Med en stjerneparade af skuespilpræstationer og dystert sortsyn har Christoffer Boe skabt den æstetisk set bedste krimiserie siden Edderkoppen.
Anmeldelser

Den som dræber – Fanget af mørket
Dansk krimiserie er nærmest kvælende smuk, men hvorfor skal det endnu engang gå ud over unge, blonde kvinder?

Clarice
Videreførelse af Ondskabens øjne har ikke meget nyt at byde på, og det fascinerende omdrejningspunkt, Hannibal Lecter, glimrer ved sit fravær.

Paradise Hotel – sæson 17
Som en forargelig højskole for underklassens børn rummer den uendelige reality-serie en almen sandhed om ungdommen.

Delete Me
Hårdtslående norsk ungdomsserie om hævnporno bør opleves af alle, der har set mennesker have sex på internettet.

Advokaten
Viaplay satser ambitiøst med Advokaten, men plottet er hullet og serien alt for tydeligt dikteret af produktionskronerne.

Vi børn fra Bahnhof Zoo
Med fire gange så lang spilletid som Christiane F.-klassikeren fra 1981 bliver årsagssammenhængene i serien næsten lige så tydelige som blodårerne på børnenes underarme.

Straight Forward
Forvirringen er total i dansk-newzealandsk svindeldrama, der forspilder alle sine muligheder med dilettantisk skuespil og et håbløst plot.

Amagermanden
Dokumentar om Amagermanden viser, at politiet tidligt kunne have fået fældende beviser, men man ignorerede flere borgerhenvendelser.

Ida tager ansvar
Norsk dramaserie om en ung psykologistuderende med angst byder på interessante temaer og stærke skuespilpræstationer, men troværdigheden halter.

Forhøret – sæson 2
En sørgende mor psykoanalyserer sig igennem Københavns korrupte underverden i Nordic Noir-serie, hvor Trine Dyrholms ekspressive skuespil ikke kommer til sin ret.

Store Lars
Lars Hjortshøj lader sig inspirere af sine Klovn-venner, men de pinlige situationer i hans Viaplay-serie er hverken troværdige eller sjove.