Nyhed
08. nov. 2010 | 23:51

Dommedagsromantik

Detroit Wild City er et fascinerende billede af en by i forfald, men også en naiv drøm om en bedre, økologisk fremtid.
Af Jesper Bo Petersen

Rovfugle bygger reder i forladte, smoggrå fabriksbygninger, der rejser sig fra det urbane vildnis som menneskeskabte bjerge eller pyramider, som fortæller om en afdød civilisation.

Vinden mellem tårnene hvisker, at menneskene har forladt dette sted.

Det lyder som en postapokalyptisk fiktion, men det er faktisk virkelighedens Detroit anno 2010. I hvert fald hvis man skal tro franske Florent Tillons Detroit Wild City.

Det farligste sted på jorden

Historien om Detroit er episk og tragisk. I 1920’erne opfandt Henry Ford samlebåndet og gjorde med sin bilproduktion Detroit til en af USA’s mest fremgangsrige industribyer.

Siden er det gået ned ad bakke for byen, der i dag går under navne som ”Murder City Number One” og ”The Most Dangerous Place on Earth”.

Folk er flygtet til forstæderne, og hver morgen valfarter de ad motorvejene – byens halspulsårer – til centrum for at arbejde i futuristiske tårne af glas og stål.

Mange sluses ind i Renaissance Center, et fort af syv forbundne skyskrabere, som Henry Ford 2. opførte i 1977 for at kickstarte økonomien i den døende by. I realiteten byggede han en by i byen, der hurtigt udkonkurrerede mindre forretningsdrivende.

Urbane bonderøve

Henry Fords moderne tider er forbi. Og Charlie Chaplin, der forudsagde industrisamfundets fallit i Moderne tider fra 1936, kan i skikkelse af en nutidig gadegøgler tage sig en lur uden at skulle bekymre sig om samlebåndets lænker.

Tillon finder netop håbet blandt de tidligere lønslaver, der er blevet til urbane bonderøve, som dyrker egne grøntsager og urter til medicin. Små selvforsynende enklaver er blomstret op på industrisamfundets ruiner.

Fra fascinerende apokalypse bliver filmen et økologisk debatindlæg. Men går vi virkelig en selvforsynende, paradisisk fremtid i møde?

Nej, og det anerkender filmen. Men desværre har den ikke rigtigt noget andet kvalificeret svar end lommefilosofi pakket ind i bilbyens autentiske blues.

Tidens økogrønne drøm
I sidste ende kan filmen derfor ikke sige sig fri for at dyrke en naiv, politisk korrekthed. Tidens økogrønne drøm om et enklere liv.

Hvad med alle dem, der ikke har overskud til at oprette eget landbrug? Og hvordan forholder de onde magthavere sig til, at deres by falder fra hinanden?  

I en tv-serie som The Wire får man et tankevækkende indblik i de mekanismer, der holder den amerikanske industriby på kronisk katastrofekurs. Problemet med Detroit Wild City er, at den på en gang vil drømme om en romantisk fremtid og udøve skarp samfundsdiagnostik.

Detroit Wild City vises i Grand Teatret den 10. november kl. 21.30 og den 13. november kl. 16.40.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko