Filmtaget kaster lange skygger over kulturstøtten

Et skrækeksempel for Liberal Alliance er Filmtaget på Det Danske Filminstitut, der blev påbegyndt i 2019 og skulle have stået færdigt i 2020. Det blev udskudt flere gange og stod færdigt i august 2024.

”Slår man en radius på to kilometer omkring Det Danske Filminstituts tagbiograf, er der ikke noget sted i landet med flere biografer samlet på ét sted,” siger Katrine Daugaard, kulturordfører i Liberal Alliance.

”Det er jo et helt galt prestigeprojekt, der startede med et budget på cirka 40 millioner kroner og kan ende på mere end 150 millioner kroner efter den voldgiftssag, der endnu ikke er afsluttet,” siger Katrine Daugaard, der varsler, at sagen langt fra er slut juridisk, hvis det står til Liberal Alliance.

”Jeg mener stadig, at de tidligere bestyrelsesmedlemmer skal stilles til ansvar for deres fatale beslutninger og skødesløse forvaltning," siger Katrine Daugaard.

Den endelige udgift på tagbiografen afhænger af, hvordan voldgiftssagen ender, og hvad man tæller med i udgifterne.

”Nu må vi se, om Filminstituttet overhovedet overlever. Institutionen er dybt gældsat og har allerede fyret tolv medarbejdere. Det er et voldsomt slag for den danske filmbranche,” siger Katrine Daugaard.

Fætter-kusine-fest
Kulturministeren har efterfølgende ændret i sammensætningen af bestyrelsen på Det Danske Filminstitut.

”Det skete jo efter pres fra mig, så jeg er glad for, at Filminstituttet fik en ny bestyrelse,” siger Katrine Daugaard, som understreger, at der går en lige linje fra sagen om Filmtaget til en bredere vifte af bestyrelser i kulturlivet.

”Det her er bare et af mange eksempler på, at vi har en hel del velmenende og kreative mennesker, der får en masse skøre idéer, som de vælger at gennemføre på statens regning. Filmtaget startede som en aprilsnar, der fik lov at køre hele vejen igennem.”

Hun mener, at mange bestyrelser bærer præg af at være en fætter-kusine-fest, hvor mennesker, der kender hinanden på kryds og tværs, sidder og træffer beslutninger med store økonomiske konsekvenser.

”Skulle vi ikke se at få ryddet op i de bestyrelser?” spørger hun og efterlyser flere fagligheder, når bevillingerne sendes af sted.

”Der mangler dygtige advokater og økonomer, som kan sige fra i tide og hjælpe med at styre projekterne. Folk med tørre færdigheder. Jeg er dykket ned i alle de filmbestyrelser, vi har. Og jeg synes ikke, vi har det mandskab, som vi skal have, i forhold til de mange millioner kroner, de forvalter – ofte helt tåbeligt.”

Reglerne skal følges
Søren Søndergaard, kulturordfører for Enhedslisten, mener ikke, at der i udgangspunktet var noget galt med idéen om et filmtag midt i København.

”Det skøre var, at det ikke kom til at koste de 40 millioner, som var afsat, men meget mere. Det skal selvfølgelig afklares, hvorfor det gik så galt, og hvem som har ansvaret,” understreger han.

Mogens Jensen, kulturordfører og næstformand for Socialdemokratiet, parerer kritikken ved at understrege, at bestyrelserne skal følge de regler, der gælder.

”Kulturinstitutioner skal følge Kulturministeriets vejledning om god bestyrelsesledelse. Her anbefales det, at bestyrelser sammensættes ud fra en bevidst kompetenceprofil, hvor bestyrelsen samlet dækker centrale områder som ledelse, økonomi, jura, kulturfaglighed og strategi,” siger Mogens Jensen.

”Medlemmer skal udpeges efter deres kvalifikationer og med fokus på mangfoldighed og uafhængighed. Det gælder også Filminstituttets bestyrelse,” understreger han.

Kulturlivet gør sig til offer
Liberal Alliance mener, at sager som den om Filmtaget skal få konsekvenser. Der skal strammes op på, hvor støtten bruges.

”Vi siger ikke i Liberal Alliance, at statsstøtten til dansk film skal fjernes. Gode danske film er vigtige. Men det er trættende, at dansk film hver gang, der skal forhandles filmforlig, bliver fremstillet som en branche i krise,” siger Katrine Daugaard.

”Sandheden er, at dansk film aldrig har stået stærkere end nu. Publikum strømmer i biograferne, og Netflix er fyldt med danske film. Det er ærgerligt, at kulturlivet offergør sig selv.”

Katrine Daugaard mener, at den offentlige kulturstøtte skal fokuseres,

”Støtten skal målrettes kulturlivets elite, altså de etablerede kulturinstitutioner, og vækstlaget, altså de nye talenter. Men det brede midterfelt, der ikke kan klare sig selv, skal ikke støttes,” siger hun.

”Jeg har et særligt fokus på det vækstlag, der vokser ud af frivillighed. Hvor der er et spirende talent og et stort engagement, som ikke har fokus på støtte, men på at skabe. Kultur skal opstå nedefra og op.”

Både det brede og smalle
Mogens Jensen fremhæver, at Katrine Daugaard og Liberal Alliance generelt vil spare voldsomt på kulturstøtten – også til film. Partiet har heller ikke været med i aftalerne om kulturbidrag og produktionsstøtte til dansk film.

”Jeg ved ikke helt, hvad der menes med det brede midterfelt, men dansk filmstøtte skal gå til både smalle og brede film. Vi skal både understøtte udviklingen af filmsproget og imødekomme de forskellige ønsker, danskerne har til film. Det giver ingen mening, hvis vores fælles skattekroner kun må støtte smalle, elitære film – og ikke de brede film, som danskerne går i biografen for at se,” siger Socialdemokratiets kulturordfører.

Mogens Jensens ønske er, at støtten skal være et både-og.

”Talenterne skal naturligvis støttes. Det bliver de også i dag gennem Filminstituttets talentordning New Danish Screen, ligesom vi støtter filmværksteder over hele landet og de alternative filmskoler.”

Søren Søndergaard fra Enhedslisten mener ikke, at støtten skal øremærkes for eksempel eliten.

”Hvad betyder det i praksis? At kun Det Kongelige Teater skal have støtte, mens fanden kan tage resten? Vi går ind for kulturtilbud i hele landet, og skal det sikres, er der brug for at støtte mere end den absolutte elite,” siger Søren Søndergaard.