Nyhed
14. dec. 2012 | 13:03 - Opdateret 14. dec. 2012 | 14:04

Ekstra millioner til mere interessante film

Foto | Magnus Nordenhof Jønck
Tobias Lindholms Kapringen er en af den slags film, der vil kunne få glæde af, at Det Danske Filminstitut giver flere penge til konsulentordningen i 2013.

Fem millioner skal give større konkurrence på konsulentordningen, siger Filminstituttets Henrik Bo Nielsen. Ronnie Fridthjof og Danske Biografer kritiserer beslutningen.

Af Jacob Ludvigsen

Tidligere på ugen kunne Ekko fortælle, at Det Danske Filminstitut ville flytte adskillige millioner kroner fra den kommercielle markedsordning til konsulentordningen, der støtter film ud fra kunstneriske kriterier.

Det skulle blot godkendes hos instituttets bestyrelse – og det skete så i går ved et møde, hvor Filminstituttets direktion fremlagde sit forslag til, hvordan filmstøtten skal fordeles i 2013.

Næste år kommer konsulentfilmene til at råde over fem millioner kroner mere, end de gjorde i år. Det betyder, at 74 millioner kroner vil gå til de kunstneriske film, mens 49 millioner går til markedsfilmene. En beslutning, der ikke har været nem, forklarer Det Danske Filminstituts administrerende direktør, Henrik Bo Nielsen.

”Støtte til spillefilm er historien om manden med den for korte dyne, som hele tiden skal tage stilling til, om han skal fryse om næsen eller om tæerne. Men som vi læser finansieringsudfordringerne, er de trods alt større i forhold til den type film, der typisk støttes på konsulentordningen. Og derfor synes vi, det er rimeligt at tilgodese dem med lidt flere ressourcer,” siger han.

Bakke eksperimenter op
Trods omfordelingen vil Filminstituttet fastholde balancen i antallet af film, der bliver støttet på henholdsvis konsulentordningen og markedsordningen.

Hvilke typer film, der især skal tilgodeses med det større budget, vil Henrik Bo Nielsen dog ikke specificere.

”Filmkonsulenterne vil få til opgave at få de trods alt relativt få ekstra penge til at gøre en forskel. Det vil være de film, der er sværest at finansiere, men vi vil ikke lægge os fast på, om det er Kapringen eller Viceværten. Det kan også være børnefilm, og vi oplever lige nu interesser for at prøve andre genrer og muligheder af, så det kan også være et sted, man får mulighed for at bakke op,” siger filmdirektøren og fortsætter:

”Men det er jo et hensyn, der skal gøre, at de kunstneriske film, som ellers har det svært i den her tid, får lidt lettere ved at komme igennem.”

Gør finansiering lettere
Henrik Bo Nielsen håber derfor også, at det nye budget kan få kvaliteten af ansøgningsbunken til at blive endnu højere.

”Jeg håber, konkurrencen om at komme til blandt de kunstnerisk stærke film bliver lidt hårdere. At vi kan vælge nogle film, der er lidt mere interessante.”

Har I da savnet stærke projekter på konsulentordningen?

”Der er masser af gode ansøgninger på konsulentordningerne. Men der er også nogle gode projekter, som ikke har kunnet løfte opgaven, når de nærmer sig det punkt, hvor finansieringen skal være helt på plads. Og vi mærker, at selskaber, som vi plejer at få en bestemt type ansøgninger fra, har været mere tilbageholdne, fordi de har haft svært ved at få regnestykket til at gå op.”

”Så det her gør måske, at de selskaber, der putter lidt med projekterne, fordi finansieringen er svær at få til at hænge sammen, tør byde mere ind.”

En dårlig ide
Filminstituttets beslutning er godt nyt for de instruktører og selskaber, der primært laver kunstnerisk ambitiøse film, som hører ind under konsulentordningen.

