Darren Aronofskys bibel-katastrofefilm er en rodebunke af fantasy, New Age-okkultisme og kandiseret paradisidyl – og så er den lang som en ørkenvandring.

Laurits Munch-Petersens eksistentielle søgen er tårevækkende, men også lovligt konstrueret, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er dramatik og virkelighed.

Iransk dokumentar giver et sjældent indblik i et ungdomsfængsel, hvis mordere og pushere er teenagepiger med helt almindelige drømme.