Serieanmeldelse
17. juli 2025 | 20:49

Too Much

Foto | Ana Blumenkron

Amerikaneren Jess (Megan Stalter) møder den britiske indiemusiker Felix (Will Sharpe) i London, og snart opstår sød musik i en romance, der vækker minder om Girls.

Lena Dunham vender tilbage til sine Girls-rødder med en satire over millennial-generationen, men London er ikke hendes hjemmebane, og resultatet føles noget gammeldags.

Af Las Dyhrcrone

Jeg så Girls (2012-17) første gang som sekstenårig og var hooked fra starten. De fire håbløst neurotiske, navlepillende unge kvinder fra New York er simpelthen genial underholdning. Samtidig fungerede serien for mig som en slags forberedelse til voksenlivet.

Hannah, Marnie, Jessa og Shoshanna er kun i begyndelsen af tyverne i seriens første sæson, men for en sekstenårig virkede tyverne som det virkelige voksenliv. Og hvis man skulle tro Girls, tegnede voksenlivet sig til at blive både kaotisk og fyldt med selvbedrag.

Den millennial-generation, Lena Dunham skildrer i Girls, er for længst blevet ægte voksen. Dunham selv fylder fyrre næste gang. Men personernes kamp for at finde en plads i voksenlivet er stadig relevant for den yngre Generation Z, som også har omfavnet serien.

Og med Too Much vender Lena Dunham tilbage til sine rødder efter flere mindre slagkraftige projekter som den usjove Camping eller det forglemmelige middelalderdrama Catherine Called Birdy.

Den nye serie vil dog næppe få samme skelsættende status. Man mærker stadig momentvis Dunhams enestående evne til at spidde både sig selv og sin generation, men serien ville formentlig have virket langt mere radikal for ti år siden.

Der er noget næsten altmodisch over hele rammen.

Amerikaneren Jess (Megan Stalter), som har en fetish for britiske periodedramaer, beslutter sig ganske impulsivt for at tage til London og forlade både venner, familie og ikke mindst en irriterende, mansplainer-ekskæreste, som hun stadig ikke er kommet sig over. Han droppede hende for en hot influencer-type, som er alt det, Jess hader, og samtidig gerne selv vil være.

Der går dog ikke længe efter ankomsten til London, før Jess møder indiemusikeren Felix på en tilrøget pub. Snart opstår der en flirt mellem Jess og Felix.

Idéen er god, og Will Sharpes Felix minder med sit lange, sorte hår om Adam Driver i rollen som Adam Sackler i Girls.

Men hvor Adam er ubeslutsom og rastløs, er Felix mere jordnær og tålmodig. Han stiller sig ikke for alvor i vejen for Jess, der med sin bramfrihed og selvoptagethed i høj grad trækker på de samme træk som Hannah Horvath (eller måske endda Dunham selv). Det gør deres relation en smule tandløs.

Der er enkelte fine øjeblikke, særligt i den stille tilnærmelse mellem de to, hvor forelskelsen langsomt tager form. Både Felix og Jess er i trediverne og har erfaring med kærlighedens mange former og afskygninger. De møder hinanden med en vis forsigtighed, men finder i relationen et fristed – et sted, hvor de kan være sig selv.

Scenerne mellem Felix og Jess er både velskrevne og overbevisende spillet, men så snart handlingen forlader lejlighedens intime rum og bevæger sig ud i Londons gader, forsvinder autenticiteten. Hvor New York i Girls sitrer af liv og nærvær, fremstår London i Too Much mest som en eksotisk, europæisk kulisse – for amerikanere, vel at mærke.

De mennesker, Jess omgiver sig med i London, mangler gennemslagskraft. Her er ingen Jessa eller Shoshanna med deres vidunderlige, idiosynkratiske særpræg. Bipersonerne virker snarere som tomme skabeloner fra en Saturday Night Live-sketch end virkelige mennesker af kød og blod.

Lena Dunham har skrevet serien i samarbejde med sin mand, Luis Felber, og hendes stemme gennemsyrer hver eneste replik. Hendes pen er stadig præcis og satirisk, men karaktererne fremstår ofte mere som hendes talerør end som virkelige mennesker.

De kaster om sig med rammende iagttagelser og vittige bemærkninger, men sjældent på en måde, der føles organisk. Som om ordene ikke kommer fra dem selv, eller som om de ikke helt tror på det, de siger.

Lena Dunham har en cameo som Jess’ søster, og i det øjeblik man fornemmer, at hendes tid på skærmen er ved at ebbe ud, kan man ikke undgå at ønske, at det var hende, der spillede hovedrollen. Selv om Megan Stalter gør det udmærket som Jess, mærker man tydeligt, at hun efterligner Dunham.

Det lægger en tung skygge over serien.

Too Much byder på øjeblikke af ægte varme og genkendelighed, men det generationsportræt, der engang føltes radikalt, fremstår nu som en udvandet gentagelse.

Trailer: Too Much

Kommentarer

Titel:
Too Much

Land:
USA

År:
2025

Serieskaber:
Lena Dunham, Luis Felber

Instruktør:
Lena Dunham, Janicza Bravo, Alicia MacDonald

Medvirkende:
Megan Stalter, Will Sharpe, Lena Dunham, Michael Zegen, Emily Ratajkowski, Adéle Exarchopoulos, Kit Harrington, Andrew Scott, Andrew Rannells, Stephen Fry, Rita Wilson, Naomi Watts

Spilletid:
Ti afsnit af 31-57 minutter

Anmeldelse:
Ti afsnit

Premiere:
10. juli på Netflix

© Filmmagasinet Ekko