Nyhed
14. maj 2009 | 21:32

Fish Tank er en stærk film

Hovedkonkurrencen i Cannes blev sat i gang med britisk socialrealisme og modig kinesisk erotik.
Af Jesper Bo Petersen

De to første konkurrencefilm er blevet vist på Cannes. Ekkos anmelder vender henholdsvis tomlen op og ned til britiske Andrea Arnolds Fish Tank og kinesiske Lou Yes Spring Fever.

”Andrea Arnolds film er en stærk film, der på helt enkel vis og uden de store virkemidler fortæller en historie, hvor vi kommer helt ind under huden på hovedpersonen,” fortæller Ekkos anmelder Claus Christensen fra Cannes.

Fish Tank handler om den introverte, femtenårige Mia, hvis socialt belastede tilværelse er præget af kampene med en mor, der har det svært.

Smilet er en eksplosion
Da moren får en ny kæreste, ser tingene pludselig lysere ud. Den nye stedfar giver Mia mod på tilværelsen. Pigen forelsker sig i stedfaren, og på godt og ondt bliver det et vendepunkt for hovedpersonen.

Det er en historie om en sammenbrudt familie, og filmen minder om den engelske socialrealisme, som især Ken Loach repræsenterer. Men det er også en coming of age -historie. 

Filmen er optaget i det knapt så langstrakte 4:3-format, og det giver filmen en helt særlig nerve.

”Det er med til at sætte hovedpersonen i centrum, det understreger både intimiteten og klaustrofobien,” siger Claus Christensen. ”Hovedpersonen fortæller aldrig, hvordan hun har det, men vi er alligevel helt inde i hendes hoved. Og bare et enkelt lille smil kommer til at virke lige så stærkt som en kæmpeeksplosion i en actionfilm.”

Slice of life
”Jeg får lyst til at citere David Cronenberg, som var jury-formand i 1999, hvor Dardenne-brødrenes film, Rosetta, vandt. Han sagde de berømte ord: ’Jeg har set filmens fremtid.’"

”Det undrede man sig over dengang, fordi Rosetta blev set som en ekstremt avantgardistisk film med dens håndholdte kamera, som fulgte hovedpersonen på tæt hold. Men nu er det nærmest blevet den mest ubredte måde at fortælle på, og Fish Tank er en gennemført og ekstremt minimalistisk slice of life-historie,” fortæller Ekkos anmelder.

I hovedrollen ses den uprøvede skuespiller Katie Jarvis, som Andrea Arnold fandt på en togperron, hvor Jarvis stod og skændtes højlydt med sin kæreste, der stod på den modsatte perron. Og Jarvis har en udstråling og en autenticitet, der gør hende til filmens store scoop.

”Det er selve virkeligheden, der skaber filmen. Og det er i høj grad troværdigt,” lyder det fra Cannes.

Forbudt instruktør
Ekko er med i det panel af danske anmeldere, der hver dag uddeler maksimalt fire stjerner til filmene i hovedkonkurrencen.

Her giver Ekkos anmelder Fish Tank fire flotte stjerner. Han er knap så begejstret for dagens anden film, Spring Fever, som ellers på papiret lyder spændende. 

Den kontroversille kinesiske instruktør Lou Ye har nemlig optaget Sping Fever i al hemmelighed i byen Nanjing. Instruktøren har et femårigt arbejdsforbud hængene over hovedet, efter at han i 2006 imod det kinesiske styres vilje tog til Cannes med filmen Summer Palace. der skildrer studenteroprøret i 1989.

”I Spring Fever tager han fat på noget så individualistisk som seksualiteten, der er svært foreneligt med det kinesiske styres ønske om ensretning og kontrol,” fortæller Claus Christensen.

Dobbelt trekantsdrama
Lou Ye folder en kompleks erotisk fortælling ud. Et dobbelt trekants- og jalousidrama, hvor personerne alle er i deres drifters vold og har mistet kontrollen over deres liv.

Filmen byder på flere udpenslede sexscener - både homo og hetro. Stærke sager i Kina, hvor det indtil for få år siden var ulovligt at være homoseksuel.

”Det er en modig film, der viser os nogle billeder, vi aldrig før har set fra Kina, eller som jeg i hvert fald ikke har set før,” udtaler Ekkos anmelder.

Men filmen kan alligevel ikke trække mere end to stjerner i land.

”Den er forvirrende fortalt. Man følger personerne tæt med et håndholdt kamera, og instruktøren er ikke meget for at orientere én i historien,” fortæller Claus Christensen og forsætter:

”Filmen virker ikke erotisk, den involverer ikke os i personerne, og den gør os heller ikke klogere på begærets dunkle mål. Man bliver bare irriteret over, at de roder så meget rundt.”

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko