Top 5
07. juli 2014 | 14:48

Top 5: François Ozon

Foto | Jean-Claude Moireau
Fotomodellen Marine Vacth er både æggende og køligt beregnende som den syttenårige Isabelle, der tilsyneladende uden grund kaster sig ud i et ungdomsjob som prostitueret i Ung og smuk.

Engang slog han sin familie ihjel på film. Vi har samlet de fem bedste film af biografaktuelle François Ozon, som vi i det nye nummer har mødt i Paris til en samtale om filmiske provokationer.

Af Rasmus Brendstrup

Ikke-voldelige teenageoprør. Det er fællesnævneren for den franske instruktør François Ozons to seneste film, der rammer danske lærreder i løbet af bare to måneder.

I Ung og smuk, der åbner i biograferne på torsdag, vælger en gymnasiepige at prostituere sig, og i Selv i de bedste hjem, der havde premiere i maj, er det en selvsikker knægt, der gennem skriveøvelser pirrer sin aldrende gymnasielærers voyeurfantasier.

Med de to nye film kommer François Ozon op på imponerende fjorten spillefilm på femten år – plus det løse. I det nyeste nummer af Ekko giver Ozon et stort interview, hvor han fortæller om at revse bourgeoisiet, gøre oprør mod forældrene og blive deprimeret af Nymphomaniac.

Herhjemme er han mest kendt for krimi-musical-komedien 8 kvinder – og et mord (2002) og femi-thrilleren Swimming Pool (2003). Hans første kortfilm, Photo de famille

fra 1988, er den dengang 21-årige instruktørs fantasi om at slå sin familie ihjel. Moren får gift i kaffen, søsteren bliver dolket med en saks, og faren får en pude presset over hovedet, mens han sover.

Variationen i de fjorten film er lige så imponerende som produktiviteten. Vi har samlet fem Ozon-favoritter fra fransk films provocateur.

Selv i de bedste hjem, 2012

Skarpladt, ordrig voyeurkomedie om lærdom og hykleri. I rollen som antihelten og gymnasielæreren Germain Germain ses en forrygende Fabrice Luchini, der også spiller på sin (i Frankrig) ikoniske status som Céline-fortolker på de skrå brædder.


5x2, 2004

Tiltrækning, blottelse, mistillid, utroskab, foragt – et moderne ægteskab går op i kolde flammer. Ozon gør tragedien kompleks ved at udkrystallisere dens stadier i fem sublime punktnedslag – og sætter tilskueren på arbejde ved at bruge omvendt kronologi.


8 kvinder – og et mord, 2002

Vittig hyldest til både crème de la crème af franske skuespillerinder, mordmysterie-genren og musical-magien: otte divaer, otte sange. Ozons faste kostumier, Pascaline Chavanne, gør 50’ernes Hollywood lyslevende og sexet igen.


Dråber på hede sten, 2000

50-årige Léopold forfører tyveårige Franz, dernæst Franz’ jævnaldrende forlovede, Anna, og sidst kommer også Léopolds egen tilbagevendte eks (der er transseksuel) med i kanen. Stiliseret og garneret med Verdi, Mahler og Händel.


Regarde la mer, 1997

Kortfilm om en nybagt mor, der modvilligt lader en fremmed kvinde campere i sin baghave på en lille fransk ø. Samme type psykologisk kvindedrama som i Swimming Pool og samme brug af en affortryllet ferielocation som i Under sandet, men mere urovækkende og grum.

François Ozon

Født 1967 i Paris.

Uddannet instruktør fra filmskolen La Femis.

Instruerede sytten kortfilm i perioden 1988-2006.

Central figur i 2000-tallets franske cinéma du corp – film med menneskekroppen i centrum.

Tilbagevendende deltager i hovedkonkurrencer på festivalerne i Cannes, Venedig og Berlin.

© Filmmagasinet Ekko