Få dokumentarister er så universelt respekteret som Sir David Attenborough.
Den 99-årige, britiske filmskaber har i årtier formået at introducere verden til naturens mirakler og problemer som ingen anden med værker som Den blå planet og Vores planet.
Dokumentarerne består altid af ufatteligt smukke og unikke billeder af dyr, planter og andet naturguf kombineret med pædagogisk formidling af den nyeste viden på området.
Ofte kommer han også ind på en økologisk krise af en art, men når humøret er helt på havbunden, sørger han for at komme med en løsning på, hvordan vi får orden i natursagerne igen.
Igennem årene er problemdelen af hans film og serier forståeligt nok kommet til at fylde meget mere, og det er bestemt også tilfældet i den nyeste film.
I Ocean with David Attenborough – instrueret af Colin Butfield, Toby Nowlan og Keith Scholey – ser den ældre herre tilbage på udviklingen i verdenshavene i løbet af hans lange levetid.
Fra enorme fiskebestande i de lavvandede områder og store rovdyr på det åbne hav til nutidens massedød og bundtrawlerne, der systematisk ødelægger levestederne for milliarder af væsner.
Filmen lægger selvfølgelig ud med fantastiske havbilleder, som alene gør, at man bør skynde sig i biffen. Streaming kan umuligt yde det retfærdighed.
Attenborough gennemgår alle de imponerende fremskridt, mennesket har gjort i forståelsen af havet: de enorme havskove, som leverer halvdelen af Jordens ilt, og de dybt fascinerende koraller – som faktisk er en dyreart – der er livgivende for utallige skabninger.
Man bliver decideret rørt over at se den absurde, enorme undervandsverden i så stor detaljerigdom og lulles ind i en behagelig tilstand af bevidsthed om sin egen lille plads i Jordens system.
Men rædslerne venter lige rundt om hjørnet. Naturdokumentarer har altid i praksis fungeret som horrorfilm. I gamle dage var det rovdyr, der leverede uhyggen, men i dag er hajerne blot uskyldige ofre, som fanges på lige fod med alle andre i de onde menneskers net.
Ocean with David Attenborough formår virkelig at gøre homo sapiens’ rovdrift på naturen til et skræmmende skue.
Når en bundtrawler dukker op i billedet ved siden af et skrøbeligt økosystem af pingviner, har det karakter af et jump scare. For første gang får vi også lov at se foruroligende nærbilleder af, hvordan havbunden ser ud, når den bliver trævlet op af kæmpenettene, hvor læssevis af dyr bliver brutalt fanget.
De fleste skal ikke bruges til noget og bliver smidt døde tilbage til deres totalsmadrede levesteder.
Attenborough og hans rolige røst har altid været forholdsvis gemytligt selskab, men denne gang skrues der op for vreden. Han kalder det for eksempel for moderne kolonialisme, når bundtrawlere fra rige lande plyndrer fattigere landes kystområder.
Det klæder den statelige ridder af England at tage fløjlshandskerne af.
Man kunne dog savne at høre den anden side af sagen forklare, hvordan de kan forsvare at støtte så gyselig en fiskerimetode. Men filmen hænger trods alt ikke nogen specifikke personer eller stater ud, og Ocean with David Attenborough bør opleves først og fremmest som et aktivistisk værk.
Dokumentaren udkommer kort før et FN-møde om, hvordan verdens lande skal komme i mål med planen om at frede 30 procent af havet inden 2030. Og David Attenborough mener, at havfredning er den mest fantastiske mulighed, der nogensinde har været for at gøre noget godt for kloden.
Eksperimenter med totalfredning, blandt andet med verdens største naturreservat Papahānaumokuākea i Hawaii, har vist, at selv smadrede naturområder er i stand til at genopbygge sig lynhurtigt, hvis vi blot lader dem være.
De nye undervandsskove kan blive et uundværligt redskab i kampen mod klimaforandringer, og for fiskerne er det en win-win. Fiskebestanden vokser i de beskyttede områder og breder sig til de omkringliggende farvande.
Kombinationen af Attenboroughs autoritet og billedernes kraft gør det gode budskab ualmindeligt overbevisende – aktivisme på højeste niveau – og man får lyst til at holde et vågent øje med FN-mødet i Frankrig til juni.
David Attenborough ligner en mand, der har mindst ti leveår endnu, men der er helt åbenlyst en risiko for, at det her bliver hans sidste store dokumentarværk.
Ocean with David Attenborough er heldigvis en værdig, indigneret svanesang for en af historiens vigtigste dokumentarister, der trods sin høje alder kæmper en brav kamp for den klode, vi andre skal arve.
Kommentarer