Nyhed
17. juni 2024 | 19:09 - Opdateret 23. juni 2024 | 11:30

Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør

Foto | The People Press

Berlingskes kronikredaktør Anne Sofie Allarp deltog den 6. juni i en debat om zionisme på Københavns Universitet  livestreamet af The People Press – hvor hun kaldte Gazas ledelse ”en dødskult” og flere gange var i clinch med propalæstinensiske tilhørere.

Dagbladet Information censurerer debatindlæg, der sætter fokus på, at Berlingskes kronikredaktør og andre journalister har været på all inclusive-rejse betalt af staten Israel.

Af Frederik Hoff og Claus Christensen

Dagbladet Information bringer i dagens avis en opsigtvækkende kronik. Den handler om, hvordan danske journalister, debattører, akademikere og religiøse er taget på all inclusive-rejser betalt og planlagt af staten Israel.

Ifølge kronikken har debattørerne Geeti Amiri og Khaterah Parwani i 2019 modtaget invitation til at komme på en sådan rejse. Begge har takket nej.

Khaterah Parwani blev specifikt inviteret til en seksdags programsat rejse, som bød på besøg i parlamentet Knesset, briefing om sikkerhedsspørgsmål, en tur gennem Jerusalems gamle bydel og samtaler med landets politikere.

”Israels intentioner med de betalte rejser virker temmelig oplagt. Den israelske stat betaler for alt og forventer til gengæld at få positiv omtale,” skriver journalist Sara Bovin, billedkunstner Suada Ada Demirovic og biostatistiker Lars Kiær, som står bag kronikken og er medlemmer af Mediekritisk Netværk.

Ifølge Berlingske, der citerer det israelske dagblad Haaretz, fik den israelske ambassade i Danmark i 2011 fordoblet pr-budgettet for at sætte gang i en kampagne, der også involverede lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Norge.

”Særligt Israel-venlige danskere skal i den kommende tid rekrutteres som meningsagenter for staten Israel,” skrev Berlingske den 2. december 2010 og fortsatte:

”Op mod 1.000 såkaldte ’allierede’ skal proaktivt være med til at pleje Israels politiske interesser gennem blandt andet positive budskaber i medierne og via støttedemonstrationer.”

Berlingske skriver også, at grupper af indflydelsesrige danskere skal inviteres på rejser til Israel som led i kampagnen. Ifølge Haaretz blev ambassadørerne bedt om at aflægge rapport om meningsagenternes arbejde hver tredje måned.

Ensidig mediedækning
Det er uvist, hvor mange danske meningsdannere der har taget imod tilbuddet. Man ved heller ikke, om kampagnen stadig er i gang.

”Journalister og meningsdanneres deltagelse i de israelske ture rejser derfor alvorlige spørgsmål om den journalistiske objektivitet og troværdighed i formidlingen af den igangværende krig mod Gaza,” skriver kronikørerne i Information.

Kronikørerne peger på, at mediedækningen af krigen har været ensidig herhjemme. Og de mener, at det nu skal frem i lyset, hvilke medier og journalister som har været på rejserne.

Det er ”gængs presseetik, at man tager forbehold for ens relationer, tilknytning og forbindelse”, skriver kronikørerne og henviser til diskussionen om deklarering af mediernes ekspertkilder i dækningen af Israel og Palæstina.

”Nu er det på tide med en tilsvarende debat om deklarering af journalister og kommentatorer,” lyder budskabet fra kronikørerne.

Sikkerhedshensyn
Kronikørerne tager selv første skridt og fremhæver en af de magtfulde journalister og redaktører, som har takket ja til rejsen og været meget aktiv i debatten.

Men selv om kronikken er klar til at gå i trykken, sadler Information pludselig om og vælger at fjerne følgende afsnit:

En af de mest fremtrædende rejsedeltagere er Anne Sofie Allarp, der i marts skrev på Facebook og X, at hun havde deltaget i en ”israelsk organiseret studietur” i 2018, mens hun var udlandsredaktør på Radio24syv.

