Nyhed
06. mar. 2015 | 13:58

Filmforsker ændrer bog efter kritik

Foto | Det Danske Filminstitut
Liv og glade dage ved ASA-studiernes åbning i 1936, mens Danmark stadig var frit. Fra venstre ses grundlæggerne Lau Lauritzen, Henning Karmark og John Olsen sammen med instruktør Alice O’Fredericks.

Filmforsker kommer Lau Lauritzens efterkommere i møde og nedtoner sin kritik af danske filmfolks ageren under besættelsen.

Af Mikkel Frederiksen

En hidtil uset skyggeside af den danske filmbranche under besættelsen kom til syne, da filmhistoriker Lars-Martin Sørensen sidste forår udgav bogen Dansk film under nazismen.

Flere danske filmfolk gjorde ”dybt knæfald for besættelsesmagtens repræsentanter”, skriver forskeren.

Iblandt dem var Lau Lauritzen, instruktør og skuespiller, som i efterkrigstiden blev kendt i roller som modstandsmand.

Det faldt dog ikke god jord hos Lauritzens efterkommere, som truede med at anlægge en injuriesag.

Efter en dialog med familien har Lars-Martin Sørensen valgt at komme arvingerne i møde og foretage ændringer i e-bogen samt en eventuel paperback-udgave af bogen, som blev rost af anmelderne og fik fem stjerner i Ekko.

”Familien følte, at jeg i bestemte passager fremstillede Lau Lauritzen som tyskervenlig og ligefrem nazist, på trods af at jeg ikke i min bog kom med den påstand,” siger Lars-Martin Sørensen til Ekko.

”Desværre blev det præsenteret sådan i de forskellige medier, og der har derfor været et behov for ændringer for at tydeliggøre nogle af mine pointer.”

Lav ikke motivforskning
Den væsentligste ændring er, at forskerens formulering ”dybt knæfald for besættelsesmagtens repræsentanter” er blevet ændret til det mere neutrale ”samarbejdede med tyskerne”.

”Så kan læseren selv afgøre, om man mener, at han gjorde knæfald eller ej,” forklarer Lars-Martin Sørensen.

Forskeren har også tydeliggjort en pointe fra førsteudgaven, nemlig at vi ikke kan vide, hvorfor folk gjorde, som de gjorde.

”Om Lau Lauritzen gik ind i samarbejdet med tyskerne på skrømt, eller om han mente det alvorligt, kan vi ikke vide. Det var førhen en generel pointe i bogen, men den har jeg nu tydeliggjort i forhold til Lau Lauritzen,” siger Lars-Martin Sørensen.

”Jeg skriver nu højt og tydeligt, at man ikke kan sige, at disse mennesker har været tyskvenlige eller nazister, men at de som forretningsfolk ikke tog nævneværdige ideologiske hensyn. Man skal i det hele taget afholde sig fra motivforskning, hvilket jeg allerede skrev i førsteudgaven af bogen.”

Mindre værdiladet
En sidste ændring er foretaget i afsnittet om en formodet rejse til nazi-Tyskland, hvor Lau Lauritzen var i forhandlinger om at instruere en tysk-produceret spillefilm.

Oprindeligt skrev Lars-Martin Sørensen, at rejsen forekom sandsynlig, men han har nu understreget, at selvom det forekommer sandsynligt, at Lauritzen rejste til Tyskland, så kan det ikke dokumenteres.

”Jeg er kommet familien i møde, så langt det var fagligt forsvarligt. Jeg udtrykker mig nu i mit ordvalg mindre værdiladet og dermed tager nogle hensyn for ikke at såre familien.”

”Men der er ikke noget, der ændrer ved min grundlæggende fremstilling: At Lau Lauritzen ligesom resten af toppen af filmselskabet ASA var i gang med et samarbejde med besættelsesmagten, og han indgår i forhandlinger om at lave en dansk-tysk produktion – forhandlinger, som var meget fremskredne.”

Efterkommerne overvejer rettelser
Lau Lauritzens efterkommere er ved at studere Lars-Martin Sørensens ændringer for at afgøre, om man vil bilægge sagen eller gå til domstolene.

”Vi er tilfredse med, at den injurierende sætning om, at Lau ’gør dybt knæfald for besættelsesmagten’ er fjernet,” siger Nina Movin, niece til Lisbeth Movin, der i 1942 giftede sig med Lau Lauritzen.

”Det er også godt, at det nu fremgår, at det ikke kan dokumenteres, at Lau tog til Tyskland,” siger Movin, der sammen med andre efterkommere har været i familiearkivet og i Rigsarkivet.

”Men vi overvejer stadig et sagsanlæg. Det afgørende for os er, om de ændringer, der er foretaget, er tilstrækkelige. Vi håber på flere, men lige nu kigger vi på rettelserne.”

”Desværre er skaden sket. I december omtalte Politiken modstandsfilmen De røde enge, som Lauritzen instruerede sammen med Bodil Ipsen, som et pletrensemiddel for Lauritzens ødelagte image med Lars-Martin Sørensens bog som kilde. Det er den slags, vi er kede af.”

Kommentarer

Lars-Martin Sørensen

Født 1964 i Nørre Søby på Fyn.

Forskningsleder ved Det Danske Filminstitut.

Gæsteforsker ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Stod i 2011-13 for forskningsprojektet ”Filmhistoriens fem forsømte år” om dansk film under besættelsen. Projektet blev støttet af Velux Fondet.

Ansvarshavende redaktør af filmtidsskriftet Kosmorama.

Bogen Dansk film under nazismen udkom på forlaget Lindhardt og Ringhof 5. maj 2014 

© Filmmagasinet Ekko