Farvel til Hollywoods troværdige ansigt

Underspillet, troværdig og såre sympatisk.

Sam Neill var antitesen til den klassiske Hollywood-stjerne, der bygger sin karriere på glamour, machomentalitet og hårdtslående helteroller.

I stedet gjorde han almindelige mennesker i ekstraordinære situationer både troværdige og dybt menneskelige. Selv i en larmende blockbusterfilm som Jurassic Park, og det var han selv helt bevidst om.

”Det er film om mennesker – almindelige mennesker som en palæontolog eller en matematiker – men placeret i meget, meget ekstreme situationer. Det er menneskene, der skaber disse film. Man kan ikke lave en film, hvor en dinosaur er hovedpersonen, for dinosaurer har meget begrænsede interesser. De vil bare formere sig og spise ting,” sagde han i et interview med magasinet Forbes, som branchebladet Variety fremhæver i sin nekrolog.

Sam Neill døde den 13. juli i en alder af 78 år på et hospital i Sydney i Australien. Noget overraskende, fordi han så sent som i april fortalte, at han var blevet kræftfri efter at have levet med en sjælden form for leukæmi i fem år.

”Tabet var pludseligt og uventet, men velsignet af, at Sam forblev kræftfri,” skriver hans familie lidt gådefuldt.

Steven Spielberg er en af de første, der har været ude og hylde stjernen.

”Jeg elskede at lave alle Jurassic-filmene sammen med ham. Sammen med Laura Dern og Jeff Goldblum vil vi altid have vores Jurassic-familie, og Sam vil aldrig blive glemt – hverken af os eller af hans mange millioner fans verden over,” udtaler instruktøren til Variety.

Varme og sårbarhed
Sam Neill bliver født Nigel John Dermot Neill i den mindre by Omagh i Nordirland i 1947. Han flytter som syvårig med familien til New Zealand, hvor han vokser op.

På universitetet i Christchurch får han øjnene op for teater og tager senere kunstnernavnet Sam Neill.

Han bryder igennem i Roger Donaldsons newzealandske action-thriller Sleeping Dogs fra 1977 og internationalt i Gillian Armstrongs Min brillante karriere fra 1979. I sidstnævnte spiller han en velhavende godsejer, som forelsker sig i en ung kvinde. Hun har ambitioner om at blive forfatter, og Harry er en del af den verden, hun forsøger at frigøre sig fra.

Rollen er kendetegnende for Sam Neills karriere.

I stedet for at gøre Harry til en kold repræsentant for samfundets normer folder Neill ham ud med varme og sårbarhed i en underspillet romance, hvor kærligheden støder sammen med ønsket om frihed.

Uro under overfladen
Han spiller den voksne Damien Thorn – inkarnation af Antikrist – i Grahm Bakers overnaturlige horrorfilm Omen III: The Final Conflict fra 1981.

En anden vigtig rolle har han i Phillip Noyces thriller Dead Calm (1989), der på dansk fik titlen Døden ombord. Her spiller Neill John Ingram, der sammen med sin kone (Nicole Kidman) tager på sejltur i Stillehavet for at bearbejde tabet af deres spæde søn. Men rejsen udvikler sig snart til et mareridt, da de møder en mystisk overlevende fra en forladt båd.

Filmen viser også Neills evne til at spille mænd med en skjult uro under overfladen.

Det er netop de ovenstående fire film, som fik Steven Spielberg til at spærre øjnene op.

”Jeg skylder Roger Donaldson, Gillian Armstrong, Graham Baker og Phillip Noyce en stor tak for at have castet Sam Neill i roller, hvor han er så fremragende, at han fangede min opmærksomhed og førte til, at han fik rollen som Dr. Alan Grant i Jurassic Park,” lyder det fra Steven Spielberg.

Neill medvirker i to af efterfølgerne: Jurassic Park III (2001) og Jurassic World: Dominion (2022). Rollen som Alan Grant blev en af hans mest ikoniske.