Allarp har anvendt sine platforme på sociale medier og sin nye platform som kronikredaktør og kommentator på Berlingske til blandt andet at engagere sig i den jødiske sag, lave debatinterviews med overrabbiner Jair Melchior og en israelsk sikkerhedsforsker med baggrund i efterretningstjenesten, skrive rosende om stabschefen for de israelske forsvarsstyrker Herzi Halevis retoriske evner og til at udtrykke bemærkelsesværdigt voldsom kritik mod propalæstinensiske stemmer, demonstranter og FN.

Begrundelsen for at bortskære denne kritik af Anne Sofie Allarp er højst usædvanlig.

”Vi er blevet bekendt med, at Anne Sofie Allarp modtager dødstrusler på grund af sit virke i denne debat. Og vi vurderer, at der er en risiko for, at truslen mod hende potentielt vil blive øget ved at nævne hende som den eneste, der har takket ja, i kronikken,” skriver Informations kronikredaktør Gry Inger Reiter i en mail til kronikørerne.

De undrer sig over beslutningen og skriver til redaktøren, at Allarp ikke holder sig tilbage. Hun er meget aktiv på Folkemødet i debatten om antisemitisme og deler oplysninger på de sociale medier om, hvor hun befinder sig.

”Forstår til fulde, at det kan virke urimeligt at holde hende ude af kronikken her på grund af sikkerhedshensyn, når hun selv hele tiden kommer med nye ytringer, der så alt andet end lige må udgøre en sikkerhedsrisiko,” svarer Gry Inger Reiter.

”Men vi kan ikke sidde overhørig, når vi får oplysninger om, at politiet og PET er indblandet. Vi kan ikke leve med, hvis en kronik i vores avis skulle udløse noget, der ikke bør finde sted.”

Berøringsangst
Kronikørerne ærgrer sig over, at der med censuren ikke længere i kronikken er et eksempel på en journalist, som har taget imod tilbuddet om propagandarejsen.

De mener, at Information har svækket kronikken, og på de sociale medier er fraværet af eksempler da også allerede blevet bemærket.

”Det er dybt problematisk, at Allarp, som selv nyder friheden til at anklage demonstranter for at være terrorsympatisører, bruger sin position til at få fjernet et indhold, der kan være ubelejligt for hende,” siger kronikørerne Sara Bovin og Suada Ada Demirovic til Ekko. 

”Betyder det, at Information stopper med at kritisere statsminister Mette Frederiksen eller andre fremtrædende personer, fordi de modtager trusler?” 

”Vi undrer os også over, at Information har valgt at sende hele kronikken på forhånd til Allarp – ikke bare den del, der vedrører hende. Og vi mener, at det må være en opgave for politiet at beskytte hende, mens det er mediernes opgave at beskytte ytringsfriheden, fremme debatten og sørge for at inddrage flere stemmer,” siger de to kronikører fra Mediekritisk Netværk.

Mediekritisk Netværk er en gruppe frivillige, der vil udfordre, hvordan information præsenteres for offentligheden.

”Vores erfaring med Information viser, hvor svært det er at være kritisk over for Israel i medierne. Vi ser en berøringsangst og manglende vilje til at kritisere Israel, selv om landet ifølge international lov er en besættelsesmagt, begår krigsforbrydelser og i over otte måneder har begået folkedrab,” fortsætter Sara Bovin og Suada Ada Demirovic.

”Vores arbejde belyser også uligheden mellem veletablerede mediepersoners og almindelige borgeres mulighed for at blive hørt, forskelle i dokumentationskrav, mistillid til palæstinensiske stemmer samt problemer med censur og ytringsfrihed.” 

Ubesvarede spørgsmål
Jørgen Ramskov var direktør for Radio24syv, da hans udlandsredaktør Anne Sofie Allarp tog på den betalte rejse til Israel i 2018.

”Jeg kan sagtens have sagt ja til en reportage/informationsrejse til Israel. Men hvis der blot var indikationer af, at det var en rejse med et formål om at rekruttere, ville svaret have været en bestemt ’nej tak’,” siger Jørgen Ramskov til Ekko.

Ekko har henvendt sig til Informations chefredaktør Rune Lykkeberg og kronikredaktør Gry Inger Reiter.

Vi har skriftligt spurgt, om det er en generel politik på Information, at man ikke bringer kritik af fremtrædende personer, der modtager trusler? Har Information været i kontakt med PET? Og er det ikke Informations opgave som en del af den frie presse at værne om ytringsfriheden?

