Danske Filmkritikere hylder Jesper Christensen

Engang var Bodil landets førende prisfest i Imperial-biografen med live-transmission på DR, enorm medieopmærksomhed og toneangivende valg af prisvindere.

I dag er Danske Filmkritikeres prisfest reduceret til en efternøler, der kommer over en måned efter filmbranchens Robert-fest, afholdes på et teater og har stort set de samme vindere (fordi Robert har opkvalificeret sine afstemninger).

Live-dækning er en by i Rusland, og her en time efter offentliggørelsen af vinderne, har hverken hurtigløberne på Ekstra Bladet eller B.T. en nyhed om vinderne på hjemmesiden. På Ekstra Bladet er tophistorien reality-kendissen Rosa Hatting, der afslører, hvor mange hun har knaldet.

Det siger alt, ikke bare om Bodils krise, men også om den danske filmkritiks tragiske deroute.

Ligesom hos Robert gik hovedprisen til Zinnini Elkingtons debut Det andet offer, der både løb med bedste spillefilm og bedste hovedrolle til Özlem Saglanmak.

”Er dette virkelig en debutfilm? Det spørgsmål var vi mange, der stillede,” lyder begrundelsen fra Bodil. ”Filmen brillerer med sin træfsikre instruktion, sin virtuose plotudvikling og sin ubesværede, men nuancerede behandling af komplekse temaer.”

Den herlige outsider
Pigen med nålen blev rost til skyerne med fem-seks stjerner i de fleste medier, men hos Danske Filmkritikere måtte den nøjes med en birolle-Bodil til Trine Dyrholm og en fotograf-Bodil til polske Michal Dymek.

Mr. Nobody mod Putin, der om en uge har chancen for at vinde den første dokumentar-Oscar til Danmark, fik naturligvis prisen for bedste dokumentar. Mens dansk films herlige outsider, Frelle Petersen, snuppede prisen for bedste manuskript med sin sønderjyske socialrealisme: Hjem kære hjem.

Den relativt nystiftede ensemble-pris skal kompensere for, at skuespilpriserne ikke længere er kønsopdelte, men prisen kæmper stadig for at finde sin relevans. I år gik den til Anders Thomas Jensens stort set faste hold af stjerneskuespillere, der medvirker i Den sidste viking.

Til at modtage prisen var det imponerende nok lykkedes at finde to mindst kendte fra ensemblet.

Bedste engelsksprogede film blev Paul Thomas Andersons amerikanske One Battle After Another, og bedste ikke-engelsksprogede film gik til Dag Johan Haugeruds norske Drømme.

Inkarneret nærvær
Mere interessant var de særlige priser.

77-årige Jesper Christensen modtog sin sjette Bodil, denne gang en Æres-Bodil til skuespilleren med den høje integritet og charmerende vrisne fremtoning.

”Han har markeret sig som en skuespiller, der har fulgt sine egne veje og alligevel er blevet folkeeje,” lød Bodil-komitéens begrundelse om skuespilleren, der leverer en skøn morfar i ungdomsfilmen Honey.

”I årtier har han været en af dansk films mest eftertragtede skuespillere, og få har som ham inkarneret nærvær, autenticitet og skæv charme, ofte krydret med en loyalitet over for arbejderklassen, der aldrig har klinget falsk.”

Prisen blev overrakt af instruktøren Per Fly, og efter at have takket sin familie og en række kolleger i filmbranchen sluttede Jesper Christensen af med et svirp med halen.

”Så er der vist bare tilbage at råbe: ’Ned med monarkiet!’ og se at komme væk! På den anden side ser det ud til, at dem i monarkiet klarer det helt fint selv,” lød det ifølge Se og Hør fra skuespilleren, der er kendt som modstander af monarkiet og tidligere har takket nej til at modtage ridderkorset.

En Sær-Bodil til den grønlandske filmbranche var både en pris til tiden og et slag for Rigsfællesskabet. Baggrunden var, at der i 2025 blev oprettet Det Grønlandske Filminstitut.

”Med denne Sær-Bodil ønsker Danske Filmkritikere at anerkende indsatsen og bakke op om, at grønlandske historier fremover kan fortælles indefra – af grønlænderne selv,” lød motivationen.

En smuk gestus, men også aftenens korteste begrundelsestale, hvilket næppe var helt tilfældigt. Den spirende grønlandske filmbranche har brug for danske investeringer for at kunne folde sig ud.