Berlinalen lokker med mørke oplevelser
Den tyske festival har været præget af politisk skarpe, men kunstnerisk svage film. Kan nye ledere bringe festivalen tilbage blandt verdens førende?
Den tyske festival har været præget af politisk skarpe, men kunstnerisk svage film. Kan nye ledere bringe festivalen tilbage blandt verdens førende?
”Jeg har grædt mange gange i processen,” siger fotografen Sturla Brandth Grøvlen, der har færdiggjort afdøde Jóhann Jóhannsons spillefilm, som netop er blevet vist på Berlinalen.
Åbningsfilmen lover godt for årets Berlinale, der har skrottet en fast pris opkaldt efter tidligere festivalleder på grund af afsløring af nazi-forbindelser.
Sidse Babett Knudsen og holdet bag Kød & blod triumferer i Berlinalen, men også Malou Reymanns En helt almindelig familie er på manges læber.
Amerikanske Kelly Reichardt løfter hovedkonkurrencen op på et nyt niveau, mens juryformanden undskylder, og en franskmand luller publikum i søvn.
Ekko Shortlist-vinderen Tone Ottilie er på Berlinalen med kortfilmen Babylebbe, hvor instruktøren suger publikum ind i queer-miljøet og den smertefulde kærlighed.
Den amerikanske skuespiller fører os ind i et menneskesind og binder sublimt billederne sammen på en dag, hvor de nye festivalledere viste format.
Never Rarely Sometimes Always lægger sig i spidsen af hovedkonkurrencen med det ene ubehagelige øjeblik efter det andet på sjettedagen, hvor film af afdøde Jóhann Jóhannsson modtog bragende bifald.
Javier Bardem går tonløst linen ud som dement far i Sally Potter-drama, mens det russiske vanvidsprojekt Dau serverer en ubehagelig version af en totalitær stat.
Taiwansk queer-drama forundrer på Berlinalen, hvor danske Babylebbe er på manges læber, og dokumentar om Murens fald vækker til eftertanke.