Nyhed
02. nov. 2016 | 17:27 - Opdateret 02. nov. 2016 | 23:52

Christina Rosendahl anbefaler kvoter

Foto | Maria Bäck
Den lille forskel mellem kønnene har for stor betydning i dansk film, mener Christina Rosendahl. Hun forventer at møde kritik og debat omkring den kønskvotering, som hendes aktionsgruppe har anbefalet til Det Danske Filminstitut.

”Det ser værre ud end først antaget,” siger Christina Rosendahl, der er formand for Danske Filminstruktører. Hun foreslår kønskvoter i 2025, hvis ligestilling ikke sker ad frivillighedens vej.

Af Nicki Bruun

Der blæser nye vinde omkring kønskvoter i dansk film. I hvert fald, hvis man skal tage de anbefalinger, som instruktør Christina Rosendahls aktionsgruppe netop har offentliggjort.

Der blev tidligere på året nedsat tre uafhængige aktionsgrupper efter offentliggørelsen af Filminstituttets rapport Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film. Grupperne blev sat til hurtigt at komme med konkrete bud på forbedringer, og gruppe 1, ledet af Christina Rosendahl, foreslår altså nu, at kvoter kan være en løsning i fremtiden.

Forslaget betyder mere konkret, at Det Danske Filminstitut fra 2025 skal øremærke minimum 40 procent af støttemidlerne til hvert køn, hvis der ikke ad frivillighedens vej er skabt balance i kønsregnskabet.

Det efterlader tyve procent, hvor der kan disponeres frit, men det bemærkes også, at Filminstituttets konsulenter også her skal tilstræbe balance.

Christina Rosendahl er formand for Danske Filminstruktører og har tidligere været modstander af kvoter. Efter at have nærstuderet statistikkerne har hun dog ændret holdning.

”Det skyldes, at det ser værre ud i tallene, end vi først havde antaget. Vi blev faktisk chokerede, da vi så, hvor galt det står til. Derfor følte vi det meget vigtigt at komme med nogle konkrete anbefalinger, da problemet ikke kan løses med målsætninger,” siger Christina Rosendahl.

Svensk model urealistisk
Kvoter er en sag med stærke fortalere på hver fløj, og Christina Rosendahl frygter da også voldsomme reaktioner fra begge parter.

”Jeg har også selv været meget i tvivl undervejs. Og de her anbefalinger er jo udtryk for, hvad vi er blevet enige om som en bred gruppe, jeg har stået i spidsen for,” siger Christina Rosendahl.

Til trods for, at det ser værre ud end antaget, har gruppen valgt at anbefale et perspektiv helt frem til 2025. I Sverige har man derimod valgt at skabe kønsmæssig balance prompte.

”Vi ser ikke den svenske model som realistisk for den danske filmbranche og er underforstået med, at det tager tid at få kvinderne med. Derfor anser vi det for mere ansvarligt at gøre det til en organisk proces, hvor man langsomt kan forsøge at øge støtten til kvinder.”

Større enighed end tidligere
På spørgsmålet om, hvad der så skal ske, hvis vi finder os selv i 2025, og tilstandene ikke er blevet bedre, må Christina Rosendahl indtil videre være svar skyldig.

”Håbet er jo, at en langsomt stigning i støtten til kvinder vil gøre, at vi ikke har det problem i 2025. Men endnu er vores anbefaling ikke tænkt længere frem, så vi må holde øje med det løbende.”

Heller ikke reaktionen fra baglandet i Danske Filminstruktører, hvor blandt andre Ole Christian Madsen tidligere har taget kraftigt afstand fra kvoter, kan Christina Rosendahl sige noget om endnu.

”Jeg ved ikke, hvad holdningen er, for jeg har ikke været i gruppen i min egenskab af formand for Danske Filminstruktører. Jeg har deltaget som instruktør, og jeg glæder mig til at høre, om der bliver debat, når vi skal mødes i foreningen på tirsdag.”

Selv om det er en drastisk udmelding, Christina Rosendahls aktionsgruppe er kommet med, vil hun dog også gerne pege på, at splittelsen omkring emnet er mindre end den hidtil har været.

”Ved et møde i aktionsgruppen for to måneder siden kunne det minde om Tredje Verdenskrig. Men det tyder på, at der i perioden siden, hvor vi har kunnet læse den samme data, er indtruffet en eftertænksomhed, som har bragt parterne tættere på hinanden.”

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko