Konflikt på Filmskolen
22. nov. 2019 | 16:22

Eleverne ophæver blokaden af Filmskolen

Foto | Marina Vorobyeva‎
Eleverne barrikaderede tidligt om morgenen fredag den 15. november Den Danske Filmskole med krav om, at Vinca Wiedemann skulle gå af som rektor. Det er nu blevet en realitet, så de ophæver blokaden.

”Kampen for verdens bedste filmskole er først lige begyndt,” meddeler Filmskolens elever, som fastholder deres krav til uddannelsens opbygning.

Af Claus Christensen

Seks timer efter rektor Vinca Wiedemanns afgang på Den Danske Filmskole har eleverne udsendt en pressemeddelelse.

”Vi er enormt glade og lettede over, at vi nu har nået første mål på vejen mod en bedre filmskole,” skriver de og fortsætter:

”Vi ophæver blokaden fra dags dato, men fastholder vores krav til det, der skal udgøre hjørnestenene i fremtidens filmskole.”

Eleverne vil nu tage hul på en dialog med den midlertidige rektor Bo Damgaard. Og man har tydeligvis fået blod på tanden, for man opstiller tre klare mål for Filmskolen.

Der skal for det første etableres en bestyrelse bestående af demokratisk valgte repræsentanter fra filmbranchen, lærergruppen og elevgruppen. Bestyrelsen får til opgave at sammensætte en ny ledelse.

Det andet mål er at genetablere strukturen med otte specialistuddannelser, som har hver sin fagleder, der skal være med til at udarbejde studieordningen.

Endelig skal skolen ifølge eleverne tage udgangspunkt i seks kerneværdier (se indholdsboksen herunder).

Målene indebærer, at Filmskolen genetablerer strukturen med én ansvarlig for hver uddannelse, som Vinca Wiedemann var i gang med at afskaffe. Den hjemsendte Arne Bro var således leder af dokumentaruddannelsen, en stilling han vil kunne gå tilbage til, hvis personalesagen kommer ud af verden.

”Kampen for verdens bedste filmskole er ikke overstået. Den er først lige begyndt,” slutter elevernes pressemeddelelse.

Seks kerneværdier for Den Danske Filmskole

1. Sixpack-modellen/De studerendes kunstneriske samarbejde: Vigtigheden af at uddannelsen giver mulighed for holdsamarbejde, også der hvor det ikke er muligt at videreføre sixpack-metoden i sin nuværende form.

2. De studerendes oplevelse af kontinuitet: Vigtigheden af kontinuerlige lærerkræfter med fokus på faglinjen og at der fortsat er undervisning i fag specifikke metoder og færdigheder, når undervisningen omlægges til ny fagstruktur, og når de nuværende uddannelser erstattes af faglinjer.

3. Forholdet mellem kunstnerisk praksis og teoretisk viden: Vigtigheden af at den kunstneriske praksis fortsat er omdrejningspunktet for undervisning og uddannelse, og at de studerende kan gå på skolen, selvom de ikke er bogligt stærke.

4. Den enkelte studerendes kunstneriske udvikling/stemme: Vigtigheden af at der er fokus på denne igennem hele uddannelsen og at den studerende kan få en
kontinuerlig opfølgning over tid.

5. Årgangens størrelse: Vigtigheden af at sikre de studerende flest mulige valgmuligheder ved holddannelser i det kunstneriske samarbejde og at sikre faglinjespecifik undervisning, hvis det 1-årige optag halverer årgangens og dermed faggruppernes størrelse. Vigtigheden af, at der er nok studerende i hver fagretning til, at den kan ses som en gruppe.

6. Årgangens sammenhængskraft: Vigtigheden af, at en årgang fremover kan opbygge et stærkt sammenhold gennem hele uddannelsestiden, når den 4-årige uddannelse erstattes af en uddannelse i to niveauer (3+2), og man derfor må forvente, at nogle går ud efter 3 år og ikke søger videre til kandidatuddannelsen.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko