Clio Barnards debutspillefilm er et gribende eventyr forklædt som barsk socialrealisme, der rummer pludselige nedslag af skønhed. Hverken Ken Loach eller Oscar Wilde har levet forgæves.

Medforfatteren til Joachim Triers mesterværker, Eskil Vogt, springer ud som instruktør med en original, morsom og rørende film, der formidler følelsen af at være blind.

Uden replikker taler charmerende komedie om to kvindelige gondolførere et universelt kærlighedssprog og skaber en Wes Anderson’sk skønhed med postkortagtig æstetik og tegnefilmsagtig mimik.