Nyhed
16. feb. 2008 | 22:20

Guldbjørn til Brasilien

Af Frederikke Lett, Berlin

Politisk hårde film vinder både Guldbjørn og Sølvbjørn, mens Poppy snupper skuespillerprisen.

Den brasilianske instruktør José Pahila vandt med sin første spillefilm noget overraskende den eftertragtede Guldbjørn for Tropa de Elite. Det er en dokumentarlignende og ganske hård spillefilm om en  politi-elitestyrke, der skal bekæmpe korruption blandt det almindelige politi i Rio de Janeiro.

Filmen vakte stor furore i Brasilien, ikke bare brød den publikumsrekorderne, men den udløste også en hed debat om vold og korruption og har endda været forsøgt bremset af landets politi.

Politisk juryformand
Guldbjørnen blev her til aften overrakt af juryens formand Costa-Gavras, den græsk-franske forfatter og instruktør. Han har været dybt engageret i politisk-orienterede film i over 40 år. Af den årsag skal prisen måske heller ikke ses som helt store overraskelse, selvom den ikke har været nævnt blandt de tre topfavoritter eller i øvrigt rumsteret som rygte.

Det politiske engagement hos Costa-Gavras blev yderligere understreget af, at Errol Morris med sin dokumentarfilm, Standard Operation Procedure, vandt Juryens Specialpris, Sølvbjørnen.

Fest i stuen
Screen havde få dage forinden sammenfattet deres internationale anmelderes vurderinger. Tropa de Elite lå her på en fjerdeplads, og på førstepladsen sad Paul Thomas Anderson tungt med sin Oscar-nomierede There Will Be Blood med Daniel Day-Lewis i hovedrollen.

Poul Thomas Anderson gik dog langt fra tomhændet fra Berlinalen, idet han fik hele to priser: bedste instruktion og for bedste musik. Han takkede varmt festival-direktøren Dieter Kosslick for den nære atmosfære: 

"Jeg ved ikke, hvordan du gør det, men det er, som om du holder en fest i din dagligstue."

Populære Poppy
Mike Leighs Happy-Go-Lucky var også spået gode vinderchancer. Den lå som en tæt toer i opløbet på Screens liste - og heller ikke denne film forlader festivalen uden en pris.

En storsmilende Sally Hawkins gik på scenen for at modtage prisen for bedste skuespillerinde. Alene hendes tilstedeværelse udløste spontan latter og hurraråb i salen - hun har i den grad vundet publikums hjerte som den ukueligt optimistiske og storcharmerende london-pige Poppy. Da hun med sit Poppy-fnis i takketalen fortalte, at hendes ben var helt væk under hende, og hun slet ikke kunne beskrive, hvordan hun havde det indvendig, var hun igen lige så uimodståelig som sin egen karakter.

Hun takkede Mike Leigh med ordene: 

"Thanks, mr. Mike Leigh, I am a very happy, very lucky lady."

Dokumentarfilmmesteren Errol Morris lå med sin Standard Operation Procedure om amerikanske soldaters tortur i Abu Ghraib-fængslet som den tredjebedste anmeldte film i Screens anmelderpanel. Han takkede for Sølvbjørnen med en speciel tak rettet direkte til festivaldirektøren Dieter Kosslick for hans mod til at tage en dokumentarfilm med i den officielle konkurrence og bemærkede med et smil:

"Det er første gang i festivalens 1000-årige historie."

Pris til strudsepasser
Prisen for bedste skuespiller gik til Reza Najie for sin rolle i The Song of Sparrows af instruktøren Majid Majidi. I et nutidigt Iran følger vi en stakkels mand, der bliver fyret fra sit job som strudsepasser, fordi en struds slipper væk, og siden etablerer han sig som motorcykel-chauffør.

Temaer som familierelationer, fællesskaber og knuste drømme behandles med en livgivende intensitet, hvor Reza Najie stråler filmen igennem med sin varme og komiske uduelighed.

Prisen for bedste manuskript til kinesiske Wang Xiaoshuai for den smukke og sårbare film In Love We Trust om et skilt forældrepar, der finder ud af, at deres fælles barn er dødeligt syg af kræft. Barnet kan kun reddes af en knoglemarvstransplantation fra en 100 procent blodbeslægtet. Det skilte forældrepar er begge gift igen til anden side, men skal de to få et barn for at redde deres første?

Intet til dansk film
Alfred Bauer-prisen er til minde om festivalens grundlægger. Den gives til en særligt innovativ film og blev fortjent uddelt til den mexicanske Fernando Eimbckes Lake Tahoe. Filmen håndterer med tilbageholdt humor en lille drengs store sorg. Hans far er for nylig død, og vi oplever, hvordan han igennem en dag har et uhyre besvær med de meste jordnære ting.

Afslutningsvist må det stille konstateres, at der ingen priser var for dansk film i år, men glædes kan vi alle over, at dansk film til stadighed formår at gøre sig bemærket med sin store deltagelse på en af Europas stærkeste festivaler.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko