Danske Filmkritikere hylder Jesper Christensen

Engang var Bodil landets største prisfest i Imperial-biografen med live-transmission på DR, enorm medieopmærksomhed og toneangivende valg af prisvindere.

I dag er Danske Filmkritikeres prisfest reduceret til en efternøler, der kommer over en måned efter filmbranchens Robert-fest, afholdes på et teater og har stort set de samme vindere.

Live-dækning er en by i Rusland, og her en time efter offentliggørelsen af vinderne, har hverken hurtigløberne på Ekstra Bladet og B.T. en nyhed om vinderne på hjemmesiden. På Ekstra Bladet er tophistorien reality- kendissen Rosa Hatting, der afslører, hvor mange hun har knaldet.

Det siger alt, ikke bare om Bodils krise, men også om den danske filmkritiks tragiske deroute.

Ligesom hos Robert gik hovedprisen fortjent til Zinnini Elkingtons debut Det andet offer, der både løb med bedste spillefilm og bedste hovedrolle til Özlem Saglanmak.

”Er dette virkelig en debutfilm? Det spørgsmål stillede vi os mange,” lyder begrundelsen fra Bodil. ”Filmen brillerer med sin træfsikre instruktion, sin virtuose plotudvikling og sin ubesværede, men nuancerede behandling af komplekse temaer.”

Den herlige outsider
Pigen med nålen blev rost til skyerne med fem-seks stjerner i de fleste medier, men hos Danske Filmkritikere måtte den nøjes med en birolle-Bodil til Trine Dyrholm og en fotograf-Bodil til polske Michal Dymek. En hæderlig andenplads, ja, men alligevel bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt den bedst sælgende danske arthouse-film i mands minde er gledet i baggrunden.

Mr. Nobody mod Putin, der om en uge har chancen for at vinde den første dokumentar-Oscar til Danmark, fik naturligvis en dokumentar-Bodil. Mens dansk films herlige outsider, Frelle Petersen, snuppede prisen for bedste manuskript med sønderjyske Hjem kære hjem.

Den relativt nystiftede ensemble-pris skal kompensere for, at skuespilpriserne ikke længere er kønsopdelte, men prisen kæmper stadig for at finde sin relevans. I år gik den til Anders Thomas Jensens næsten faste hold af stjerneskuespillere, denne gang for Den sidste viking.

Bedste engelsksprogede film blev Paul Thomas Andersons One Battle After Another, og bedste ikke-engelsksprogede film gik til Dag Johan Haugeruds norske Drømme.

Inkarneret nærvær
De mest interessante priser var særpriserne.

77-årige Jesper Christensen modtog sin sjette Bodil, denne gang som Æres-Bodil til skuespilleren med den høje integritet og vrisne fremtoning.

”Han har markeret sig som en skuespiller, der har fulgt sine egne veje og alligevel er blevet folkeeje,” lød Bodil-komiteens begrundelse om skuespilleren, der sidste år leverede en herlig morfar i ungdomsfilmen Honey.

”I årtier har han været en af dansk films mest eftertragtede skuespillere, og få har som ham inkarneret nærvær, autenticitet og skæv charme, ofte krydret med en loyalitet over for arbejderklassen, der aldrig har klinget falsk.”

En Sær-Bodil til den grønlandske filmbranche var både en pris til tiden og et slag for Rigsfællesskabet. Baggrunden var, at der i 2025 blev taget et afgørende skridt med oprettelsen af Det Grønlandske Filminstitut.

”Med denne Sær-Bodil ønsker Danske Filmkritikere at anerkende indsatsen og bakke op om, at grønlandske historier fremover kan fortælles indefra – af grønlænderne selv,” lød motivationen.

Såre sympatisk, men ganske luftigt – og aftenens korteste begrundelsestale, hvilket siger en del i sig selv.