Fra hoften

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

07. dec. 2017 | 12:29 - Opdateret 07. dec. 2017 | 15:23

Er Claus Ladegaard dansk films redning eller død?

Foto | Mette Marie Brondbjerg
Claus Ladegaard er efter mere end ti år på Det Danske Filminstitut blevet den nye direktør for det hele. Nu hviler dansk films fremtid på hans skuldre.

Tillykke med den nye stilling som direktør for Det Danske Filminstitut. Nu har du ansvaret over for alle landets skatteydere og de politikere, som er sat til at varetage skatteydernes penge.

De stoler på, at du ene og alene kan guide deres håb og ønsker for dansk films fremtid, så folk vælter i biografen, og vi bryder grænser og får international hæder og respekt.

Hvis du fejler de næste fem år, er dansk film død for evigt.

Dansk film ramte bunden i 2016. Troede vi, men hold fast: 2017 kan blive endnu dårligere! Ser man tilbage, har nedturen været på vej siden det seneste filmforligs start i 2014. Nationalt, men også internationalt.

Der er faktisk kun to af samtlige støtteordninger, der går ud af filmforliget 2014-2018 og med stor succes kan sige: Mission completed!

Det er New Danish Screen og lavbudgetpuljen. Det er de to ordninger, der har leveret nye talenter og samtidig haft succes på festivaler og brudt grænser. Se bare på to film, der indtil har nu haft succes i biografen og i hver sin aldersgruppe: Villads fra Valby og Mens vi lever (som blev lavet på et meget lille budget og endda uden produktionsstøtte fra Filminstituttet).

Men fortvivl ikke, Claus. Vi har været der før.

I 1990 solgte dansk film sølle 620.994 billetter i de danske biografer. Det var 253.229 færre billetter end Pretty Woman, som samme år solgte 874.223 billetter i biografen. Det er mig der snakker solgte 590.900 billetter kun 30.000 under det samlede danske billetsalg, og Disneys Den lille havfrue gik ind på en tredjeplads med 434.223 billetter.

Men så i 1991 kom min egen Krummerne og solgte 859.000 billetter. Det var kun 25.000 mindre end årets største succes Danser med ulve. Publikum var ret så beslutsomme, så Krummerne stod for 57 procent af dansk films billetsalg, der det år var på 1,5 millioner. Men forbandelsen var brudt. Folk strømmer i biografen, når filmen er der.

I 1996 er Lars von Triers Breaking the Waves en international succes og med 290.000 solgte billetter årets største danske succes og nummer seks på den totale hitliste. Derefter fulgte mere end et årti med uafbrudt succes for dansk film i biografen og internationalt.

Alt det er i dag smidt ud med badevandet.

Hvem har ansvaret? Det har ene og alene Det Danske Filminstitut. Filminstituttet er fyrtårnet for dansk fiktion. Det er herfra, talenterne og filmene bliver født.

Når Det Danske Filminstitut går ned, skaber det en tsunami i hele branchen. Det er ikke uden grund, at tv-fiktionen i år er i krise. Det er helt klart en udløber af Det Danske Filminstituts krise. Glem ikke, at hele grundlaget for tv’s seriesucces er skabt af de kreative fra filmbranchen, som igen er skabt af Det Danske Filminstitut.

Respekt for det, nu har du chancen.

Jeg kan huske, da vi sad sammen i det udvalg, der skulle komme med forslag til det nye filmforlig 2011-2014 under overskriften: ”Dialog og fleksibilitet.”

Her var hele branchen repræsenteret, og målet var i fællesskab at løfte branchen til nye højder gennem et effektivt filmforlig. I den anledning skulle vi fortælle omkring bordet, hvorfor vi var i den her branche. Og du sagde: ”Jeg er her for at gøre en forskel.”

Det bliver en kamp fra hus til hus, hvis det skal lykkes for dig. Men hvis det lykkes, så bliver du motoren i dansk films fremtid.

Regner Grasten


Producenten Regner Grasten skyder sine skarpladte holdninger til dansk og international film afsted fra hoften.

Søn af maler/filminstruktør Kirsten Stenbæk og filmanmelder/manuskriptforfatter Bent Grasten. Tilbragte sin barndom på Ekstra Bladets redaktion og ASA-filmstudierne i Lyngby.

Fik som ung 450 kr. om måneden for at sætte plakater op og skrue elpærer i hos ABCinema. Var med til at grundlægge biografen Klaptræet, siden selskabet Kærnefilm med Per Holst.

Startede sammen med sin kone, Tove, produktionsselskabet Regner Grasten Film og producerede med Per Holst Op på fars hat, der blev set af en million mennesker i biografen.

Har produceret 34 film, heriblandt Anja & Viktor-serien, Det forsømte forår, Kun en pige, Hvidstengruppen og senest Tarok. Har også stået bag to julekalendre og teater-musicalen Askepop. Har været forfatter og medforfatter på flere af filmene under pseudonymet Torvald Lervad. Var instruktør på Bananen – skræl den før din nabo, der blev firmaets største flop.

© Filmmagasinet Ekko