Adolescence er årets bedste serie

Det er ikke længe siden, man talte om en streamingkrig, hvor alle kunne gætte på, hvilken af de mange tjenester der ville vinde publikums gunst.

Siden har amerikanske Netflix åbenbaret sig som den åbenlyse vinder med så mange muskler, at selskabet i øjeblikket forsøger at opkøbe konkurrenten HBO Max og dets moderselskab Warner Bros. Discovery.

På Ekkos top 5 over de bedste serier i 2025 er det også Netflix, der står stærkest med hele to serier.

HBO Max, Apple TV+ og Prime Video er ligeledes repræsenteret, men FX – der i Danmark udgiver sine serier på Disney+ – er ikke med, selv om de sidste år blev udråbt som det nye hjemsted for tidens bedste serier.

FX’ fjerde sæson af kokkeserien The Bear var ikke god nok denne gang, ej heller var Seth Rogens roste filmbranchekomedie The Studio fra Apple TV+ eller sæson tre af krimisatiren The White Lotus fra HBO Max.

Til gengæld fordeler serierne sig på hele fire forskellige lande med et britisk one-shot-fænomen som den store vinder. Se de udvalgte fem herunder!

5. Reservatet

Danmark havde et suverænt Netflix-år, hvor både Mehdi Avaz’ romantiske dramafilm Mango og thriller-serien Legenden strøg til tops internationalt.

Det samme gjorde overklassedramaet Reservatet, der samtidig imponerede anmelderne med sin medrivende krimifortælling og kølige blik på landets klasseforskelle.

Ingeborg Topsøe, der selv er vokset op med au pairs og har boet i Gentofte, står bag serien. Instruktøren er den danske mester ud i samfundsklasser: Per Fly.

En filippinsk au pair forsvinder fra en villa i Whisky-bæltet, og pludselig må Marie Bach Hansens rige Cecilie sande, at forholdet til hushjælpen ikke er så pænt, som hun gerne vil fremstille det.

Cecilie spejler det danske publikum. For herhjemme elsker vi historien om vores åh så ligestillede samfund, hvor klasserne for længst er opløst. Reservatet minder os om, at de lever i bedste velgående.

4. The Narrow Road to the Deep North
 

En af årets bedste serier har ikke engang haft dansk premiere endnu!

Prime Videos danske afdeling må godt se at få fingeren ud, for tjenesten ligger inde med en vaskeægte australsk serieperle. Shaun Grant og Justin Kurzel står bag krigsfortællingen, hvor stjernen Jacob Elordi spiller soldaten Dorrigo under Anden Verdenskrig.

Serien springer mellem tiden før hans udsendelse, tiden som japansk krigsfange og mange år senere, hvor han stadig plages af oplevelsen.

Yndefuldt blander serien krigstraumer og kærlighedsdrama, efterhånden som den udfolder historien om Dorrigos affære med sin onkels unge hustru.

En fantastisk elegant historie om de mange forskellige slags minder, der som spøgelser hjemsøger nutiden.

3. The Rehearsal – sæson 2
 

Det ville være helt urimeligt at forvente, at Nathan Fielder skulle toppe vanvidsniveauet i første sæson af den semidokumentariske serie The Rehearsal.

Men det har han gjort.

Fielder er mestrer autentisk akavethed i konstruerede kulisser, og i første sæson bruger han et stort HBO-budget til at skabe prøvesimulationer af situationer, som virkelige mennesker ønsker at afprøve, inden de finder sted.

I anden sæson bygger han en hel lufthavn, afvikler en national sangkonkurrence, gennemlever hele Hudson-helten Sullys livshistorie og uddanner sig til rigtig pilot for at finde en måde at forhindre dårlig kommunikation i passagerflys cockpits.

Ikke overraskende må Fielder undervejs også konfrontere rygterne om, at han er at finde på autismespektret. Og så spiller Evanescences 00’er-hit Bring Me to Life en forbløffende rolle, som ikke bør afsløres her.

Det er genialt, eksperimenterende fjernsyn i en stil, vi i Danmark forbinder med Poul Nesgaard og Mikael Bertelsen, men med budgetter, som de kun kan drømme om.

2. Pluribus

Vince Gilligan har gjort det igen.

Efter de westernagtige krimihits Breaking Bad ogspinoffen Better Call Saul er serieskaberen fra Virginia hoppet over i sci-fi-genren og har skiftet AMC ud med Apple TV+.

En virus samler alle mennesker til én harmonisk bevidsthed, og kun tretten personer på hele jorden bevarer deres selvstændige sind.

Rhea Seehorn fra Better Call Saul er fænomenal som den afdankede forfatter Carol, der nu er stort set alene i verden og forsøger at bekæmpe den meget høflige fællesbevidsthed.

Ligesom i andre Gilligan-serier er fortællestilen ofte betragtende med lange montager af tilsyneladende mondæne begivenheder, som samler sig til noget stort. Samtidig er det en suveræn satire over tidens AI-udvikling, hvor generisk pænhed erstatter den fejlbarlige menneskehed skridt for skridt.

1. Adolescence

Få vil være uenige i, at den britiske miniserie fra Netflix er årets bedste.

Jack Thorne og Stephen Graham har skrevet fire forrygende afsnit om trettenårige Jamie, der bliver sigtet for drabet på en klassekammerat. Og det hele bliver instrueret som fire imponerende one-shots af Philip Barantini.

Graham spiller selv den forvirrede far, der sammen med sin hustru kæmper med det overvældende spørgsmål: Hvad har vi gjort galt?

Serien er en ualmindeligt medrivende indføring i britisk politiprocedure og samtidig et debatskabende værk om konsekvenserne af kvindehadske fællesskaber på nettet. Men det er især en serie om, hvor svært det er at fatte, hvad helt unge mennesker kan være i stand til.

At det lykkedes at få de tæt på umulige optagelser i kassen, er et mirakel, og sammen med fjortenårige Owen Coopers suveræne præstation gør det Adolescence til en helt uovertruffen miniserie.