste lande i Europa, der ikke uddanner filmfolk på højeste niveau.”

– I vil også få færre penge i tilskud, hvis I bliver betragtet som en professionsbachelor?

”Vi har altid været en eliteuddannelse. Det er Filmskolens berettigelse, og i dag hedder højeste niveau en kandidat. På Kulturministeriets område opereres slet ikke med professionsbachelorer, men kun med bachelor-kandidatmodellen på tre år plus to år. Men jeg er overbevist om, at vi ikke ville kunne bevare vores penge på sigt, hvis ikke vi uddannede til højeste niveau. Der ville gå et splitsekund, og jeg ville heller ikke selv kunne forsvare, hvis ikke vi uddannede toppen af dem, der skal lede dansk film i fremtiden.”

– Hvor kommer pengene til en udvidelse af studietiden fra?

”Der kommer – surprise! – ikke ekstra midler fra Kulturministeriet, for det er der ikke ressourcer til. Først og fremmest kommer vi ikke til at optage flere elever end nu, men de går der et år længere.”

– Kommer det ikke til at koste flere penge?

”Skolens aktivitetsniveau vil i det daglige ikke blive på et højere niveau end nu. Vi håber at kunne tage studerende ind hvert år i stedet for hvert andet. Det bliver en styrkelse af vækstlaget. Så vi vil tage færre elever ind per gang, men til gengæld gøre det hvert år.”

– Så bliver det måske tre per faglinje på en årgang i stedet for seks?

”Ja, i princippet, men vi er ved at overveje den fremtidige fordeling og indfasning. Hvor vi i dag spytter 46 elever ud hvert andet år, vil vi fremover spytte tyve elever ud hvert år. Vi arbejder på at kunne præsentere en faglig og økonomisk plan for ministeriet, som de har bedt om, før vi kan få den endelige godkendelse. Deri ligger også en forhandling om vilkårene, men vi har flere idéer om, hvordan det kan gøres på en god måde.”

”Som alle andre uddannelser er vi truet af dimensionering, fordi Finansministeriet har et radikalt syn på, hvad der skal til for, at man ikke beskærer antallet af uddannelser og pladser. Det er min vurdering, at hvis vi optager hvert år, kan vi hurtigere opregulere, og jeg mener, at medieområdet er i så stor vækst, at vi på sigt bør uddanne dobbelt så mange som nu. Men for nogle faglinjers vedkommende er vores ledighedstal på nuværende tidspunkt desværre for høje i forhold til, hvad Finansministeriet vil acceptere.”

Høj arbejdsløshed
Som rektor på Den Danske Filmskole skal Vinca Wiedemann i fremtiden løbende tilpasse antallet af studerende på de enkelte faglinjer til ledighedstallene, men hun fremhæver gerne det paradoksale i systemet.

”For de seks fiktionsinstruktører, der gik ud i 2015, er tallene alt for høje. Generelt har man hidtil sagt, at det acceptable ledighedstal på humaniora er syv procent, og rettesnoren på kunstneriske uddannelser er et tal, der er dobbelt så højt, altså fjorten procent. For disse nyuddannede fiktionsinstruktører viser de nyeste ledighedstal en ledighed på næsten 30 procent, og det er endnu højere for animations- og dokumentarinstruktører. Men for fiktionsinstruktørerne taler vi altså om folk som Annika Berg, Aske Bang og Gustav Möller.”

Annika Berg fik med Team Hurricane en kritikersucces i 2017, og Gustav Möller er på vej med Den skyldige, der er blevet udvalgt til Biografklub Danmark-programmet. Imens blev Aske Bang Oscar-nomineret for kortfilmen Silent Nights.

”Dér siger foreningen Danske Filminstruktører, at man sagtens kan være i fuld gang med en film, men stadig figurere som arbejdsløs, fordi man ikke bliver belønnet for sit arbejde i særligt udviklingsfasen. Det er et problem for skabende kunstnere.”

– Hvad kan I gøre for at afhjælpe den arbejdsløshed?

”Vi er sat i verden for uddannelse, og Danske Filminstruktører gør det rigtige ved at sætte fokus på det, der sker for deres medlemmer efter endt uddannelse. Derfor er det vigtigt med uddannelse i entreprenørskab og ledelse, så de får flere redskaber til at handle, hvis der ikke kommer støtte fra Filminstituttet.”

Det er den umiddelbare udfordring for Den Danske Filmskole, men i fremtiden lurer også en anden og større fare.

”En anden trussel er jo, at vi bliver beskåret med to procent hvert år. I 2019 har vi tyve procent færre midler, end vi havde for ti år siden. Vi skal lave en bedre Filmskole for tyve procent færre midler, og det kan ikke blive ved. Hvis det fortsætter, kan man tage alle de her planer af bordet. For så er der til sidst ikke nogen skole tilbage. Nedskæringerne kører på tredje år, og der er ikke tegn på, at det bliver bedre. Regeringen har besluttet, at uddannelserne ikke er undtaget, som de var før i tiden.”

”Uddannelsen har være fireårig, siden jeg startede i 1983. Nu skal vi lave den moderne, fremtidssikrede uddannelse, og så må vi tage slagsmålet om pengene. Hvis vi ikke gøre det her, afvikler vi os selv.”

Vinca Wiedemann

Født 1959 på Frederiksberg.

Datter af sexolog Maria Marcus og lektor og jazz-kritiker Erik Poul Wiedemann.

Uddannet som klipper fra Den Danske Filmskole i 1987.

Spillefilmkonsulent på Det Danske Filminstitut 1999-2003.

Kunstnerisk leder af talentordningen New Danish Screen frem til 2007.

Siden 2014 rektor på Den Danske Filmskole.

© Filmmagasinet Ekko