Som en samtale mellem to af filmhistoriens store ikonoklaster – Orson Welles og Dennis Hopper – skuffer genfundet dokumentar fælt.

Dokumentar om udnyttelsen af tyske skuespillernovicer i et kunstprojekt er så skrabet, at den ville have gjort sig bedre som bevismateriale i en retssag.

Filosoffen Žižeks magtanalyse med udgangspunkt i den græske tragedie bliver endnu skarpere, når den står i kontrast til det veritable freakshow, den leveres i.