Men det nye budget møder også kritik flere steder i branchen. Producent Ronnie Fridthjof er én af dem, der råber vagt i gevær.

”Hvis man flytter pengene for at støtte ’smalle film’ uden at blive bedre til at tænke i målgrupper og publikum på konsulentordningen, er det en rigtigt dårlig ide,” siger han.

Skal tænke på målgruppen
Fridthjof mener, dansk film er funderet i en gammeldags modstilling mellem kommercielle og kunstneriske film.

”Jeg mener, at man kun kan skelne mellem gode og dårlige film. Og dårlige film er dem, der ikke når det publikum, de er tiltænkt. Det kan så være de femten-sytten-årige, og successen kan være 40.000 billetter, men det bør gennemsyre begge ordninger. Hvis man får et mere publikumsorienteret mål på konsulentordningen, har jeg det fint med, at man flytter penge derover,” siger han.

”Der skal selvfølgelig være plads til at fejle – og også til at eksperimentere. Men forsøgene skal ikke laves for syv-otte millioner af statens penge. Det skal ske for et meget mindre budget. Så løsningen er ikke at flytte penge, men at bruge pengene på en bedre måde.”

Problemer for markedsfilm
Det nye budget vil desuden gå hårdt ud over markedsfilmene, frygter Ronnie Fridthjof, hvis eget selskab primært laver film på markedsordningen, senest Alle for to.

”Det giver problemer for markedsfilmene. Vi er på vej med Alle for to, og der mangler vi to millioner, fordi tv-stationerne giver mindre som følge af den nuværende filmaftale, og Filminstituttet ikke vil kompensere. De siger, at en komedie ikke behøver at koste så mange penge. Men jeg vil jo gerne lave noget, der er mere ambitiøst end etteren.”

Også hos Danske Biografer er man mildest talt skeptisk over for omfordelingen til fordel for konsulentordningen.

”Det er paradoksalt, at Filminstituttet siger, at det her vil styrke dansk film, når det uomtvisteligt vil betyde færre solgte billetter. Der var allerede en skævvridning til fordel for konsulentordningen før, og det vil bare blive værre nu,” siger formand Kim Pedersen.

”Jeg frygter, at det her kun er starten på en salami-metode, hvor man vil flytte endnu flere penge over på konsulentordningen. Og det er altså markedsordningen, der tjener pengene til dansk film, til fordel for også konsulentfilmene.”

Ikke nogen revolution
Hos Filminstituttet vil Henrik Bo Nielsen ikke tage stilling til, hvordan de kommende års budgetter kommer til at se ud. Og han afviser, at balancen mellem de kunstneriske og kommercielle film flyttes nævneværdigt.

”Der skal være en ligevægt i det, vi støtter, og den balance vil også være til stede fremover. Vi skal holde op med at bruge helt så meget energi på at diskutere, om noget nu er støttet på den ene eller anden ordning, men i stedet kigge på, hvad kommer der ud af det.”

Men det her vil vel alt andet lige gå ud over de rendyrket kommercielle film?

”Jo, men man kan jo håbe på, at fordi mange markedsfilm er blevet så store kommercielle succeser her i 2012, vil det også blive nemmere at tiltrække risikovillighed og andre typer af penge. Og så skal vi altså huske på, at det ikke er nogen revolution. Det er tre procent af den samlede støtte, der bliver flyttet.”

Henrik Bo Nielsen giver heller ikke meget for Ronnie Fridthjofs opsang til konsulentordningens publikumsambitioner.

”Der er ingen, der får filmstøtte uden at forholde sig aktivt til målgruppe og kvantitative succeskriterier. Det er en lidt forældet måde, Ronnie Fridthjof anskuer både konsulentordningen og de film, der støttes på ordningen. Den måde, der i dag arbejdes på, giver selvfølgelig ingen garanti for, at de publikumsmæssige målsætninger indfries – men det er nu heller ikke tilfældet på markedsordningen,” siger han.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko