Centrifugal fortabelse
Digteren Søren Ulrik Thomsen skriver om de film, som igen og igen dukker op i hans bevidstheds biograf - ikke mindst Hitchcocks Vertigo.
Digteren Søren Ulrik Thomsen skriver om de film, som igen og igen dukker op i hans bevidstheds biograf - ikke mindst Hitchcocks Vertigo.
Selvom han hopper fra genre til genre, er der en fast signatur i bunden af Ang Lees ti store film. I sin nye, Lust, Caution, overbeviser han som erotisk fortæller. Vi tegner et portræt.
Hver uge året rundt går pressen i kødet på dansk film, men hvad mener filmbranchen egentlig om filmkritikken? Vi har bedt instruktøren Nikolaj Arcel, der lavede Kongekabale om pressens forhold til politikerne, om at se på sin egen branches forhold til pressen.
Kulturens skrøbelige fernis krakelerer i Michael Hanekes film, der altid stiller svære spørgsmål.
I Ekko #40 skrev instruktøren Nikolaj Arcel om sit forhold til filmjournalister, mens et panel af filmfolk vurderede ti fremtrædende filmanmeldere. En af de anmeldte var Ebbe Iversen — Berlingske Tidendes kritiker gennem fire årtier — som vi her giver ordet.
Kreativt indblik. Hvordan overfører man en omfangsrig kugle af urin fra en 30 år gammel tegneserie til en computergenereret animationsfilm a la Terkel i knibe?
Dolby betød i 1970’erne en genopdagelse af lydens potentiale i filmmediet. Men hvad gjorde systemet mere præcist ved lyden, og hvilken indflydelse har den forbedrede lyd haft på filmæstetikken? Ph.d. David Skytte beretter historien om opfindelsen, der reddede biograferne.
I USA er et hjem er ikke så meget noget, man kommer fra. Det er noget, man når frem til og selv skaber. Jakob Levinsen om hjemstavn, trusler og udlængsel i amerikansk film.
Efter et tiår, hvor italiensk film har stået overraskende svagt, byder årets Cannes-vindere Gomorra og Il Divo på kontroversielle billeder af et samfund i krise: forbrydelse, korruption og magtmisbrug — ikke mindst hos respektable borgere, der er hævet over mistanke.
Franske Laurent Cantet snuppede i maj 2008 Den Gyldne Palme sådan nærmest indenom og har på få film oparbejdet et imponerende oeuvre med både socialt, filosofisk og æstetisk sigte, skriver Politikens Michael Bo.