Videoproduktion slår AI i reklamefilm
Alle, der har set mange film, kender følelsen.
Noget ser næsten rigtigt ud, men der er et eller andet, der ikke rammer plet. Ansigtet bevæger sig på en lidt for glat måde, lyset falder unaturligt pænt, og der mangler måske bare de der små, tilfældige detaljer.
Man kan ikke altid forklare det, men kroppen og hjernen registrerer, når noget ikke stemmer, og tankerne bliver hængende ved det.
Det er et problem ved produktion af reklamefilm, hvor alt drejer sig om tillid. Seerne skal ikke bare se et produkt, de skal kunne mærke, at virksomheden mener det, de siger.
Fire måder at lave film på
Der findes overordnet fire forskellige veje til en reklamefilm, og de kan alle noget forskelligt.
Det er fristende at trykke på et par knapper og se sin idé blive til billeder, uden at man skal stille op med kamera og lys. Til hurtige skitser, storyboards eller interne idéer fungerer det fantastisk. Her handler det ikke om finish, men om at få idéerne ned, og det kan AI hjælpe med.
Bruger man skabeloner, får man noget, der ser poleret ud, og det hele matcher. Men der er en bagside. Din film ender hurtigt med at ligne alle de andres. Det er en hurtig og sikker løsning, men sjælen i produktet forsvinder undervejs.
Telefonen er altid i lommen, og den kan fange livet og øjeblikket, når det sker. Det er genialt til hverdagsklip, små stemningsvideoer og videoproduktion til sociale medier.
Men når vi taler om en portrætfilm til selve virksomheden, bliver kvaliteten ofte for ustyrlig. Især når det gælder lys, lyd og de små detaljer, der skal bære fortællingen.
Den fjerde måde er en professionel video, der indeholder ekspertise, research og den gode stemning. Her får man styr på alt fra manuskript til lys, lyd og klipning.
Mediebureauet KOMO samler hele pakken, så der både er tænkt indhold, mediekanaler og stemning ind i det færdige produkt. For professionel videoproduktion handler ikke bare om at lave én færdig video, men også om at sikre, at filmen gør en reel forskel for kommunikationen i virksomheden fremadrettet.
Hjernen hopper ikke på den
Når man kigger tættere på AI-genererede videoer, begynder AI-detaljerne hurtigt at afsløre sig.
Hud, stof og baggrunde ser polerede ud, og kontrasten bliver unaturlig skarp. Det lyder måske som et nørdet argument, men NielsenIQ har faktisk undersøgt det.
Over 2.000 personer så AI-reklamer, mens 150 fik målt deres hjerneaktivitet. Resultatet var klart. Deltagerne syntes, at reklamerne var mere irriterende og forvirrende, og deres hjerner huskede dem dårligere.
Det næste, som folk tit overser, er lyden. Og det er virkelig dér, AI vælger den nemmeste løsning.
Stemmer lyder flade, og rumklangen passer sjældent til billedet. Hvis filmen viser en stor hal, men stemmerne lyder, som om de står i et skab, hopper hjernen simpelthen ikke på den.
Her har den menneskelige stemme stadig et forspring, da den rummer nuancer, pauser og varme. Det er den slags, der får folk til at lytte efter, og det er også derfor, at mange vælger at optage menneskelig speak til virksomhedsfilm.
Julefilm, der gik galt
Menneskelige detaljer såsom et hurtigt smil, et lille grin eller et uventet blik er ofte det, vi husker bagefter. AI-video og AI-billeder glatter alt ud til det perfekte, og bagefter sidder man kun tilbage med et anonymt ansigt uden sjæl.
Coca-Cola prøvede i november 2025 at skabe en julefilm med AI. De brugte tusindvis af klip, og der var 100 mennesker involveret. Alligevel fik filmen kritik for at føles kunstig og mærkelig, og det føltes bare forkert. Selv om de havde alle ressourcer i verden, manglede filmen hjerte.
McDonald’s i Holland lagde en kort AI-video ud på YouTube, men fjernede den igen efter bare tre dage. Der lå ellers fem ugers arbejde fra ti personer bag. Det var altså hverken hurtigere eller billigere end almindelige optagelser.
Spontanitet og fleksibilitet
På optagedagen sker der altid noget, ingen har planlagt. Lyset skifter. En medarbejder improviserer en sætning, der er langt bedre end det, manuskriptet foreslog.
Instruktøren spotter det med det samme. Denne følelse af spontanitet kan man ikke skrive sig ud af med prompts eller AI.
”De rigtige optagelser kan dog stadig ikke helt erstattes af AI,” siger Mads Bjerregaard, der filmer og klipper hos KOMO.
Når man optager professionelt, kommer der som regel mere materiale, end der er brug for til én film. Det er guld værd. Man kan lave flere versioner, både reklamefilm, korte klip og citater, alt sammen fra samme optagedag. Det gør materialet relevant i lang tid, og man får mere ud af sin videoproduktion pris.
Når man laver flere film over tid, er det vigtigt, at de passer sammen. Samme lys, stemning og mennesker skaber et udtryk, folk kan kende. AI-genererede klip har svært ved at ramme præcis samme stil fra gang til gang, og så mister man let den røde tråd.
AI som supplement
Det her handler ikke om at forkaste AI.
Hos KOMO bruger man AI, hvor det giver mening til film og videoproduktion. Det er især til ting, der ikke kræver menneskelig fingerspidsfornemmelse. Ifølge tal fra HubSpot har 51 procent af udspurgte inden for videomarkedsføring allerede brugt AI til at lave eller redigere film.
AI er kommet for at blive, men mere som et redskab til strategisk videoproduktion end som en erstatning.


