Med finurlige twists og et meningsfuldt budskab engagerer australsk animationsfilm, men den tyr for ofte til overfladisk spektakel.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.

Skuespillet er fremragende i dramaet om den norske landsforræder Quisling, hvis fascisme ikke var enestående og uden rødder i den nordiske kultur.