Den amerikanske krimiforfatter Michael Connelly er blevet verdensberømt for sin serie om politimanden Harry Bosch fra Los Angeles.
Det er en original blanding af privatdetektiv- og politirutine-genren. 68-årige Connelly er udtalt elev af krimiforfatteren Raymond Chandler og var i årevis kriminalreporter for avisen Los Angeles Times. I 2014 blev hans romanserie til en tv-serie med Titus Welliver, vor tids Humphrey Bogart, i hovedrollen som cool Bosch, der elsker kølig jazz og kold øl.
Det blev til syv sæsoner på Prime Video.
Med sit kendskab til virkelighedens politiarbejde vidste Michael Connelly, at Bosch langsomt, men sikkert nåede pensionsalderen. I 2017 introducerede han den seje politikvinde Renée Ballard i romanen Nathold. En enspænder, som elsker dyr mere end mennesker og er en filosofisk surfer, ofte med telt på stranden. Men hun er også både personligt og karrieremæssigt offer for politikorpsets sexchikane og mandschauvinisme.
Bosch bliver hendes reservefar og mentor, det eneste ordenligt stykke mandfolk i en verden af mænd, der er falske som vand.
Så da Bosch er blevet for gammel, er Ballard grydeklar til at overtage forbrydelse og straf i Los Angeles, englenes by, som dog mest er befolket af dæmoner og seriemordere.
Igennem de ti afsnit af Ballard er den røde tråd at finde en seriemorder, som strangulerer kvinder. Men der er også andre sager undervejs. Der er korruption hos politiet med forbindelse til mexicanske karteller, misogyni med fatale konsekvenser i en studenterforening og et mystisk lig uden identitet, en såkaldt John Doe.
Ballard har overtaget den lækre, sydcaliforniske livsstil, vi kender fra Bosch. Udstrakt metropol med smarte caféer og sinistre natklubber. Tilsyneladende et paradis i evigt solskin, men med en mørk flod af racisme og sexisme evindeligt flydende under den glitrede overflade.
Ballard spilles med tough holdning og sofistisk hurtighed af Maggie Q spiller. Hun har en sjæl af asbest og en krop fuld af ar, bor nu hos sin bedstemor, surfer som i bøgerne, men savner sin far inderligt.
Maggie Q er slet ikke dårlig som politikvinde med pistol og knippel i bæltet. Hun er outsider og rebelsk, og allerede før serien reelt begynder, er præmissen, at hun har lagt sig ud med sine hankønnede overordnede.
Derfor er hun blevet smidt ned i politistationens kælder for at tage sig af kolde sager, politimæssige hængepartier og uafklarede forbrydelser. Sammen med frivillige, afdankede strissere, en eksstrømer og en juridisk praktikant er hun på sæt og vis oppe imod alle de andre i bygningen, der patruljer i gaderne eller tager seriøse beslutninger omkring dagens aktuelle politiforretninger.
Ballard og co. anses som tabere på lånt tid, midlertidigt jobtilbud på chefers tolerance. Men selvfølgelig taler vi om en flok dygtige specialister, der klarer paragrafferne bedre end dem oven over kælderen. Især da Ballard får en medsøster i form af den tilbagevendte politikvinde, Samira Parker, der spilles af Courtney Taylor.
Lyder det bekendt?
Hele setuppet minder meget om Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-serie. Renée Ballard er lige så trodsig, utæmmelig, indelukket og egenrådig som Carl Mørck.
Men noget mere velklædt. Måske er det, fordi Maggie Q har en fortid som fotomodel, at hun går rundt i omskifteligt modetøj. Hun må tage sig godt betalt som strømer og have en garderobe på størrelse med en hestestald.
Serien er ikke et plagiat af Jussi Adler-Olsens afdeling. Dertil er den langt mere true crime-agtig, politiprofessionel og socialrealistisk.
Og den er godt håndværk. Især hvis man mere går efter slentrende stemning end decideret spænding. Harry Bosch alias Titus Welliver dukker op her og der. Bidrager til opklaringen, men også med fornemmelsen af, at Bosch var en bedre serie.
Kommentarer