Information svarer ikke på de konkrete spørgsmål, men Gry Inger Reiter har sendt et kort statement.

”På Information sker substantielle ændringer i debatskribenters originaltekst altid efter aftale med vedkommende. Det er også tilfældet her, at kronikkens endelige udgave er godkendt af skribenterne,” skriver Gry Inger Reiter og tilføjer:

”I sagens natur kan Information ikke gå ind i en diskussion om, hvorvidt et afsnit om en bestemt person er udeladt af sikkerhedshensyn.”

Nogle store medier takker ja
David Jano, presseansvarlig for den israelske ambassade, kan ikke redegøre for, om de seneste års betalte rejser til landet er et led i meningsagent-kampagnen fra 2010.

”Det er rigtigt, at daværende udenrigsminister Avigdor Lieberman var ude og sige noget om det dengang. Men det var før min tid på ambassaden, og det er for langt tilbage til, at vi ligger inde med data om det,” siger David Jano over telefonen.

”Der er ikke noget odiøst i, at man som ambassade fremmer sit lands politik. Det er jo det, en ambassade laver. Vi tilbyder rejser, men vi forventer ikke, at de rejsende kommer hjem og er meningsagenter. Det ord har vi vist aldrig brugt.”

David Jano har ikke overblik over, hvor mange danske journalister og meningsdannere der om året rejser til Israel på statens regning, men det er i hvert fald langt under 50, siger han.

”På grund af gdpr-lovgivningen kan jeg ikke oplyse, hvilke journalister der har været med på rejserne, men vi kontakter alle store danske medier, og nogle af dem siger heldigvis ja.”

Han har ikke noget data på, at ambassaden fik fordoblet sit budget i 2010, eller at ambassaden skulle rapportere tilbage til Israel om agenternes arbejde hver tredje måned.

– Men I holder kontakten med de rejsende?

”Mit arbejde er jo at have et netværk. Men de arbejder ikke for os.”

Taler med begge sider
Efter en næsten timelang samtale med Anne Sofie Allarp indvilger kronikredaktøren i at svare på spørgsmål skriftligt.

Vi spørger blandt andet om, hvordan hendes flittige offentliggørelse af detaljer om sin færden på Folkemødet hænger sammen med, at hun skulle være i fare. Og hvorfor hun er lynhurtigt ude på LinkedIn og kommentere den kronik, som ville udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis hendes navn blev forbundet med den?

Men da der er deadline for svaret, skriver hun en sms: ”Der kommer ikke noget fra mig. Jeg understreger, at al kontakt med mig, mundtlig og skriftlig og dokumentation fra mig, ikke er til citat.”

Ved udsigten til at blive nævnt i Ekkos artikel bekræfter hun på sin Facebook-side, at hun deltog i, hvad hun betegner som ”en studietur organiseret af det israelske udenrigsministerium med fokus på israelsk politik og sikkerhedspolitik”.

Hun afviser, at der har været ”nogen forventning om loyalitet eller andet, hverken direkte udtalt eller underforstået”. Hun undlader at kommentere på misforholdet mellem den påståede sikkerhedssituation og sin offentlige optræden, som kronikørerne påpeger.

Chefredaktør Pierre Collignon har spurgt rundt på Berlingskes redaktion. 

”Med forbehold for at noget kan være overset, har jeg pt. kun kendskab til én rejse på invitation fra den israelske ambassade. Samme tur i 2018, som Anne Sofie var på, var en af vores redigerende medarbejdere også på,” skriver Pierre Collignon.

”Vi udtaler os gerne om vores egen journalistik, og det er også fint at diskutere journalisters betalte rejser og studieture,” fortsætter chefredaktøren.

”Anne Sofies tur til Israel organiseret af det israelske udenrigsministerium har hun selv fortalt om for flere år siden, og hun har siden også været af sted med Folkekirkens Nødhjælp i 2023, hvor hun var i Ramallah, Hebron, Gaza, og boede i Østjerusalem og mødte blandt andre en højtstående repræsentant for PLO, EU’s delegationschef i Jerusalem og flere fremtrædende NGO’er på begge sider, for eksempel Breaking the Silence og Palestinian Centre for Human Rights in Gaza,” siger Collignon og tilføjer:

”Det er med til at give vigtig forståelse for konflikten at tale med begge sider, som Anne Sofie har gjort i forbindelse med disse rejser – og generelt i sit virke som journalist.”

