Nyhed
13. apr. 2011 | 22:30

En hired gun vinder Nordisk Film Pris

Manuskriptforfatter Anders Frithiof August har her til aften modtaget Nordisk Film Prisen. Selv er han bare glad, hvis det betyder, at han kan få lov til at skrive flere film.
Af Helene Withington

Anders Frithiof August, der blandt andet har skrevet manuskriptet til den Oscar-nominerede kortfilm Grisen, har fået Nordisk Film Prisen.

Prisen, som uddeles af Nordisk Film Fonden, gives til talenter, der har tilført det danske filmmiljø noget særligt.

Siden Anders Frithiof August dimitterede fra Den Danske Filmskoles manuskriptuddannelse i 2007, har han egenhændigt skrevet Camping og været medforfatter på Applaus og SuperClásico.

Til efteråret kommer filmen om alle tiders største danske komiker, Dirch, som han har skrevet sammen med sin gode ven, filmens instruktør Martin Zandvliet. Anders August lever dermed allerede tidligt i sin karriere op til sin far, Billes, berømte efternavn.

— Anders August, Hvad betyder det for dig at have vundet Nordisk Film Prisen?

”Det er en ære. Det er ikke så mange priser, man kan vinde som manuskriptforfatter, så det er noget, jeg er rigtig stolt af. Det er lidt uvant at være den, der bliver hyldet.”

”Og de medfølgende penge betyder, at jeg kan købe noget tid til at hellige mig nogle projekter, som jeg gerne har villet skrive i lang tid.”

Forfatteren har ikke opskriften
— Hvordan kommer du i gang med processen og får en idé?

”Jeg kan komme med en idé, eller instruktøren kan komme med en idé. Idéer kan jo komme forskellige steder fra. Men herhjemme har vi i højere grad end i USA en auteur-tradition, så det er ofte instruktørens idé, der starter et projekt.”

— Er det godt eller dårligt?

”Som udgangspunkt synes jeg ikke, det er dårligt. Film er instruktørens medie. En forfatter skal levere noget, men det er instruktøren, der skal lave filmen. Jeg kan ikke skrive noget, som instruktøren ikke har lyst til at lave. Men i samarbejdet med instruktøren kan jeg prøve at få mine idéer og fascinationer ind i filmen.”

”Det er først farligt, når man tror, at manuskriptforfatteren har en løsning eller en opskrift; når man tror, at det skal være forfatteren, der skal få det til at fungere. Dér synes jeg, at man skal starte med at blive enige om, at vi ikke ved, hvad der gør en film god.”

Selvstændige herrer
— Er du en
hired gun, som bare skriver det, du får besked på?

”Jeg vil da gerne være en hired gun. Jeg tror, det er vigtigt at få lavet noget, som bliver produceret. Jeg er ikke særlig snobbet eller kræsen med, hvad jeg laver, jeg vil bare gerne se, det blive lavet. Jeg synes, det er mit job at skrive en masse forskellige ting og derigennem blive bedre til mit arbejde.”

— Hvordan fungerer dit samarbejde med instruktørerne?


”Fælles for al samarbejde med instruktører er, at vi prøver at finde ud af, hvad det handler om. Hvad er det for en fortælling? Hvad vil vi gerne undersøge?”

”En instruktør som Ole Christian Madsen er meget mere erfaren end Martin Zandvliet. Han ved godt, hvilke ting han synes, der fungerer. Han kan mere sige, hvad han søger efter i en scene. Hvorimod med Martin Zandvliet, der står vi begge blå-øjede og bliver enige om, at noget er fedt.”

”Jeg har heldigvis ikke prøvet at have nogle store kontroverser med en instruktør. Vi prøver altid at tale tingene igennem, og så må man tale for sin sag. Men jeg kan ikke presse flere ting igennem hos Martin Zandvliet end hos Ole Christian Madsen, for de er begge to selvstændige herrer.”

De samme fejl igen og igen
—Hvad gør du for at sætte dig ind i en karakter?

