Anaconda

Komedien Anaconda med Jack Black henvender sig til en målgruppe, der med nørdet kærlighed husker horrorfilmen af samme navn fra 1997. Den med Jennifer Lopez, Ice Cube, Jon Voight, Eric Stoltz, Jonathan Hyde og Owen Wilson over for en computeranimeret kæmpeanakonda. 

Begge film foregår i Amazonas-regnskoven. Helt så langt væk behøver man ikke rejse for at få sit kvælerslangefiks. Min mor var professionel slangetæmmerske, og vi havde i lejligheden på Blegdamsvej en fire meter lang tigerpyton. Men selv jeg finder tanken om en 7,6 meter sulten og knuseklar anakonda hårrejsende. 

Anaconda blev nomineret til hele seks Razzie Awards, blandt andet for værste skuespiller (Jon Voight), værste manuskript, værste instruktør og værste film, men den er alligevel elsket og fik hele fire fortsættelser. I 2024 fulgte en kinesisk-amerikansk remake, der ikke bør forveksles med Jack Black-filmen. 

Sidstnævnte er en metafilm og foregår i et univers, hvor personerne har set den oprindelige film. Dermed tilhører den en meget interessant, men også meget lille gysersubgenre, hvis værker kan tælles på én hånd: The Return of the Living Dead (1985), Wes Craven’s New Nightmare (1994), The Blair Witch Project 2 (2000) og The Town That Dreaded Sundown (2014). 

Jack Blacks Anaconda hører til i den tynde ende. Højdepunktet kommer, da Blacks karakter bliver bidt af en edderkop og må reddes ved, at en ven ikke uden besvær tisser på såret. Det er smagløst, medicinsk dumt – og virkelig sjovt. 

Det er med andre ord en fjollerøvskomedie, hvor lavkomik udfoldes i en kreds af omsorg og venskab. 

Jack Black spiller en energisk dokumentarinstruktør, der rejser til en øde ø for at lave en film om en kæmpegorilla. Nemlig i Peter Jacksons King Kong-remake fra 2005, som også refereres her. Lige så relevant at erindre er Blacks rolle i Be Kind Rewind (2008), hvor han som videoekspedient kommer til at slette et antal vhs-kopier af blandt andre King Kong (1933) og i hast må lave en amatørversion af filmen. 

I den nye Anaconda spiller han bryllupsvideo-producenten Doug, der ligesom sine nærmeste venner – en arbejdsløs skuespiller (Steve Zahn) og et tidligere kærestepar (Paul Rudd og Thandiwe Newton) – elsker den gamle Anaconda. Så da lejligheden byder sig, rejser firkløveret afsted til Amazonas for at filme en genindspilning. 

Det foregår ikke komplet uprofessionelt. Doug lægger et budget, skriver et manuskript, hyrer en lokal anakondaejer (Selton Mello) og lejer en flodbåd. Men allerede inden ankomsten er skipperen (Daniela Melchior) på flugt fra folk med skydevåben, den hyrede slange ender som en fugl Føniks, og i junglens dyb venter et kæmpemonster langt større end planlagt (skabt med fine effekter af Industrial Light & Magic). 

Ydermere byder plottet på især ét virkelig uventet meta-benspænd og dens rollebesætning på relevante ansigter, som ville være en spoiler at nævne her. 

Humoren er det meste af vejen moderat, men det er en film med visuel energi og masser af hjerte. Især slutningen er rørende. For fans af franchisen er den en gave, man kun tage imod med et taknemmeligt anakondakram. Perfekt egnet til at føje en ekstra smilerynke til julehumøret. 

Som om dét ikke var nok, er her en lille kæmpeslangejulefilmquiz fra Ekko til dig: 1) I hvilken film forvandler en Oscar-belønnet skuespiller sig til en kæmpeslange? 2) I hvilken film bliver et juletræ spist af en kæmpeslange? 3) Og hvad er den bedste kæmpeslangesekvens i en dansk film? 

Find svarene ved at klikke på linkene i de tre spørgsmål. I mellemtiden ønsker Filmmagasinet Ekko sine læsere en god jul, og håber for alle, at sokkerne ved kaminen julemorgen må bugne af gaver og ikke af ål!