Paul Walkers sidste færdigindspillede film Brick Mansions er stift spillet, ubehjælpsomt skrevet og aldeles blottet for god smag.
Anmeldelser / Biografanmeldelse
Sange fra skoven
En amerikaner tager til regnskoven og indspiller 1000 timers jodlende pygmæmusik. Desværre kommer den usædvanlige historie til at fremstå snæversynet i Doxbio-dokumentaren Sange fra skoven.
A Thousand Times Good Night
Juliette Binoche og Nikolaj Coster-Waldau er i topform i en visuelt overlegen fortælling om en krigsfotograf, der forsømmer sin familie i jagten på det perfekte billede.
About Last Night
Genindspilning af en rom-com fra 80’erne – nu med sorte! Hovedrollerne er sympatiske, men resultatet ligner et fortidslevn tilsat ulidelige sidekicks og sorte stereotyper.
Fading Gigolo
John Turturro har samlet et suverænt cast i sin snurrige jøde-komedie. Selv spiller han mandeluder, mens Woody Allen for 117. gang spiller sig selv – og det gør han godt!
Venus i pels
Polanski har lavet en film, som baseret på et skuespil, som er baseret på en bog. Meta-legen vil ingen ende tage i det pikante kammerspil, hvor manden ligner Polanski, og kvinden spilles af hans kone!
Heli
Kunstfærdige billeder går hånd i hånd med rå realisme i historien om en helt almindelig familie, der rodes ind i Mexicos dunkleste narkoverden. Rørende, men ikke for folk med sarte maver.
Selv i de bedste hjem
François Ozon viser Hitchcock’sk suspense og nyt menneskeligt overskud i historien om en lærer, som bliver afhængig af at læse sin elevs fristile om overklassens seksuelle udskejelser.
The Unknown Known
Donald Rumsfeld støtter Guantanamo og tror ikke på fred i Mellemøsten. Errol Morris giver et sjældent indblik i Washingtons magtspil i sin dokumentar om forsvarsministeren.
X-Men: Days of Future Past
Bryan Singer og hans stjernecast er fulde af overskud i den hidtil mest intrikate og ambitiøse X-Men-film, som også er seriens bedste til dato.
Oh Boy
Med sort-hvid storbystemning og historien om en ubeslutsom dagdriver fremstår Oh Boy som en tysk pendant til Frances Ha – desværre uden samme skæve karisma eller sjove dialog.
Kolbøttefabrikken
Dansk version af Gøgereden på pilletrip er nærmere en parodi end en hyldest. De improviserede folkekomedie-optrin er gakkede, men ikke særlig sjove.

