Yvan Attals begavede drama er den #MeToo-film, som vi har ventet på, og som burde få flere debattører til at tænke sig om en ekstra gang.

Anime-kronprinsen Mamoru Hosoda skuffer fælt med en sjappet omgang, der snylter på Skønheden og udyret og aldrig kommer til bunds i emnerne.

Refn går linen ud som voldsfilmens Tarkovskij i Only God Forgives, der er et sublimt – og subliminalt! – grænseoverskridende stemningsdigt, men savner en historie og karakterer, man kan engagere sig i.