Løgnen

Nogen er død, er sjældent en kedelig start på en historie, og TV 2’s sosuserie Løgnen begynder ved en pool, hvor lederen af et kommunalt plejeteam trækkes livløs op af vandet. 

Men det er langt fra krimigåden, som giver serien intensiteten. Det er derimod det mere lavmælte, menneskelige drama, der udfolder sig som optakt til den våde rammehistorie. 

Lad os da bare begynde med, at musikeren Tessa kan være godt tilfreds med sin indsats, hvor hun ellers skal leve op til et både garvet og velspillende cast. 

Tessa spiller Sille, en ung kvinde med ”vipper, læber, tusser, bryn”, som det hedder i Tessas sang Blæstegnen. Sille er på kontanthjælp og har egentlig planer om at spille uduelig under sin aktivering i hjemmeplejen, så hun kan få bedre tid til at drive en beautybiks med sin mor. Der er bare lige det problem, at Sille faktisk er en dygtig plejer. 

Tessa spiller ikke sig selv, men bestemt en karakter, som ligger i nærheden rapperens offentlige persona. Foruden attitude og styrke giver Tessa dog også en masse sårbarhed til karakteren, som gør Sille til et meget indtagende bekendtskab. 

Sille oplæres af den rutinerede Rie, der kommer i skikkelse af en nedglowet Iben Hjejle. Rie er stærkt nedslidt og kan næsten ikke passe sit job længere. Hendes eneste mulighed for at undgå det kommunale ressourceforløbscirkus er at få et job som leder, og netop det kan ske, hvis hendes chef Patrick får en stilling højere op i systemet. 

Rie hjælper derfor Patrick med at se godt ud, hvilket kan være vanskeligt grundet hans misbrug af Tramadol fra medicinrummet og ditto af unge kvindelige assistenter fra hans eget team. 

Hjemme hos Rie ligger hendes svoger til kærlig pleje med uhelbredelig kræft. Ries mand vil gerne pleje sin døende bror, og hvorfor har Rie egentlig et problem med det? Hvorfor drikker Rie i øvrigt ikke? Og hvorfor har hun så mange issues med Silles fremtoning? 

Ries moralske dilemmaer og løsninger på Patricks problemer giver serien nerve, og Iben Hjejle er glimrende som assistenten, der har næsten lige så mange hemmeligheder som kroniske smerter. 

Det er også oplagt at fremhæve Stephanie Léon, der havde været det oplagte valg til Tessas rolle for tyve år siden. Nu spiller hun Silles mor, der med en uhyggelig blanding af manipulation og tryglen fastholder Sille i en alt for symbiotisk mor-datter-relation. 

Ikke mindst er der gjort to store fund i rollerne som plejekrævende ældre. Kurt Dreyer (Revisor-Kurt fra Klovn) er meget troværdig som dement mand, der først fremstilles småpervers, men får flere nuancer undervejs. 

Lane Lind (kørelærerens Jenny i Matador) spiller Inger, der bløder den hårde Sille op, og sammen med Tessa leverer den bedste reklame for sosufaget i mands minde. 

Søde, smilende Zaki Nobel skifter mellem charmerende og klam som alles hovedpine Patrick, men der er mange andre fine skuespilpræstationer. 

Serien er skrevet af Karina Dam og instrueret af Louise N.D. Friedberg, der begge skabte Herrens veje. De har prioriteret farvekoordinering af set-design, kostumer og makeup, så hjemmeplejeserien kommer til at ligne en musikvideo. 

Således er der nærmest aggressivt lyserødt hjemme hos Sille og hendes mor, mens scenerne fra sommerfesten i et friluftsbad er præget af hvid og blå. Scenerne fra kommunen er mere afdæmpet, men også mere varmt og indbydende brunt og bordeaux. 

Løgnens største svaghed er at sosudramet skal afgive så meget plads til mordgåden, der mest føles som et transportmiddel, hvis formål er at få resten af historien på skærmen. Til sidst møder kommunaldrama og krimi hinanden, når der på klassisk setup/pay-off-vis opklares, hvordan Patrick endte i poolen, men undervejs er det langt fra det, man er mest interesseret i. 

Løgnen fanger os ind med, hvad man tror er en opsigtsvækkende casting og et sjældent belyst miljø. Men byder på mange fine, menneskelige øjeblikke undervejs og får tilmed bundet sit plot sammen med en sløjfe af en bittersød slutning. 

Sågar én der både er åben nok til, at man kunne pitche en sæson to, men også afsluttet nok til, at den ikke hænger og dingler, hvis disse seks afsnit bliver det sidste vi ser til Sille, Rie og resten af hjemmeplejen på Vestegnen.