”Jeg tænker altid på Alan Grant som et gammelt par komfortable støvler. De har set bedre dage, men de er virkelig behagelige, og man skiller sig aldrig af med dem,” sagde han i interviewet med Forbes.

Ekstremt sammenbrud
At han ikke er bange for at tage chancer, viser hans medvirken i den polske auteur Andrzej Żuławskis Possession (1981), et af historiens sære værker, der blander psykologisk drama, eksistentiel tragedie og decideret horror.

Sam Neill spiller en diplomat, der vender hjem til Vestberlin og bliver opslugt af jalousi og desperation, da han opdager, at hans kone Anna ønsker skilsmisse. I samspillet mellem Neill og Isabelle Adjani bliver ægteskabets sammenbrud nærmest en fysisk katastrofe i chokerende og nærmest surrealistiske scener.

I Fred Schepisis A Cry in the Dark fra 1988 spiller Sam Neill Michael Chamberlain, hvis spæde datter forsvinder under en campingtur. Mens hans kone (Meryl Streep) anklages for mord, forsøger Michael loyalt at støtte hende og holde sammen på familien.

Neill skildrer med stor tilbageholdenhed en mand, der langsomt nedbrydes af sorg, mistanke og et massivt pres fra medierne.

I Jagten på Røde Oktober (1990) er han Vasily Borodin, der er næstkommanderende på den sovjetiske atomubåd, hvis kaptajn (Sean Connery) beslutter sig for at desertere til Vesten.

Det er igen en rolle, der passer godt til Sam Neills skuespilstil. Borodin er rolig, intelligent og behersket, men under overfladen mærker man hans længsel efter frihed og et liv uden for militærets stramme rammer.

Kunsten og kassen
Karrieren kulminerer i 1993 med roller i Jane Campions Guldpalmevinder The Piano og Steven Spielbergs Jurassic Park – kunstnerisk prestige og verdensomspændende publikumssucces i ét og samme år.

I The Piano er han en jordnær, velhavende nybygger, hvis skrøbelige maskulinitet og behov for kontrol gør ham ude af stand til at forstå sin stumme kone. Og i Jurassic Park er han en skeptisk forsker, som pludselig må kæmpe for livet blandt levende dinosaurer. Selv når han spiller en videnskabsmand, er det karakterens menneskelighed snarere end dens heltemod, der gør indtryk.

Sam Neill spiller i Paul W. S. Andersons sci-fi-gyser Event Horizon (1997) Dr. William Weir, videnskabsmanden bag det mystiske rumskib, der vender tilbage efter at være forsvundet. Weir må forholde sig til konsekvenserne af sin egen opfindelse og mister gradvist grebet om virkeligheden – en af Neills mørkeste roller. 

Karrieren spænder over mere end 50 år, og som de fleste skuespillere medvirker han også i en del middelmådige produktioner. Hans egen præstation er dog ofte bedre end det manuskript, han har haft til rådighed.

Blandt de senere roller er det værd at fremhæve ham som magtfuld rådgiver for Henrik VIII i serien The Tudors (2007-2008), nådesløs britisk embedsmand i gangsterserien Peaky Blinders (2014), fåmælt eneboer i Taika Waititis komediedrama Hunt for the Wilderpeople (2016), kristen gårdejer i westerndramaet Sweet Country (2017) og respekteret dommer i retssalsdramaserien The Twelve (2022-25).

Vi har stadig et par af hans produktioner til gode, blandt andet monsterfilmen Godzilla x Kong: Supernova, som får premiere i 2027.

Vingård og kvæg
Men Sam Neills liv var andet end film.

I 1991 grundlagde han vingården Two Paddocks i New Zealand, hvor han dyrkede Pinot Noir og skabte sig en hverdag med marker, får og kvæg langt fra Hollywoods projektører.

Vinproduktionen blev et udtryk for hans kærlighed til naturen, dyrene og det jordnære håndværk, der eksisterede side om side med hans skuespillerkarriere.

Sam Neill blev gift og skilt to gange. Han efterlader sig fire børn og otte børnebørn – og et væld af stærke roller, som fortsat står lyslevende for publikum.