”Jeg koncentrerer mig. Jeg kan godt tale med mig selv og sidde og mumle. Når man skriver en film, er man helt opslugt af den, ligesom når man læser en bog.”

—Er det nemt for dig at koncentrere dig?

”Nej, det kræver noget disciplin. Der er så mange fristelser, så jeg kan gå rundt om den varme grød i lang tid. Men når jeg så endelig koncentrerer mig, så gør jeg det også og lever mig ind i det og er til stede i arbejdet.”

Hvor lang tid tager det for dig at skrive et manuskript?

”Jeg kan godt skrive et 100-siders manuskript på to uger, hvis jeg ved, hvad det skal handle om. Det er alt det andet, der tager tid.”

”I forbindelse med Dirch Passer-filmen brugte jeg lang tid på at læse bøger, skrive, undersøge og caste skuespillere, så den tog vel to år fra start til slut. Men selve gennemskrivningerne gik meget hurtigt, fordi vi var så inspirerede. Med andre film går der måske længere tid med at finde ind til det, filmen skal handle om.”

— Har du et gennemgående tema?

”Mit gennemgående tema er nok karakterer, og hvorfor vi begår de samme fejl igen og igen. Hvorfor det er så satans svært at være tilfreds, hvorfor vi ikke er bedre til at omfavne livet.”

Dirch bliver god
—Hvilke styrker og svagheder har du i dit arbejde?

”Jeg ville gerne være bedre til at koncentrere mig. Men jeg synes, jeg er god til at skrive om. Jeg har det fint med at lave en masse ting om og starte helt forfra for at finde frem til en enkelthed. Det handler jo om at skrive film, man selv gerne vil se.”

— Hvad var den største udfordring ved at skrive Dirch?

”Vi skulle blive ved med at tro på, at vi godt kunne lave en film om det her. Du har en mand, som bliver 54 år, og du kan i princippet starte, fra hans forældre møder hinanden, eller da han optræder for første gang som lille dreng, eller da starter i skole. Det var ikke noget, vi gik i panik over. Vi måtte vælge at fokusere på nogle få ting og tro på, at det var det rigtige valg.”

— Giver det et større pres, at Dirch Passer er så folkekær?

”Ja, men jeg er nok en smule mere beskyttet end Nikolaj Lie Kaas og Martin Zandvliet, så jeg synes kun, det er fedt, at vi laver en film, som folk forventer sig noget af. Det føles som at spille med i superligaen.”

— Hvad kan vi forvente os?

”Jeg håber, at I kan forvente jer en god film. En film som både er sørgelig, sjov, skræmmende, livsbekræftende og alt det, der gør en film god. Ellers kan jeg altid give de andre skylden!”

En ny generation af filmfolk
— Hvordan har det været at vokse som manuskriptforfatter med en far som Bille August?

”Man kan prøve at få nogle mennesker til at makke ret ved at sige sit efternavn, men sådan fungerer det ikke. Jeg synes ikke, at jeg er blevet hjulpet frem på grund af navnet.”

”Hvis folk virkelig tror, at en film bliver god, fordi der på forsiden af manuskriptet har stået et bestemt efternavn, så har man misforstået det hele. Det handler bare om held og en masse hårdt arbejde og om ikke at give op.”

— Ser du dig selv som en del af en ny generation af manusforfattere?

”Snarere en ny generation af filmfolk. Der kommer til at ske nye ting inden for de næste par år. Jeg synes, vi er en masse unge filmfolk, både fra Super16, Filmskolen, Filmværkstedet og andre steder.”

”Jeg tror, vi er ved at nå et punkt, hvor vi bliver nødt til at sige: ’Okay, det der fungerede for ikke særlig lang tid siden, men det fungerer ikke mere. Så vi er nødt til at finde på noget nyt.’”

”Men jeg tror på ingen måde, at filmen er død. Der er masser af håb og talent på vej, hvis vi tør at slå ud med armene og spørge os selv, hvad der fungerer.”

Foto: Theodor Synnestvedt

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko