Nyhed
03. feb. 2022 | 11:12

Medieudspil: Streamingtjenester skal bidrage

Foto | Jens Honore
Ane Halsboe-Jørgensen skal som regeringens kulturminister lede de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig, og nu er Socialdemokratiet kommet med partiets udspil.

I regeringens udspil for, hvordan det kommende medieforlig skal se ud, tæller fokuspunkterne streamingtjenesters bidrag og krav om overenskomst for public service-producenter.

Af Claus Christensen og Nicki Bruun

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har afsluttet et pressemøde, hvor hun under overskriften ”Den demokratiske samtale skal styrkes” fremlagde regeringens medieudspil.

Nogle af hovedpunkterne er:

– Indføre et kulturbidrag for streamingstjenester på fem procent af tjenesternes omsætning i Danmark

– En omfordeling af den redaktionelle produktionsstøtte fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale/regionale

– DR skal styrke deres digitale public service-indhold og deres tilbud til unge

– Der skal være en medieombudsmand

– Bloggere og influencere skal kunne stilles til ansvar for det indhold, de producerer

– Krav om overenskomst for public service-producenter

Regeringen har valgt at holde pressemødet på Dagbladet Ringsted. Det skyldes, at en central del af medieudspillet er, at lokale medier skal have flere støttekroner. Lokale medier har været ramt af annoncetilbagegang som følge af blandt andet de sociale mediers fremvækst.

Kamp mod tech-giganter
Den socialdemokratiske regering har fra starten haft et kritisk fokus på de amerikanske tech-giganter, og med det længe ventede udspil til en ny medieaftale kommer regeringen med konkrete tiltag.

Man vil således etablere et nyt center for Tech og Demokrati på Kulturministeriets område. Desuden anmodes tech-giganter om at dele oplysninger om, hvilken effekt deres algoritmer har på det danske samfund – et punkt, som det meget tillukkede streamingtjenester næppe vil gå med til.

På pressemødet erkender kulturministeren da også, at man betræder et nyt område, og det er ikke sikkert, at man har fundet de rigtige værktøjer. Men kontrollen med de magtfulde sociale medier har fra start været vigtig for regeringen, som særligt gør en dyd ud af at undersøge, hvordan medierne påvirker børn og unge.

I den forbindelse vil regeringen se på, hvordan mediebranchen generelt og bloggere og influencere specifikt kan holdes til ansvar for det indhold, de publicerer.

”Den demokratiske samtale og vores medieforbrug står i en brydningstid, ikke mindst på grund af den digitale udvikling,” udtaler Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

”En ny medieaftale må derfor handle om andet end fordeling af støttekroner. Vi skal helt grundlæggende styrke mediernes muligheder for at udfylde deres rolle i demokratiet. Vi skal ruste medierne til at håndtere den digitale udvikling, der skyller ind over os med stadig større styrke.”

”Det gælder ikke mindst lokale og regionale medier, der både binder mennesker sammen lokalt og er med til at skabe sammenhængskraft nationalt.”

”Danmark skal gå forrest for at sikre større demokratisk kontrol med techgiganterne, der på kort tid har opnået enorm indflydelse på vores liv, vores samfund og vores fællesskab. Jeg ser frem til de kommende forhandlinger, hvor vi i fællesskab skal fremtidssikre vores demokratiske infrastruktur.”

Forøget tilskud til danske film
Det har op til regeringens medieudspil været en af de store spørgsmål, hvordan streamingtjenester skal bidrage til den danske film- og tv-branche.

Regeringen vil pålægge tjenester som Netflix og HBO et kulturbidrag på fem procent af deres omsætning, og pengene fra dem skal bruges til produktion af dansk kvalitetsindhold.

Det skal ske ved at øge den såkaldte Public Service-pulje på Det Danske Filminstitut, mens der i medieudspillet også står, at tilskuddet til danske film skal forøges. Dog skal filmforpligtelsen til DR og TV 2 ifølge kulturministeren ikke være en del af medieforliget, mens først forhandles omkring ved det senere filmforlig.

Til gengæld vil regeringen styrke DR’s public service-udbud til unge. Desuden skal der på stationen også være et øget fokus på den regionale og lokale dækning.

I forhold til de skrevne medier vil regeringen lave en omfordeling af mediestøtten. Den skal i højere grad tilgå lokale og regionale medier end store, landsdækkende medier. Der skal blandt andet oprettes en ny pulje til distriktsblade og ugeaviser, der skal sikre lokaljournalistik til borgerne.

Den samlede ramme for medieforhandlingerne er 4,8 milliarder kroner. Ane Halsboe-Jørgensen slog på pressemødet fast, at der ikke vil blive lagt flere midler til, så flere penge til visse områder skal ske via omfordeling.

Krav om overenskomst
Ekko skabte med offentliggørelsen af et protestbrev sidste år fokus på arbejdsforholdene i den danske filmbranche.

Det er også et vigtigt punkt i regeringens medieudspil.

Her er et af punkterne et krav om, at tilskudsmodtagere fra mediestøtteordningen skal leve op til de overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår, der er gældende på området.

Punktet er del af en større plan om, at mediestøtten skal tilpasses en ny medievirkelighed. I den forbindelse vil man også igangsætte et udredningsarbejde med henblik på en gennemgribende revision af mediestøtteordningen.

I første omgang skal regeringen forhandle med Folketingets andre partier for at nå til enighed om et nyt medieforlig. Enhedslisten har eksempelvis budt ind med et ønske om et procentuelt højere kulturbidrag på streamingtjenester, mens Konservative ikke vil pålægge et for stort bidrag.

Der skal med andre ord gives og tages ved forhandlingsbordet, hvis politikerne skal finde frem til et kompromis, som alle kan være mere eller mindre glade for.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko