Sebastian Stan er forrygende som skuespilleren med et deformt ansigt i mystisk og magisk drama, der viser, at normalitet ikke bare er overvurderet, men slet og ret destruktivt.
Anmeldelser / Biografanmeldelse
Ich und Kaminski
Jesper Christensen kan ikke redde Wolfgang Beckers første spillefilm siden Good Bye Lenin!, der forsøger at spidde kunstverdenens parasitter.
Spionernes bro
Der er noget goldt over Spielbergs imponerende rekonstruktion af koldkrigstiden, men historien er grundlæggende båret af det, man engang kaldte Hollywood-humanisme.
Victoria
Tyske Victoria er Pusher for en ny generation – optaget i én lang bevægelse, der effektivt fører os ned i stroboskop-undergrunden.
Crosswind – hvor vindene mødes
Stalins uhyggelige deportationer berettes med et genialt greb, der fryser skuespillernes bevægelser og gør oplevelsen til en slags rejse gennem fotografier i 3D.
The Program
Stephen Frears spidder den rådne cykelsports heltedyrkelse og hovedløse medløber-kultur, men afstår fra at finde en psykologisk forklaring på løgnhalsen Lance Armstrong.
Lysets nostalgi
Chilenske Patricio Guzmán fortæller sit lands tragedie i et personligt og indigneret filmessay, der i sig selv er opløftende filmkunst.
Tale of Tales
Instruktøren bag Gomorra slipper ikke videre heldigt fra sit forsøg som barok eventyrfortæller. Der mangler gang i den.
Tangerine
Rå, benhård og hylende morsom. Sean Bakers revolutionerende iPhone-film om transkønnede prostituerede sprænger alle rammer med en vanvittig, eksplosiv energi.
Burnt
Køkkendrama med Bradley Cooper giver de store følelser for længe i ovnen og glemmer at krydre med nok humor til at pifte retten op.
Jagten på Chaplin
Olsenbanden møder Kaurismäki og går op i en højere komisk enhed i fransk film om to forarmede gavtyve, der stjæler Chaplins lig.
Min mor
Nanni Moretti har lavet en af sine allerbedste film, der handler om døden, men udfolder sig i flere tonearter og leder tankerne hen på Buñuel.