Skræddersyet til fløjene
Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen var selv på en betalt tur til Israel i december 2019, men valgte fra starten at deklarere det med opslag på sociale medier.

”Jeg gjorde det for at spille med åbne kort. For det er legitimt at problematisere, når journalister tager imod den slags. Dog er det lidt suspekt, hvis det kun gælder Israel. Man bliver jo også inviteret til virksomhedsmesser og andre lande, hvor alt er betalt og vist fra sin bedste side,” siger redaktøren, der i 2019 var skribent og kommentator.

”På turen var vi cirka 25 meningsdannere, som politisk ligger et sted mellem centrum og venstrefløjen, og turen skulle appellere til os. Men Israel afholder også ture for højrefløjen, og her bliver der nok vist en anden del af Israel frem,” vurderer han.

Netavisen Pio er et socialdemokratisk medie, som har gjort kampen mod antisemitisme til en mærkesag. I maj lancerede mediet en kampagne samt en podcast om emnet.

”Netavisen Pio er normalt ikke et aktivistisk medie. Men situationen er så alvorlig, at det for mange jøder er umuligt at praktisere deres religion og kultur samt deltage i den offentlige debat. Derfor er det nødvendigt at civilsamfundet og også medier som Netavisen Pio, slutter ring om Danmarks jøder,” skriver chefredaktøren i en artikel den 4. maj.

9. oktober 2023 opfordrede Niels Jespersen i en leder Israel til at ”slå igen” med militære midler efter Hamas’ angreb den 7. oktober.

– Har turen påvirket din holdning til Israel?

”Nej. Jeg har også besøgt Vestbredden, hvor palæstinenserne viste mig en anden del af billedet, og jeg forholder mig sjældent til Gaza-konflikten. Jeg forholder mig primært til antisemitisme, som er et generelt problem.”

Propagandatur
Foruden Niels Jespersen var den eneste dansker på turen i december 2019 den dengang 21-årige samfundsdebattør Jens Phillip Yazdani, som har en lidt anden oplevelse.

I et essay i mediet Eftertryk fra april i år kalder han turen for en propagandatur, der skulle vise ”hvor godt og progressivt et land, det var, så vi kunne fortælle det derhjemme”.

”Vi blev ikke værget som agenter, og der var ingen modkrav til os. Men der blev opfordret til at dele, hvad man havde oplevet. Der blev taget billeder, som blev stillet til rådighed, og der blev lavet en WhatsApp-gruppe, hvor man kunne dele, hvis man offentliggjorde noget om rejsen,” siger Jens Phillip Yazdani.

”Alle europæerne var journalister eller lignende, mens amerikanerne var unge CEO’er. Vores guide fra det israelske udenrigsministerium forklarede mig, at jeg var inviteret, fordi jeg var på en liste, som den israelske ambassade havde lavet, over unge danskere tilsyneladende på vej frem i medierne.”

På rejsen besøgte de blandt andet besættelseshæren IDF og dennes specialstyrke bestående af udviklingshæmmede soldater. De blev vist rundt på Sodastream-fabrikken, som pralede med, at jøder og arabere her arbejder side om side.

”Der var ingen palæstinensere på programmet, og vi så kun Vestbredden, da vi kørte igennem for at komme til Det døde Hav. Konflikten fyldte ikke meget i programmet, bortset fra da vi skulle se, hvor mange raketter der fyres imod Israel.” husker Yazdani, der er meget enig med kronikken i Information.

”I den her tilspidsede, betændte situation, hvor al fakta diskuteres, er det problematisk, at der render folk rundt, som er blevet forsøgt påvirket af Israel, uden at vi ved hvem,” siger han.

”Man kan sagtens have en legitim holdning til Israel, selv om man har været på propagandatur. Men vi er nødt til at vide, hvilken baggrund og erfaring der tales ud fra.”

Debat – livestreamet af The People Press

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko